Hjernesagen: Centralisering sikrer ikke kvaliteten på handicapområdet

Fratag kommunerne ansvar for hele handicapområdet! Sådan lyder parolen i et borgerforslag, der for nylig fik de nødvendige 50.000 underskrifter. 

Forslaget taler ind i en omfattende og vedvarende kritik af kvaliteten af indsatser til landets svageste og mest udsatte. Nemlig alle dem, der er ramt af handicap. Hjernesagen har også bidraget til kritikken, og nu vil vi gerne bidrage til at nuancere debatten.

Centralisering af administrativt ansvar kan være vejen til bedre kvalitet, men det at samle og centralisere ydelser få steder i landet eller flytte opgaver væk fra kommunerne fører ikke af sig selv til bedre kvalitet.

Administrative omstruktureringer skal gå hånd i hånd med en samlet indsats for at sikre kvaliteten, ellers risikerer vi bare, at nissen flytter med, nu bare med ny regionale eller statslige huer på.

Problemer med håndtering af handicapområdet har vi set før. Hvis vi går tilbage til tiden før kommunalreformen i 2007, var tilbud til mennesker med hjerneskade og andre handicap ikke entydigt præget af høj kvalitet. 

Også i tiden før 2007, hvor datidens amter administrerede specialiserede tilbud, blev der ofte peget på kvalitetsbrister, uklarhed om ansvar mellem kommuner og amter og andre møgsager.

Mennesker med hjerneskade og andre handicap bliver tvunget til på egen hånd at navigere i en labyrint af kafkaske dimensioner, når der skal findes vej i de mange forskellige lovgivninger, der regulerer området. 

Tue Byskov Bøtkjær og Birgitte Hysse Forchhammer
Hhv. landsformand og direktør i Hjernesagen

Desperation efter nye løsninger
Hjernesagen varetager interesser for de over 90.000 mennesker, der lever med følger efter blodpropper og blødning i hjernen. 

Vi har, i lighed med mange andre patient- og handicaporganisationer, gennem mange år peget på, at eksisterende tilbud ikke har tilstrækkelig kvalitet. Der er desperat brug for at finde nye løsninger. 

I en tid, hvor udviklingen kun går en retning, nemlig kortere liggetider på landets sygehuse, flyttes flere og flere komplekse og vanskelige pleje- og rehabiliteringsopgaver ud i kommunerne. 

Samtidig har kommunerne ansvaret for at yde støtte og hjælp til grupper af mennesker med handicap, der har så sjældent forekommende symptomer og komplekse behov, at den enkelte kommune aldrig kan oparbejde et nødvendige erfaringsgrundlag for at løse opgaven.

Fra patient- og borgerperspektivet er det også helt uholdbart, at uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer og manglende sammenhæng kaster de svageste i samfundet ud i et limbo mellem sektorer og forvaltninger, når de har brug for hjælp. 

Det er også et kæmpe problem, at mennesker med hjerneskade og andre handicap bliver tvunget til på egen hånd at navigere i en labyrint af kafkaske dimensioner, når der skal findes vej i de mange forskellige lovgivninger, der regulerer området. 

Endelig er det helt uacceptabelt, at vi i et lille land som Danmark har store regionale forskelle i kvalitet og serviceniveau.

Kvalitet er en sammensat størrelse
Hjernesagen ser ubetinget et behov for nye løsninger. Men hvis vi skal opnå en samlet set større kvalitet på området, så bliver vi nødt til at se nuanceret på, hvad der øger kvalitet.

Kvalitet er en sammensat størrelse, hvor både faglig viden om effekt, borgernes oplevelse af indsatsers betydning og virkning samt viden om, hvordan indsatser organiseres og drives mest effektivt, skal medtænkes.

Alle dimensioner skal med, hvis vi for alvor skal skabe forbedringer.

På hjerneskadeområdet har der gennem de seneste ti år været arbejdet nationalt med en ret omfattende proces: At afdække og beskrive, hvad der giver kvalitet i indsatser, og hvilke virkemidler der bør anvendes for at sikre en fortsat udvikling af viden på området. 

Det har omfattet beskrivelser af forskellige forløb og specialiseringsniveauer, beskrivelser af, hvilke faglige kompetencer personalet skal have, og hvordan patient- og borger inddragelse bør tilrettelægges.