Debat

Demokratiske Muslimer parat til næste etape

DEBAT: Visse mediers dødsdom over Demokratiske Muslimer har ikke meget med virkeligheden at gøre, skriver Yildiz Akdogan fra Altingets debatpanel.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Yildiz Akdogan,
talskvinde for Demokratiske Muslimer og folketingskandidat for S

Alle husker den karikaturkrise - herhjemme omtalt som Muhammedkrisen, som Danmark blev slæbt ind i.

Selv om årsagen såvel som de "skyldige" stadig ikke er afklaret og vel næppe bliver det, er der to aktører der stadig kobles til debatten: På den ene side var der Jyllands Posten, som ville teste ytringsfriheden via de berømte tolv tegninger. Heroverfor stod en gruppe imamer, som ville forsvare krænkelsen af deres religion - ikke kun i Danmark, men også i Mellemøsten.

Resultatet blev ikke alene en krise, hvor Danmark blev kendt som alt andet end et fredselskende eventyrland designet af H.C. Andersen. Men forholdet førte også til en utålelig og ensidig sort-hvid debat.

En af reaktionerne på denne sort-hvide debat blev den succesrige forening Demokratiske Muslimer. Initiativtagerne ville nuancere debatten og bidrage til sameksistens samt dialog frem for at skabe splittelse og stigmatisering.

Først og fremmest var hensigten at understrege, at ikke alle muslimer er potentielle terrorister, ligesom de religiøse grupper ikke repræsenterede alle muslimer. Begge dele er til dels lykkedes.

Mange medier har desværre vævet mange ord over tidligere formand Naser Khaders afgang, selvom han selv fra starten har gjort opmærksom på, at han vil være "fødselshjælper" og assistere på sidelinjen efter et år.

Yildiz Akdogan
Talskvinde for Demokratiske Muslimer

"For moderat"
Men her året efter dannelsen af organisationen har enkelte medier allerede været ude med dødsdommen om, at foreningen er ved at gå fra hinanden, fordi formand Naser Khader er gået af. Andre har kritiseret den for ikke at leve op til den forventede succes.

Og helt andre mener, at den ikke repræsenterer alle muslimer, fordi organisationen enten er for "moderat" eller for elitær!

Tja'.

Man har haft en bragende opstartssucces med over 1.000 medlemmer og en meget kendt formand, der fik mediernes søgelys, hvis han blot skulle hoste.
Derfor er det heller ikke overraskende, at der opstår disse frustrationer om, hvad foreningen er eller ikke er.

K- effekten
I stedet for at fokusere på det faktisk opnåede resultat, har mange medier desværre vævet mange ord over tidligere formand Naser Khaders afgang, selvom han selv fra starten har gjort opmærksom på, at han vil være "fødselshjælper" og assistere på sidelinjen efter et år.

Dette løfte har han holdt, og foreningen har fået en meget engageret og kompetent bestyrelse af personer, der med hver deres specialeområde er villige til at føre de mange aktiviteter ud i livet. 

Foreningen kan ikke negligere Khader-effekten, men det vil unægtelig også være sørgeligt, at de mange aktiviteter, som foreningen har gennemført og planlægger i det nye år ikke får mere fokus end personen/personerne.

Men relevant er det at understrege, at Demokratiske Muslimer kan og med Khaders egne ord "skal leve videre uden Khader".

D for dansk, demokrati og deltagelse
Et af de mange andre kritikpunkter har også gået på vores navn. Enkelte organisationer beskyldte os for at spille på det "demokratiske", og derved få de andre muslimske organisationer til at fremstå som ikke-demokratiske. Her er svaret ganske enkelt.

D'et står først og fremmest for, at vi deltager i det danske samfund og respekterer de demokratiske spilleregler i den hverdag, som vi nu engang er en del af. 

Men hvad med at kritikken om at være for moderate? Og repræsenterer vi overhovedet nogle danske muslimer?

Foreningens nuværende knap 500 medlemmer er geografisk, etnisk, aldersmæssigt, uddannelsesmæssigt og ud fra en socioøkonomisk baggrund en ret bred gruppe af mennesker. 

Vi har akademiske jyder og sjællandske sygeplejersker. Vi har folk, der betegner sig selv som kulturmuslimer og rettroende. Da religionen netop er en privatsag, stiller vi os heller ikke til dommere over, hvor "muslimske" medlemmerne er.

Vigtigere er, at de forholder sig til foreningens principper og mål, der er at fremme deltagelse, aktiviteter og koble demokrati til ordet muslim. Er det "for moderat" - eller blot udtryk for rummelighed?

Jobbørs og sharia-konference
Men en ting er at tale om det, noget andet er at vise det via handling, og netop her har foreningen levet op til sit navn.

Et tilbageblik på de mange aktiviteter understreger dette:
Vi har givet vores årlige demokratipris til en kendt borger med muslimsk baggrund, der forsvarer ytringsfriheden og fremme af demokratiet. Prisen gives hvert år på selveste grundlovsdag. Derudover har vi deltaget i en række jobbørser i hele landet for at fremme deltagelse i arbejdslivet, ligesom vi har været ude at holde oplæg og deltage i konferencer i udlandet.

Vores årlige efterårskonference behandlede sharia.
Nogle af verdens førende forskere kiggede nærmere på begrebet ud fra et juridisk, politisk og samfundsmæssigt sigte. Selv om det ikke var et attraktivt emne for medierne, var det et nødvendigt emne at debattere.

Også i år er der et væld af aktiviteter, som foreningen allerede er gået i gang med.

Derfor: Her året efter foreningens stiftelse, må vi skuffe de mange, der var i gang med at trække stikket ud, fordi Demokratiske Muslimer lever i bedste velgående som Deltagende Medborgere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Yildiz Akdogan

Medlem, Københavns Borgerrepræsentation (S), fhv. MF
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00