Ældrebyrde dræner ø-kommuner for penge

DANMARK ÆLDES: Især i ø-kommunerne vil rynkerne slå revner i det kommunale budget, hvor over hver tredje ø-borger vil have nået pensionsalderen i 2025. Ø-kommunerne må skrue på skatten eller gå tiggergang til staten, hvis de vil lappe hullet i regnskabet.
Der kommer langt flere ældre i ø-kommunerne end i resten af landet, viser fremskrivninger af tal fra Danmarks Statistik.
Der kommer langt flere ældre i ø-kommunerne end i resten af landet, viser fremskrivninger af tal fra Danmarks Statistik. Foto: colourbox

Vi er hårdt spændt for og har skåret betragteligt ned på serviceniveauet for at kunne opretholde de stigen­de udgifter på ældreområ­det. Det er en kamp om hele tiden at være inde og tjekke budgetterne. Så vi håber på, at fordelingsnøglen bli­ver lidt bedre.

Bjarne Kristian­sen
Borgmester på Bornholm
Af Nikolaj Rytgaard og Mads Kolby

Ældrebølgen skyller ind over de danske øer. I 2025 vil over hver tredje øboer være gået på pension, og det kan slå bunden ud af kommune­kassen.

"De står over for mas­sive problemer. Udkants­danmark bliver i det hele taget mere og mere presset på pengepungen, og ø-kom­munerne er jo per definition udkanten af Udkantsdan­mark," siger kommunalfor­sker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.

Røde tal på øerne
Regnestykket for ø-kom­munerne er sort, men sim­pelt. Der bliver flere ældre, og færre erhvervsaktive til at betale. På for eksempel Bornholm vil klippeøens ud­gifter til ældre stige med 45 procent fra 2010 til 2025. Det sto­re spørgsmål er, hvordan de små ø-kommuner vil lukke hullet i pengekassen?

0:000:00