R-borgmester: Integration starter i folkeskolen

Af Anna Mee Allerslev (R)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune

Danmark har en vigtig opgave. Vi skal have langt flere med anden etnisk baggrund end dansk ind på arbejdsmarkedet. I København har vi eksempelvis en ledighed blandt københavnere med ikke-vestlig baggrund, der er dobbelt så høj som ledigheden blandt etniske danskere. Det er en uacceptabel stor skævhed, som vi må og skal rette op på. Når vi lykkes, er det en stor gevinst for den enkelte borger og hendes familie. Og samtidig er det en stor gevinst for det danske samfund. Altså en ægte win-win-succes.

Det hele starter i folkeskolen
Men det handler ikke kun om, at borgeres livskvalitet bliver markant højnet, når de er økonomisk uafhængige af staten. Det handler heller ikke kun om, at statskassen har brug for udenlandsk arbejdskraft. Det handler i lige så høj grad om, at vejen til ægte integration går gennem uddannelse og arbejde.

I dag ved vi, at vi fx bekæmper social kontrol og skaber interkulturel forståelse gennem god integration på arbejdsmarkedet. Vi ved også, at sammenhængskraften styrkes, og udgifter til eksempelvis sundhedsvæsenet mindskes, når vi får flere i uddannelse og job. Det gælder både for etniske danskere, men i høj grad også for danskere med anden etnisk baggrund. Et godt fodfæste på arbejdsmarkedet er en afgørende vej ind i det danske fællesskab.

Vejen til den gode integration på arbejdsmarkedet går gennem uddannelsessystemet, og den er ikke nødvendigvis lige eller uden huller. Men vi må ikke give op. Solstrålehistorier og forskellige gode indsatser i kommunerne viser, at vi kan lykkes. Opskriften er forskellig, men ofte er det et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem stat, kommuner og private aktører. Både virksomheder og organisationer.

Det hele starter i folkeskolen. Ja, i virkeligheden endnu før. Men hvis vi starter med den danske folkeskole, er problemet til at tage og føle på. Her ligger tosprogede elever 1,45 karakterpoint under gennemsnitseleven, og på erhvervsskolerne falder hele 71 procent af de unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk fra.

Vejen til den gode integration på arbejdsmarkedet går gennem uddannelsessystemet, og den er ikke nødvendigvis lige eller uden huller.

Anna Mee Allerslev (B)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune

Det er vigtigt, at skoleforvaltningerne ikke ’mainstreamer’ for tidligt, men stadig har fokus på det store karaktergab, der er blandt især drenge med anden etnisk baggrund. Når 65-75 % af de unge, der ikke har en ungdomsuddannelse, som vi møder i jobcenteret, ikke kan læse, skrive og regne på et niendeklasses niveau, så er vejen til arbejdsmarkedet lang og besværlig. Vi skal selvfølgelig ikke give op, men sætte ind med turboforløb, mentorer, særlige praktikker og andre redskaber, men vi er først og fremmest nødt til at gøre det bedre i folkeskolen.

Fokus på uddannelse og job
Netop uddannelse og beskæftigelse udgør derfor kernen i Københavns nye integrationspolitik. Da jeg tiltrådte som integrationsborgmester for fire år siden, var integrationspolitikken præget af mange forskellige projekter. Siden da har vi fokuseret vores indsats, og jeg er glad for, at vi for fjerde år i træk står sammen om fokus på uddannelse og job, og at det igen i år er en bred aftale med et stærkt politisk mandat, som alle partier i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har skrevet under på.

Et af de vigtigste områder i den nye integrationsaftale er erhvervsskolernes betydning for integrationen. Her er det ikke kun vigtigt, at vi får de unge ind på uddannelserne. Vi skal også gennem en kontinuerlig, håndholdt indsats sørge for, at de unge ikke falder fra. Et af de store problemer er, at mange unge med anden etnisk baggrund ikke har tilstrækkelig viden om deres uddannelsesmuligheder, de faglige krav og de efterfølgende beskæftigelsesmuligheder.

Det betyder, at alt for mange træffer uddannelsesvalg på et ukvalificeret grundlag – med det resultat, at de senere falder fra. Et andet stort problem er de føromtalte manglende kompetencer fra folkeskolen.

I København har vi derfor valgt at styrke brobygningsforløbene samt at udstationere jobkonsulenter på erhvervsskolerne, så de kan hjælpe eleverne med at træffe de rigtige valg og komme godt igennem uddannelserne.

Derudover er det et velkendt problem, at der er problemer med praktikpladser i København. Der er ganske enkelt ikke nok praktikpladser til de unge, og det rammer desværre unge med anden etnisk baggrund særligt hårdt. Vi har haft forskellige særlige indsatser de sidste mange år, og det fokus fortsætter vi og opruster.

Der er nok at tage fat på, og vi har fuldt fokus i København. Samtidig ser jeg frem til regeringens nye integrationsudspil. Ingen tvivl om, at vi har brug for alle gode kræfter og nationale indsatser også.

Mit håb er, at vi får en bred politisk integrationsaftale med fokus på uddannelse og job i Folketinget. Det er en styrke, at vi i store træk har lagt fortidens skyttegravskrig bag os i København – og nu viser en samlet retning for, hvordan vi får flere borgere med anden etnisk baggrund i job – og dertil styrker deres deltagelse i det danske samfund.