Ballade om udgifterne ved at fjerne sygedagpenge-loftet

Der er både forvirring og uenighed om, hvor dyrt det bliver for staten, at regeringen vil afskaffe tidsbegrænsningen på sygedagpenge.

I dag kan man som hovedregel kun få sygedagpenge i et år, men det vil regeringen gøre op med. Spørgsmålet er nu, hvor dyrt det egentlig bliver, og hvordan det skal finansieres. Ingen af delene er der foreløbig kommet noget klart svar på.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har i et nyt svar til Folketinget oplyst, at ministeriet vurderer, at det kommer til at koste 260 mio. kr. ekstra om året.

Frank Aaen undrer sig
Men den vurdering bliver anfægtet fra flere sider. Kommunernes Landsforening mener, at ministeriet undervurderer udgiften, og hos Enhedslisten undrer man sig også højlydt.

"Det forstår jeg ikke. Da vi forhandlede finanslov, fik vi nogle tal at vide, der var meget større," siger finansordfører Frank Aaen (EL).

Han vil ikke afsløre præcist, hvilke tal der kom på bordet dengang. Men han understreger, at det er et vigtigt krav for Enhedslisten at få afskaffet varighedsbegrænsningen på sygedagpengene. Pengene til det kan passende komme ved at indføre en særlig bankskat eller millionærskat, mener Enhedslisten.

I løbet af det sidste år har hele 8.000 personer mistet retten til sygedagpenge, fordi de er faldet for tidsgrænsen, eller deres forlængelsesmuligheder er ophørt.

KL sår tvivl om ministeriets tal
Hos Kommunernes Landsforening (KL) vurderer man, at tiltaget vil blive væsentlig dyrere, end det Beskæftigelsesministeriet nu regner med.

"Det er svært at spå om, hvor dyrt det bliver, fordi ingen ved, hvor længe disse personer vil være sygemeldt. Men de 260 mio. kr. rækker altså kun til, at de i gennemsnit fortsætter på sygedagpenge i yderligere tre måneder. Men ser man på dem, der i øjeblikket bliver forlænget, så er 20 procent af dem på sygedagpenge i mindst et år mere. Derfor er det højst tvivlsomt, om 260 mio. kr. kommer til at slå til," siger Camilla Treldal Jørgensen, konsulent på sygedagpenge-området hos KL.

Hun påpeger, at de personer, som lige nu falder for tidsgrænsen på 52 uger, oftest ikke har udsigt til at komme tilbage på arbejdsmarkedet inden for få måneder.

"Det er typisk diffuse sager, hvor det er svært at få afklaret, hvad de fejler, og hvornår der er udsigt til, at de kan vende tilbage på arbejdsmarkedet," siger Camilla Treldal Jørgensen.

Det store spørgsmål er så, hvor regeringen vil finde pengene, da de Radikale på forhånd har udelukket både bankskat og millionærskat. Beskæftigelsesministeren er da også fåmælt.

"Det har vi ikke gjort os nogen tanker om endnu. Det afhænger også af, hvordan hele reformen af sygedagpengene kommer til at se ud," siger Mette Frederiksen (S).

Det har desværre ikke været muligt for Altinget.dk at få en kommentar fra ministeren til, hvorfor regeringen under finanslovsforhandlingerne angiveligt vurderede, at det ville blive langt dyrere end de 260 mio. kr. årligt, som man nu regner med.

Venstre frygter nye afgifter
Hos Venstre frygter man, at det bliver arbejdsgiverne, der kommer til at betale gildet til skade for jobskabelsen.

"Det bliver arbejdsgiverne, der kommer til at betale gildet for det her, det er jeg ikke et sekund i tvivl om," sagde arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V) til Altinget.dk i forrige uge.

En model, hvor arbejdsgiverne kommer til at betale, kan enten være i form af en særlig afgift eller ved at nedsætte den refusion, som arbejdsgiverne får af kommunerne, når de har medarbejdere på sygedagpenge.

Hos SF vil man heller ikke løfte sløret for, hvordan regeringen har tænkt sig at finansiere sit sygedagpenge-tiltag.

"Vi har gjort os nogle tanker om det, men det er noget, vi skal forhandle om internt i regeringen. Det er ikke noget, jeg vil drøfte i pressen," siger finansordfører Jonas Dahl (SF).