Nye tal: Hver fjerde jobparate på kontanthjælp registrerer ikke sin jobsøgning

Midt i debatten om arbejdskraft viser tal, at knap 25 procent af de godt 11.000 jobklare ledige på kontanthjælp ikke havde nogen registreret jobsøgning i hele maj måned. Halvdelen af dem havde fortsat ikke registreret det i juli.

Tallene kommer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet og tager højde for de ledige, som er fritaget for at stå til rådighed for eksempel på grund af sygdom eller barsel.

Hos Venstre er ordfører Hans Andersen langt fra tilfreds med tallene. 

”Det er ikke rimeligt overfor fællesskabet, at en ud af fire jobklare kontanthjælpsmodtagere ikke aktivt søger job, som de skal. De narrer jo også sig selv ved ikke at gøre aktiv indsats for at blive en del af det arbejdende fællesskab. Derfor vil jeg også spørge beskæftigelsesministeren om, hvad han mener, der skal gøres, siger han. 

Skarpere sanktioner vedtaget 

For snart to år siden vedtog et flertal bestående af Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, KF og LA ellers at skærpe sanktionerne for jobparate, som ikke står til rådighed. Loven giver blandt andet jobcentrene pligt til at indgå aftaler med de ledige om, hvor mange job de skal søge og inden for hvilken frist allerede ved den første samtale i jobcenteret. Af samme grund skal de registrere deres jobsøgning.

Den politiske aftale bag loven blev indgået allerede i december 2018, hvor daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skrev til kommunerne og bad dem følge op på de lediges jobsøgninger.   

På grund af nedlukningen under corona-krisen er der ikke på nuværende tidspunkt data om kommunernes brug af de forskellige sanktioner længere frem end til foråret 2020.

Men ifølge Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Henrik Møller er det vigtigt nu at få undersøgt, om reglerne virker.

”Det er for tidligt at konkludere noget håndfast om aftalen, blandt andet på grund af corona-krisen. Men det her er en god anledning til at drøfte reglerne og få undersøgt, om de virker efter hensigten. Vi skal jo tage det alvorligt, hvis vi kan se, at de redskaber, jobcentrene har til at hjælpe de ledige i job, ikke bliver brugt som tiltænkt,” siger han.

Kommuner: Stadig for meget bureaukrati     

Hos KL peger chefkonsulent Brian Siggaard på, at nogle ledige kan have søgt job, som ikke er blevet registreret i systemet. Der kan også være borgere, som har svært ved at begå sig digitalt.  

”Men de, der ikke overholder aftalen med deres jobcenter om, hvor mange job, de skal søge, bliver selvfølgelig sanktioneret, siger han og uddyber:

”Udfordringen for jobcentrene er, at der i loven om sanktioner desværre stadig er mange rigide krav. Blandt andet om, hvordan man præcist skal vejlede borgerne i deres rettigheder og pligter. Her skal sagsbehandlerne bruge meget af deres tid på at gennemgå detaljerne i lange pjecer og må ikke gøre det for flere borgere på én gang, forklarer han og peger også på, at dagpengemodtagere i mindre grad end kontanthjælpsmodtagerne bliver sanktioneret."

Arbejdskraft på dagsordenen

Tirsdag præsenterer statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med finansminister Nicolai Wammen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard første del af regeringens reformudspil, som er ventet at indeholde initiativer, der vil øge arbejdsudbuddet. Her har regeringen været under pres de seneste uger fra erhvervslivet og sit støtteparti Radikale Venstre.

Sideløbende afholder Peter Hummelgaard (S) trepartsdrøftelser med arbejdsmarkedets parter om arbejdskraft.   

Beskæftigelsesministeriet oplyser, at det i forbindelse med sanktionsaftalen blev besluttet at gennemføre såkaldte fokusrevisioner af udvalgte områder mellem 2020 og 2022. Sidste år blev ressource- og jobafklaringsforløbene gennemgået, mens det i år gælder fleksjob og ungeindsatsen.