Debat

FOA: Tårnhøjt forbrug af vikarer gør mennesker med handicap utrygge

Alt for ofte mødes vores mest sårbare borgere af nye ansigter, når vikarer træder ind ad døren. Det kan medføre ustabilitet og utryghed for både borgerne og de ansatte, skriver Torben Hollmann og Kim Henriksen.

<span>Ansatte vurderer, at tilkaldevikarer udgør mellem 10 og 30 procent af medarbejderne på en typisk arbejdsdag, skriver Torben Hollmann og Kim Henriksen.&nbsp;<br><br></span><br>
Ansatte vurderer, at tilkaldevikarer udgør mellem 10 og 30 procent af medarbejderne på en typisk arbejdsdag, skriver Torben Hollmann og Kim Henriksen. 


Foto: Colourbox
Kim Henriksen
Torben Klitmøller Hollmann
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Egentlig er det meningen, at vi skal give dem en tryg og stabil hverdag – med omsorg, sundhedsfaglig pleje og en sammenhængende specialpædagogisk indsats.

Det er, hvad nogle af de mest udsatte borgere, vi har i samfundet – de, der lever med et handicap eller en psykisk lidelse – har brug for. Alligevel bliver hverdagens trygge rammer for disse mennesker alt for ofte vredet skæve.

Alle alarmklokker bør ringe

Årsagen er, at vikarforbruget på bosteder, i døgninstitutioner og i psykiatrien mange steder er tårnhøjt. Faktisk er det så højt, at det medfører utrygge situationer på arbejdspladsen.

Samtidig gør den høje brug af vikarer det vanskeligt at give borgerne den nødvendige stabilitet. Sådan lyder et klart opråb fra flertallet af de ansatte, der til dagligt tager sig af de plejetrængende børn, unge og voksne på specialområdet.

Selvfølgelig findes der masser af dygtige vikarer med en stærk faglighed. Men for den enkelte borger skaber det alligevel utryghed, når der i stedet for et kendt ansigt, træder et fremmed menneske ind ad døren.

Torben Hollmann og Kim Henriksen
Hhv. sektorformand for Social og Sundhed og sektorformand for Pædagogisk Sektor i FOA

I undersøgelsen, som FOA har gennemført blandt tæt på 2.000 medlemmer, peger de ansatte også på, at udskiftningen blandt vikarerne er stor. På en typisk arbejdsdag udgør tilkaldevikarer mellem 10 og 30 procent af medarbejderne, vurderer halvdelen af de ansatte.

Alle alarmklokker bør ringe her. For selvfølgelig findes der masser af dygtige vikarer med en stærk faglighed. Men for den enkelte borger skaber det alligevel utryghed, når der i stedet for et kendt ansigt, træder et fremmed menneske ind ad døren. En, som skal tæt på borgeren, måske endda både fysisk og følelsesmæssigt.

VI hjælper bedst et sårbart menneske, ved at få personen til at åbne sig mod hjælpen. Men det kræver tryghed, og tryghed kræver kontinuitet. Netop det slår vi i stykker, når hver dag byder på nye vikarer. 

Risiko for kvalitetstab

Et højt forbrug af vikarer medfører også uvægerligt et tempotab. Tid til kerneopgaven går tabt, når vikaren først skal indføres i de forskellige opgaver på skiftende arbejdspladser. Tid går også fra de faste kolleger, som dårligt har tid til at klare egne opgaver, men altså også skal indføre eller oplære vikarkolleger.

Her er der også en stor risiko for et kvalitetstab. For det kan næppe ventes, at vikarer på samme vis som fastansatte kan indgå i at yde den strukturerede, specialpædagogiske eller sundhedsfaglige indsats, som den enkelte borger har brug for i forhold til sit specifikke handicap eller mentale udfordringer. En god portion faglighed går altså helt uacceptabelt tabt.

Flere udfordringer skæmmer på det specialiserede socialområde. For blot at nævne enkelte eksempler får mange borgere ifølge de ansatte ikke den rette eller tilstrækkelig hjælp.

Med sommerens økonomiaftale blev kassen smækket i, hvilket efterlader specialområdet underprioriteret med et trecifret millionbeløb.  

Torben Hollmann og Kim Henriksen
Hhv. sektorformand for Social og Sundhed og sektorformand for Pædagogisk Sektor i FOA

Salg af stoffer skaber flere steder utryghed blandt både borgere og ansatte. Og en problemstilling, som kun vil skærpe udfordringerne med et højt vikarforbrug, er, at mere end hver fjerde overvejer helt at forlade faget.

Brug for stærkere indsats

Det kalder med høj stemme på politisk handling. Området må og skal opprioriteres. Flere borgere har brug for en stærkere indsats. Det har de forrige års økonomiaftaler mellem regering og kommuner også erkendt og indregnet ved at tilføre området ekstra 800 millioner kroner.

Men med sommerens økonomiaftale blev kassen smækket i, hvilket efterlader specialområdet underprioriteret med et trecifret millionbeløb.

Lige nu er Socialministeriet på vej med en evaluering af det specialiserede socialområde, som skal ligge til grund for en forbedret indretning af fremtidens specialområde.

De drøftelser ser vi frem til, for listen over nødvendige forbedringer er lang.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00