Tidligere skolegang hæmmer uddannelseshjælp

Af Niels Egelund
Professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Den 1. januar i år trådte kontanthjælpsreformen i kraft, og det betyder som bekendt, at kontanthjælpen er afskaffet for alle unge under 30 år uden uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp, og at alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg.

Der er rigtig mange sympatiske træk i reformen, for talrige statistikker viser, at personer med uddannelse får et bedre liv end personer uden – stort set uanset hvilke parametre, det måles på.

Tilsvarende viser alle undersøgelser også, at der er mere livskvalitet ved at være under uddannelse eller ved at være i arbejde end ved at være ledig. Det er det gode ved reformen.

De unges forhold til uddannelse
Når det gode er sagt, må vi også se på, hvad der kendetegner de unge, der står uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Det har vi gjort i en analyse for Region Hovedstaden gennemført i efteråret 2012.

Det viser sig, at de unge er trætte af den boglige skole og ikke altid har haft gode forhold til deres lærere, men opfatter ellers sig selv som socialt velfungerende.

Hvis der kommer en ny gruppe af relativt gamle unge med dårlige erfaringer fra skole- og uddannelsesforløb, sker der en yderligere forringelse af erhvervsskolernes miljø

Niels Egelund
Professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet

Analyserne viser, at 68 procent mener, de overvejende kom godt ud af det med de andre elever i klassen, og 71 procent svarede, at de ud over klassekammeraterne også havde mange venner uden for klassen.

Anderledes var svarene dog, da eleverne blev bedt om at tage stilling til, hvordan forholdet til lærerne i folkeskolen var, for kun 40 procent mener, at de kom godt ud af det med deres lærere.

Der tegner sig også et mindre positivt billede af de unges forhold til skolegang, skoleglæde og koncentrationsevner. Alene 28 procent mener, at udsagnet ”Jeg var glad for at gå i skole” passer på dem, og hele 66 procent svarer, at de i større eller mindre grad havde svært ved at sidde stille og koncentrere sig i skolen.

Det er altså mere end halvdelen af de unge, der har haft sociale problemer med deres lærere, og næsten to ud af tre har oplevet koncentrationsbesvær. Endelig var kun tre ud af ti glade for at gå i skole.

Alt i alt har størstedelen af de unge et problematisk forhold til deres tidligere skolegang. For nogle unge var forholdet til skolen yderligere kompliceret af en række andre problematikker – fra psykiske lidelser til manglende faglighed og koncentrationsbesvær.

Erhvervsuddannelse er ikke løsningen
De uddannelser, der står til rådighed for de unge, er først og fremmest de traditionelle ungdomsuddannelser, de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne – uddannelser, de unge enten har undladt at vælge eller er droppet ud af.

Med de erfaringer, de unge har med i bagagen fra deres folkeskoletid, ligger det boglige spor i gymnasiet næppe lige for, uanset hvilke mentorordninger man vil stille op med.

Erhvervsuddannelserne ligger derfor lige for, men det vil næppe heller være en løsning. Erhvervsuddannelserne slås allerede med et frafald på over 50 procent og med en høj gennemsnitsalder, der ødelægger ungdomsmiljøet for de elever, der kommer direkte fra folkeskolen eller 10. klasse.

Hvis der kommer en ny gruppe af relativt gamle unge med dårlige erfaringer fra skole- og uddannelsesforløb, sker der en yderligere forringelse af erhvervsskolernes miljø, og det kan vi simpelthen ikke være bekendt over for uddannelser, der faktisk har brug for et prestigeløft.

Et alternativ til ungdomsuddannelse
Produktionsskoler kan være en løsning, som imidlertid er dyr for kommunerne. Det vil derfor være mere nærliggende at gøre, som det nu forsøges i Region Hovedstaden. Her er man i gang med projektet ”Jobs med uddannelsesperspektiv”, som har til formål at skabe et alternativ til en formel ungdomsuddannelse, så flere unge kan komme videre i uddannelsessystemet og påbegynde og fuldføre en efterfølgende erhvervsuddannelse.

Målet er at øge motivationen hos de unge gennem dokumenteret kompetenceopbygning i job – de unge skal få bevis for, hvad de har lært, mens de har arbejdet. De unge skal opleve at blive anerkendt for det, de lærer i praksis, og på den måde blive mere motiverede og forhåbentlig efterhånden bliver modne, psykologisk og fagligt, til at tage en erhvervsuddannelse.