Frank Jensen: Tidlig indsats er afgørende i kampen mod radikalisering

Af Frank Jensen (S)
Overborgmester i Københavns Kommune

En tidlig indsats og et bredt samarbejde er altafgørende for, at vi kan forhindre, at utilpassede unge bliver radikaliserede og ender som attentatmænd, som vi så det ved terrorangrebet i København 14. og 15. februar.

De modbydelige hændelser sidder stadig i os. For en stund mistede vi vores fornemmelse af at leve i en tryg og forudsigelig verden. Ansvaret herfor er alene gerningsmandens. Det skal der ikke herske tvivl om. Men det er klart, at vi som myndigheder også hver især må kigge indad, når noget så forfærdeligt sker midt i blandt os.

Håndtering af radikaliserede unge er stadig en relativt ny udfordring for os i kommunerne. Men vi har stor erfaring med, hvordan vi tackler udsatte unge, der på den ene eller anden måde falder igennem fællesskaberne i skolen, i klubberne og i fritidslivet.

For vi skal have forældrene på banen, hvis vi skal tage ordentlig hånd om de børn og unge, der mistrives og ikke ser sig selv som en del af det omgivende samfund.

Frank Jensen (S)
Overborgmester i Københavns Kommune

Når det sker, kan unge som Omar El-Hussein - den formodede gerningsmand bag terrorangrebene i København - ende med at føle sig isolerede og måske blive tiltrukket af antisociale fællesskaber. Om det så er kriminelle bander, misbrugsmiljøet eller radikalisering. Så er det den samme bagvedliggende problemstilling, der er i spil, nemlig at vi har unge, som mistrives, og som føler sig ekskluderet fra det omkringliggende samfund.

En tidlig indsats er afgørende
En af de ting, der er helt afgørende i kampen mod radikalisering, er den tidlige indsats. Vi skal sætte ind med hjælp og støtte til sårbare familier, inden det går galt. Inden de mister grebet om deres unge og ikke ved, hvad de laver, og hvem de render rundt sammen med.

Som kommune har vi kontakt til familierne gennem hele børnenes opvækst. Gennem sundhedsplejersken, der kommer i hjemmet fra børnene er helt spæde. Gennem pædagogerne i daginstitutionerne, og gennem lærerne i folkeskolen.

Ofte vil de kommunale medarbejdere allerede tidligt have en fornemmelse af, hvilke familier som har svært ved at løfte deres forældreansvar. Her skal vi sætte målrettet ind med hjælp og støtte, så familien og ikke mindst børnene kan blive hjulpet på rette vej. Og i de få tilfælde, hvor forældrene ikke ønsker at samarbejde, har vi mulighed for at trække forældrene i børnefamilieydelse ved at give dem et såkaldt forældrepålæg.

Brugen af forældrepålæg skal ikke være en straf, vi deler ud til højre og venstre. Det skal være et redskab, der skaber en insisterende og målrettet indsats over for familien og de unge, og det skal være et ekstra incitament til, at forældrene aktivt engagerer sig i deres børns liv og tager et medansvar for deres færden.

For vi skal have forældrene på banen, hvis vi skal tage ordentlig hånd om de børn og unge, der mistrives og ikke ser sig selv som en del af det omgivende samfund.

Kendskabet skal udbredes
I Københavns Kommune har vi i flere år haft fokus på udfordringerne med unge, der er i risiko for at blive radikaliserede. Det har vi haft gennem kommunens antiradikaliseringsenhed, VINK (Viden og Inklusion). Her kan medarbejdere blandt andet få rådgivning, sparring og kompetenceudvikling, hvis de har kendskab til unge, der flirter med voldelige, ekstremt religiøse, fascistiske eller nazistiske tankesæt.

VINK er også en indsats for unge, der udviser asocial adfærd og begyndende tegn på radikalisering. De får tilbud om skræddersyede én-til-én forløb med besøg i hjemmet og tilknytning til en mentor, der kan tale med den unge om radikalisering og bistå med at finde et job, en uddannelse eller en bolig.

Men for at vi i kommunen kan tage hånd om unge, der er på vej ud i noget skidt, kræver det, at vi ved, at der er en udfordring. Ellers har vi ikke en chance. Derfor skal vi udbrede kendskabet til vores tilbud på området og blive bedre til at dele oplysninger med hinanden – både internt i kommunen og på tværs af myndigheder.

Man skal ikke gå og putte med sin bekymring for en ung i et misforstået forsøg på at beskytte vedkommende, men sige den højt og fortælle andre relevante kollegaer og myndigheder om den. Kun sådan kan vi handle på det. Og kun sådan kan vi forhindre, at unge mennesker forblændes af ekstreme værdier og tankesæt.

Vi har ikke den færdige løsning
På nationalt plan er der sat gang i en række tiltag, bl.a. omkring udveksling af oplysninger mellem myndigheder, når en ung løslades fra fængslet. Her bidrager vi naturligvis med alt, hvad vi kan fra kommunens side, for at procedurerne kommer til at fungere helt optimalt og smidigt.

Vi har ikke den færdige løsning på, hvordan man håndterer radikalisering. Og det er i øvrigt også et område, der hele tiden ændrer sig. Hvor nye tendenser, konflikter og medier konstant ændrer vores forståelse af, hvad udfordringerne er, og hvad løsningerne er. 

Det er på den baggrund, at vi i Københavns Kommune har nedsat en ekspertgruppe til forebyggelse af radikalisering. Ekspertgruppen skal gøre os klogere på, hvordan vi fremadrettet kan blive endnu bedre til at forebygge radikalisering i Københavns Kommune.

Gruppen skal bl.a. have fokus på at indsamle eksempler på, hvordan man andre steder – nationalt såvel som internationalt, har haft succes med at forebygge radikalisering. Gruppen består af eksperter på området og repræsentanter fra kommunens forskellige forvaltninger, SSP og Politiet og kommer med sine anbefalinger til sommer. Det ser jeg meget frem til.

Vi skal lære af hinanden og reagere hurtigt og effektivt, når der opstår akutte situationer, som den vi så ved angrebet i februar. Der blev reageret hurtigt, og jeg vil gerne give min uforbeholdne ros til politiet og til de myndigheder, som arbejdede tæt sammen i døgndrift for at løse de udfordringer, der opstod i kølvandet på de forfærdelige terrorhandlinger.

Tryghed handler ikke om partifarve. Tryghed handler om, at vi står sammen om et samfund, hvor der er plads til alle, uanset hvem man er, eller hvad man tror på. Det håber jeg, vi alle sammen kan være enige om.