Konsulent: Vi kan stadig nå at redde vores vuggestuebørn

DEBAT: Det er ønsketænkning at skaffe flere hænder til landets vuggestuer. Derfor skal vi styrke og ruste de hænder, der er, hvis vores vuggestuer skal reddes, skriver analyse- og udviklingskonsulent Maria Kaare Petersson. 

Af Maria Kaare Petersson
Cand.pæd. i pædagogisk psykologi, analyse- og udviklingskonsulent 

I de danske daginstitutioner handler det i disse dage om at tænke kreativt. Pædagogerne er pressede, og efter flere års nedskæringer kan man nu se konsekvenserne.

På grund af manglende fagpersonale behøver mange vuggestuer hjælp her og nu. Ikke om en måned, et år eller længere ude i fremtiden, men lige nu.

Vores vuggestuebørn er ude på dybt vand
Hvis man forestiller sig, at en vuggestuepraksis er ligesom et svømmebassin fyldt med børn, som skal lære at svømme, lære at begå sig i nye omgivelser og samtidig lære at indgå i et nyt fællesskab.

Derefter kan man forestille sig, at pædagogerne er livredderne, som skal sørge for, at alle disse børn holder sig oven vande.

I den ideelle verden vil der i dette svømmebassin opstå mange gode og vellykkede oplevelser. Børnene vil lære at begå sig i vandet – vil lære at trives i vandet og ende med at kunne svømme og blive stærke og selvsikre vandhunde. De vil efter noget tid endda blive klar til at komme videre til et endnu større svømmebassin.

Sådan ser det bare ikke ud i den virkelige verden. Vores vuggestuebørn er ude på dybt vand. Børnene bliver placeret i et svømmebassin, men hurtigt finder pædagogerne (livredderne) ud af, at de hverken har ressourcer, tid eller fysisk og psykisk overskud til at lære alle børn at svømme.

Børn omkring dem synker og behøver hjælp her og nu.

Flere hænder er kun ønsketænkning
Umiddelbart kan man tænke, at løsningen er enkel – vi skal have flere voksne ned i svømmebassinet! Dette er vel løsningen, da flere pædagoger vil kunne afhjælpe den akutte situation? Men hvad hvis dette ikke er muligt? Hvad gør man så?

Der er behov for mere pædagogisk personale i vores dagtilbud, men flere hænder gennem hele dagen er p.t. kun ønsketænkning. Det handler derfor om at ruste de eksisterende pædagoger bedst muligt.

Dette gør man ved at fremme pædagogernes relationskompetencer. Viden om relationsarbejde er nemlig en vigtig betingelse for, at pædagogerne kan hjælpe børnene under de nuværende svære vilkår.

Viden om relationsarbejde med børnene er pædagogernes redningsvest. For det er stadig ikke for sent at redde børnene omkring dem.

At vente på bedre forhold personalemæssigt er risikabelt, da man ikke ved, hvornår de ekstra hænder dukker op. I mellemtiden er børnene stadig i problemer.

Pædagogernes kompetencer skal fremmes
Det vigtige her er, at pædagogerne, som er i vandet med børnene, ved præcis, hvad de skal gøre. At alle børn, trods de hårde betingelser, får hjælp. Nogle børn føler sig hurtigt trygge i vandet, mens andre har brug for mere tid, hjælp og omsorg.

Her skal pædagogerne hurtigt og sikkert kunne navigere i relationsarbejdet med børnene og være opmærksomme på udfordringen.

Netop fordi man på den måde effektivt vil kunne afdække, hvor de akutte pædagogiske opgaver ligger. Med en styrket faglig bevidsthed vil disse børn kunne reddes. Her og nu.

En styrket personalegruppe skal skabe fokus på børns trivsel
En opkvalificering af pædagogernes relationskompetence vil selvfølgelig kræve en indsats. Men gennem kurser, jævnlig sparring med kolleger samt workshops og øvelser i personalegruppen er det muligt at skabe en positiv udvikling hurtigt.

En styrket personalegruppe er det bedste og mest effektive bud på, hvordan man får skabt et øget fokus på børnenes trivsel.

Man kan stadig håbe på, at der kommer flere pædagoger ned i svømmebassinet en dag. Men som tingene er nu, skal man fokusere på at styrke de livreddere, som tager sig af børnene hver dag.

Dette fokus vil nemlig ikke kun være en redningsvest for pædagogerne, men en livline for børnene.

