Forløb skal gøre unge uddannelsesparate

Af Niels Egelund
Professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Formanden for foreningen af socialchefer, Ole Pass, diskuterer naturligt nok ydelsesniveauer, uklarheden i anvendelsen af begreberne uddannelsesparat og aktivitetsparat og påstande om kassetænkning.

Formanden for socialrådgiverne, Majbrit Berlau, ønsker muligheder for, at kommunerne får grundlag for en helhedsorienteret indsats – og naturligt nok færre sager pr. socialrådgiver.
Formanden for FOA, Dennis Kristensen, giver eksempler på, hvordan det kan gå helt galt for familier efter kontanthjælpsreformen og ønsker sig et mere fintmasket sikkerhedsnet.

Socialordfører for EL Finn Sørensen er bekymret for de mange flere fattige, reformen skaber. Han spørger så i øvrigt, om jeg uforvarende er kommet til at dokumentere reformens mangel på uddannelsesperspektiv.

Jeg kan melde, at det slet ikke er uforvarende, fordi vi netop står med en gruppe mennesker, for hvem alt, der ligner uddannelse, opleves som en plage, hvorfor jeg foreslår, at vi opretter job med uddannelsesperspektiv, som det gøres i Region Hovedstaden.

Nu sidder regeringen – eller det, der er tilbage af den, efter at SF er faldet fra hinanden – og diskuterer erhvervsskolereform, hvori der indgår en flexuddannelse, som stort set ingen andre er begejstrede for, og som måske ender med ikke at se dagens lys.

EUD skal være et uddannelsessted for elever, der gerne vil. De kan måske have svært ved dansk, matematik eller fremmedsprog, men de skal ville, for motivationen er det, der driver værket.

Niels Egelund
Professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Der er helt ærligt heller ikke meget perspektiv i den. Da slet ikke, når man hører, hvor lille et antal den er dimensioneret til.

Et uddannelsesparathedsgivende forløb
Så er der mere glæde ved at læse indlægget fra Marianne Søgaard Sørensen, der er konsulent i Produktionsskoleforeningen, der tager cirka fire gange så mange unge mennesker ind om året, som flexuddannelsen er dimensioneret til.

På landets 82 produktionsskoler lægger man vægt på arbejdsfællesskab, på at lave noget, der kan bruges, ligesom man prøver at ændre unges vaner i en sundere retning. De unge lærer også de helt basale, almene kompetencer – at man kommer til tiden, og at man yder sit til fællesskabet. Produktionsskolerne har eksisteret i snart 50 år.

I gennemsnit varer opholdene ½ år, og målet er først og fremmest, at de unge kommer i gang med en egentlig ungdomsuddannelse. Ud over produktionsskolerne findes der andre ”krybespor” på vej mod uddannelse, men man kan undre sig over, hvorfor disse uddannelsesudbud står i skyggen, samtidig med at der diskuteres flexuddannelse og adgangskrav på EUD og de gymnasiale uddannelser.

Der er ingen tvivl i mit sind om, at produktionsskolerne ville udvides i antal, hvis det ikke lige var for finansieringsformen. Hvorfor i himlens navn skal en kommune betale hele beløbet, når en ung starter på en produktionsskole, mens det statslige taxameter betaler, når en ung starter på EUD eller gymnasiet? Det er under disse omstændigheder ikke mærkeligt, at kommunerne kassetænker og prøver at få stoppet så mange ind, og det bliver typisk på EUD, som overhovedet muligt.

Erhvervsuddannelser er kun for de motiverede
Så gør op med de finansieringsformer, der fører til kassetænkning, og find uddannelsesparathedsgivende forløb for de knap 20 procent unge, der ikke gennemfører folkeskolens afgangsprøve eller opnår gennemsnitskarakteren 02 i dansk og matematik. De skal nemlig kun ind på EUD, hvis der er særdeles gode begrundelser for det. 

EUD skal være et uddannelsessted for elever, der gerne vil. De kan måske have svært ved dansk, matematik eller fremmedsprog, men de skal ville, for motivationen er det, der driver værket. EUD har allerede i for høj grad skullet trækkes med elever, der hverken vil eller kan, og det bør være slut.

Jeg var til DM i skills i Aalborg for to uger siden, og det var en fornøjelse at se unge, der er stolte af deres fag, med glød i øjnene og interesse for andet end socialt samvær og fester. Det var også en fornøjelse at se, hvor mange unge fra hele det nordjyske område, der kom og så, hvad godt håndværk er – hvad enten det er SOSU-området, handel eller de traditionelle håndværk.