Analyse af 
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Ny aftale varsler talte dage for civilsamfundets tue-til-tue-økonomi. Væsentlige knaster udestår dog stadig.

En enkelt tekstpassage i sidste uges SSA-aftale har vakt glæde og optimisme i civilsamfundsdanmark. Men selvom grunden til at glæde sig er reel nok, er den hellige grav på ingen måde velforvaret.  

Da social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil sammen en lang række øvrige partier præsenterede næste års SSA-aftale var dele af aktørerne mindst lige så interesserede i prosa-delen som i tabel-delen af aftalen. 
Da social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil sammen en lang række øvrige partier præsenterede næste års SSA-aftale var dele af aktørerne mindst lige så interesserede i prosa-delen som i tabel-delen af aftalen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Torsdag i sidste uge var en stor dag i den frivillige sociale del af civilsamfundet i Danmark. Ingen tvivl om det. Den dag præsenterede social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil og en lang række andre partier SSA-aftalen for 2024.  

For mangt en aktør var det ganske vist vigtigt, hvordan de i alt 885 mio blev fordelt. Men for en stor dels vedkommende, var det allervigtigste aftaleteksten:  

Der blev det præciseret, at "Parterne er i forlængelse heraf enige om, at en ny model for grundfinansiering af civilsamfundet skal tage højde for og tænkes sammen med udmøntningen af den årlige SSA-reserve. Parterne drøfter den konkrete model i forbindelse med aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2025-2028." 

0:000:00