Forrige artikel KAB: Almene boliger kan løse udsatte borgeres udfordringer KAB: Almene boliger kan løse udsatte borgeres udfordringer Næste artikel Socialchefer til minister: Læg Thors hammer væk Socialchefer til minister: Læg Thors hammer væk
  • Anmeld

    Ole Gisselmann · cand.scient.pol

    Maria Kaare Petersson Analyse- og udviklingskonsulent hos Rummets Sprog

    Gad vide hvad sådan en analyse- og udviklinskansulent laver i sit daglige virke. Det er selvfølgeligt klart, at al hendes snak medfører yderlige offentlige udgifter. Hun tjener sikkert sine penge som konsulent i det offentlige. Jeg synes, hun skulle spares væk.

  • Anmeld

    Peter Poulsen · Metering engineer

    Hvor bliver ressourcerne af ?

    Jeg undrer mig over at vuggestuerne skulle være forværret siden jeg var barn, eller at der relativt set bliver brugt færre penge end dengang.
    Hvad der også undrer mig er, at en pædagog nu er en professionsbachelor - altså på uddannelsesmæssig højde med "ingeniør".

    Årsagen til personalereduktioner kunne jo også skyldes med øget uddannelses følgende høje lønkrav - altså at man får færre ansatte for de samme penge som før.

    Skal det være en videnskab at passe børn ? Personligt vil jeg foretrække en "hjemmegående husmor" frem for en, som kun ser udfordringer i at måle og teste mine børn, og blande sig i familiers personlige præferencer.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Børn reddes ved at blive taget ud af vuggestuen,


    og hjem til mor.

    Det giver dem en sikker grund at stå på - og tryghed i livet -og til børnehaven.
    Alt andet er teoretisk abstrakt sludder.

  • Anmeld

    Birte Pedersen · Folkepensionist

    Skrev Ole, Peter og Jørgen

    Hvordan kan det være at det ikke undre mig at det er mænd der skriver sådan, har de overhoved nogen føling med hvad der sker i vuggestuerne?

  • Anmeld

    Peter Poulsen · metering engineer

    Birte

    Jeg havde senest min daglige gang på en vuggestue for et år siden, hvad med dig ?

    Iøvrigt en sexistisk kommentar i disse metoo-tider

  • Anmeld

    Ete Forchhammer

    Et nødvendigt onde

    Som mormor med to ugentlige "hentedage" deler jeg absolut frustrationen over vuggestuen, men for mig at se er problemet ikke noget med de voksnes forhold til relationer, men at der er alt for mange børn på alt for lidt plads med alt for få voksne i alt for megen støj og i alt for lang tid hver dag.
    Dvs. det især er forældrenes arbejdstid og normeringerne af både børn og pædagoger der er de helt store problemer som der burde sættes ind mod i stedet for at sende en redningskrans ud til de eksisterende ulykkelige forhold!

    Vuggestuer er i dag et nødvendigt onde som burde være et nødvendigt gode, og som kunne være det hvis der var vilje til at prioritere børns vilkår højere end de bli'r det i dag.

  • Anmeld

    Birte Pedersen · Folkepensionist

    Enig med Ete Forchhammer

    Jeg er Farmor i samme situation som oplever det kaos som hersker i vuggestuen daglig.

  • Anmeld

    Ole Gisselmann · Cand.scient.pol

    Forbrydelse

    Jeg synes, det er en forbrydelse mod mod børn under to år, at de ska' anbringes i en vuggestue.

  • Anmeld

    lillian · pædagog

    Nødvendige normeringer OG dygtige pædagoger

    Hvis vi skal bibeholde metaforen med svømmebassinet, så risikerer vi at alle børnene drukner, mens pædagogerne er på kursus, "Jævnlig sparring, workshops......" er alle ting, som holder pædagogerne væk fra børnene og der er ikke råd til uddannede vikarer - om overhovedet vikarer.
    Der er kun én mulighed: der skal simpelthen være de nødvendige normeringer! OG: der skal bruges mange flere ressourcer på både grunduddannelse , efter - og videreuddannelse. Det er vores fremtid, det handler om og masser af forskning viser jo, at det både menneskeligt men i høj grad også økonomisk kan betale sig at prioritere de første år. Det er simpelthen dumt at lade være! Og at uddanne pædagoger i stedet for at bedre normeringerne er helt ude i hampen. Vi har nået bundet ift. normeringer. Der SKAL gøres noget nu.

