Indvandrerdebattens tre problemkredse

DEBATPANEL: Det er tale om fundamentalt forskellige problem-stillinger, alt efter om vi taler om flygtninge, udenlandske eksperter eller ufaglærte indvandrere. Det skriver tidligere overvismand Niels Kærgård, der mener, at indvandrerdebatten ofte bliver rodet sammen.

Mange flygtninge og familiesammenførte kan ende med at blive til gavn for Danmark, men de pågældende får ikke adgang, fordi vi har brug for dem, men fordi de er i vanskeligheder

Niels Kærgård
Professor, tidligere overvismand
Af Niels Kærgård,
professor KVL,
tidligere overvismand

I indvandrerdebatten rodes mange ting sammen, og alting hænger jo faktisk også sammen. Ikke desto mindre er det nok en god idé at gøre sig klart, at der er tre fundamentalt forskellige problemstillinger, der er vævet sammen.

Den humanistiske vinkel
Den første drejer sig om barmhjertighed og medmenneskelighed.
Det er den, bl.a. præster og forfattere bekymrer sig om. Den handler om, at vi lukker folk ind i Danmark, fordi de er forfulgte, eller fordi de er blevet uhjælpeligt forelsket i en dansker.

Her taler vi om flygtninge og familiesammenføringer. Disse regler skal ikke give gevinster for os. De skal hjælpe mennesker, der er i klemme. Det er noget, vi gør for deres skyld og uden hensyn til, om det kan være til gavn for det danske samfund.

0:000:00