Kritik af overgrebspakke: Gammel vin på nye flasker

Problemet er, at den ligner alle de andre pakker som f.eks. Barnets Reform og Anbringelsesreformen: Man giver kommunerne et tilbud, men man piller ikke ved det kommunale selvstyre.

Karin Kildedal
Ekspert i anbringelser og forsker ved Aalborg Universitet

I kølvandet på en række uhyggelige sager om overgreb mod børn og unge har social- og integrationsminister Karen Hækkerup i denne uge fremlagt en såkaldt overgrebspakke, der med en række nye initiativer skal skabe "en hurtigere og bedre behandling" af sager om overgreb.

Men pakken får en hård medfart af både forskere og oppositionen for ikke at indeholde noget nyt, som reelt kan forebygge nye sager om kommunalt svigt i sager om misbrug af børn.

Især ekspert i anbringelser og forsker ved Aalborg Universitet Karin Kildedal er kritisk. 

"Overordnet er der mange gode intentioner i pakken, men problemet er, at den ligner alle de andre pakker som f.eks. Barnets Reform og Anbringelsesreformen: Man giver kommunerne et tilbud, men man piller ikke ved det kommunale selvstyre," siger hun til Altinget.dk og fortsætter:

"Man forsøger igen at styre fagligheden fortrinsvis ved at stramme lovgivningen. Men vi kan se i praksis, at kommuner ikke altid ændrer adfærd."

Det grundlæggende problem er ifølge hende, at kommunerne får alt for frit spil i forhold til at efteruddanne de sagsbehandlere, der arbejder med børnesager - også på trods af nye uddannelsesinitiativer i den nye pakke.

"98 kommuner får lov til at efteruddanne deres sagsbehandlere, som det passer dem. Hvis vi skal hæve det faglige niveau for alle danske kommuner, må staten sætte niveauet," siger hun. 

Rod i prioriteterne
Det er forkert overhovedet at kalde det en pakke, mener Venstres socialordfører, Eyvind Vesselbo.

"Der er ikke noget i pakken, som ikke allerede ligger i loven. At f.eks. underretninger skal vurderes inden for 24 timer, er ret banalt. Det burde ske allerede nu. Man sikrer sig ikke med pakken, at kommuner også gør det i praksis. Kravene er der allerede," siger han.

I stedet bør indberetningerne automatisk havne hos sagsbehandlerne, der herefter reagerer hurtigst muligt, lyder det fra Eyvind Vesselbo, der samtidig vil kunne "holde de kommunale chefer, der svigter, personligt ansvarlige." 

Eyvind Vesselbo kalder desuden finansieringen af pakken for "absurd", fordi man blandt andet vil bruge flere millioner kroner på at uddanne og efteruddanne de relevante faggrupper, selvom der - ifølge ham - står 190 mio. kr. udbrugt til netop efteruddannelse af sagsbehandlere i finansloven for 2013.

Heller ikke De Konservatives ditto, Tom Behnke, ser overgrebspakken som redningen af de udsatte børn.

"Ministeren kan komme med nok så mange nye regler, men det rykker ikke, når kommunerne ikke tager dem alvorligt. I stedet kunne man overveje økonomiske sanktioner mod kommuner, der svigter," siger han og fremhæver, at flere af elementerne som mere uddannelse og en 24-timers-regel har været foreslået af den tidligere VK-regering.

Karen Hækkerup håber at finansiere sin pakke med 315 mio. kr. i 2013-2016 gennem penge fra satspuljen, hvor der er tradition for, at alle partier - undtagen Enhedslisten -  skal være enige om fordelingen af pengene.

"Skal vi være med, skal man bruge de penge, der allerede er. Ellers er der ingen penge tilbage til andre sociale grupper," lyder det fra Eyvind Vesselbo.