  • Anmeld

    Poul B. · Pensionist, fem børnebørn

    Jørgen, Ole, Peter har ret. Jeg mener:

    Maria Kaare Petersson har et levebrød! Jeg gyser.
    Jørgen Jørgensen og Ole Gisselmann har (ren logik) ret!
    Forslag (for at få praktisk viden):
    Gå en tur hen til abeburet i Zoo og kig/kik på voksne, børn og babyer.
    Babyerne hænger på mors bryst. De holder FAST. Når de bliver større kravler de op om moderens hals. De holder FAST. Når de vokser sig lidt større bliver de nysgerrige, får fodfæste men slipper IKKE moderen. De holder FAST. Det sker dog at de bliver 'revet væk' af andre hunner, som vil holde om dem. Disse løsgående 'mødre' har styrke og magt. Ren panik opstår. Må være en grusom oplevelse for den lille unge.
    Menneske mødre:
    Nutidens mødre fik måske et uønsket barn (?) eller vil allerhelst sin karriere eller økonomien halter fordi husbudgettet er vildt i ubalance. Hellere job og vuggestue end gå derhjemme i tre år med den lille nye. Så barnet skal i vuggestue. Ingen mor derhenne. Mor er væk! Men mange fremmede mor-ansigter toner frem i vuggestuen. Det må der, man får skræk for 'spøgelser'. Mor kommer let panisk kl 17:30 og krammer barnet. Nu skal de to hjem og klare alt det, som ikke blev klaret i løbet af dagen. Måske får det for lille barn en tur på armen, mens smartphonen får kindkys?
    Hun-mennesket gør tingene mere koldt og praktisk. Afleverer i vuggestuen. Hun får uendelig dårlig samvittighed dagen lang (den sande mor), og hendes barn får skader, små/store i psyken. Kan heldigvis for moderen ikke bevises. Det må hun så forklare sin indre svin.....d
    Væk med de vuggestuer! Det prækede salig Mogens Camre til hudløshed, men stort set ingen hører efter. Han havde både store og små børn. En erfaren mand. Mener jeg forkert?

  • Anmeld

    Ole Olsen

    Igen et meget relevant debatindlæg 😊

    Kære Maria 😊

    Tak for et godt debat oplæg.

    Det er vigtigt at få fokus på, at skabe det bedste miljø og støtte til vores børns udvikling.

    I gamle dage gik børn hjemme hos deres forældre, hvor børn generelt blev som deres forældre, piger blev hjemmegående kvinder, bønder forblev bønder, og alle byer havde deres landsbytosser, og kloge koner, som tog sig af sygdomme.

    I dag har samfundet heldigvis udviklet sig, så vi mænd har fået ligeret til at passe børn, få forældreorlov og forældremyndighed. Samtidig har vi nu veluddannede specialister af begge køn til at tage sig af alt fra håndværk til højt specialiserede funktioner, herunder læger og pædagoger til at hjælpe og støtte børn, unge og ældre i vort samfund.

    Udsagn som ”forældrene skal tage vare på deres børn, indtil de er to år”, kan være meget rigtig for ressourcestærke forældre. Men er det rigtigt og muligt for alle børn og forældre?

    Vi bør styrke de lokale kompetencer og ansvar i de enkelte institutioner, så vi får børn og unge som ved hjælp af den nødvendige støtte bliver mønsterbrydere og et gode for vort samfund fremover.

    Vi skal væk fra traditionel og forældede holdninger til køn og samfundsroller. Vi skal have uddelegeret ansvar og opgaver, så der bliver truffet de rigtige beslutninger lokalt. Vi skal tænke i nye baner, som er tilpasset det enkelte sted, og sikre at ansvar og uddannelse følges ad, så vi kan give børnene den bedste start på livet.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Danmarks institutionskultur er ikke normal.

    Var selv så heldig at blive passet privat af en vidunderlig privat familie. Indtil år 6 ihvertfald. Har kun de bedste minder her!
    Derefter blev det et helvede i offentlig forvaltning. . Men holdt dog kontakten indtil det 17 år. Vidunderlig familie.

    Måske skal vi retur dertil på en eller anden måde? Yep!

    Tror institutionsDanmark blot udgyder tankeløse, følelsesløse får over tid? Og Dk bliver taberen her over tid! De første år er vigtigste.

Nyt naturlaboratorium skal opgøre naturens effekt på udsatte unge

Nyt naturlaboratorium skal opgøre naturens effekt på udsatte unge

UDE I SKOVEN: Udsatte unge bliver bedre til at mestre deres liv, når de kommer ud i det grønne. Det viser erfaringer, Bikubenfonden har indsamlet. Nu sætter fonden 15 millioner kroner af til et naturlaboratorium, der skal dokumentere naturens værdi i det sociale arbejde.