SF: Grib exit-muligheden i fængslerne

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Retsordfører og formand for Folketingets Retsudvalg

Hvis vi skal forhindre unge i at blive udklækket til ekstremister og i værste fald terrorister, er det klart, at vi skal sætte ind med den brede palet af sociale forebyggelsesinitiativer, som forebygger marginalisering og udsathed. Det har man formået med den såkaldte ”Århus-model,” som stort set har bremset udrejserne til Syrien.

Men et stykke over hundrede personer er alligevel kendt af PET for at have været udrejst til Syrien. Om dem ved vi, at en femtedel har været dømt for kriminalitet og formentligt har været indsat i vores fængsler. Det betyder med andre ord, at vi her har en unik chance til at opdage deres ekstreme udvikling på et tidspunkt, hvor staten har dem i sin varetægt – og sætte ind med initiativer, som går i clinch med deres forskruede verdensbillede og voldsparathed.

Danmark har levet med en terrortrussel i årevis, og derfor er det påtrængende, at vi får et særligt exitprogram i vores fængsler for radikaliserede. Vi har i dag kun et program for bandekriminelle, som så også anvendes på ekstremisterne – og for at få lov at komme i et sådan program, skal man vurderes egnet.

Nye måder, der virker
I SF mener vi, at den indsats skal justeres. For det første bør det være sådan, at hver gang Kriminalforsorgen møder et ungt menneske, som udviser en ekstremistisk adfærd, så skal der sættes et exitforløb i gang allerede i fængslet. Så sikrer vi nemlig, at udgangspunktet altid er, at der sættes en indsats i gang, og ingen falder mellem to stole ved en pludselig løsladelse.

For det andet skal et exitprogram arbejde med at ændre den unges holdninger til religion og voldsparathed – og det kræver, at man involverer personer, som er af en sådan karakter, at de kan udfordre det ekstreme verdensbillede, den enkelte har. Og når religion er omdrejningspunktet, må man det samtidig være personer, der formår at spille på den banehalvdel.

Med andre ord bliver der lidt at tage fat på, når alle redegørelser fra terrorangrebet efter København er faldet – og exitprogrammer bør være et af dem.

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Retsordfører og formand for Folketingets Retsudvalg

Det kan være vanskeligt for den enkelte at forlade et ekstremistisk miljø, fordi man ofte har isoleret sig fra andre sociale miljøer, og derfor skal indsatsen også sigte på at få skabe en ny omgangskreds og sociale relationer, som kan sættes i stedet for den ekstreme. Det er vigtigt, hvis projektet skal lykkes, for intet menneske er som bekendt en øde ø.

For det tredje og sidste, kan det ikke nytte noget at lade dem, der ikke vil have en pædagog eller lærer lige i rumpen, være i fred. Det kan være dem, der er grund til mest bekymring om. Virker det, vi gør ikke, må Kriminalforsorgen finde nye måder, der virker. Et forslag kunne være at inddrage tidligere ekstremister i arbejdet – de har været der selv, og de kender tankesættet og værdierne og kan tale til de unge. De kan blive værdifulde i overhovedet at få de unge i tale.

Med andre ord bliver der lidt at tage fat på, når alle redegørelser fra terrorangrebet efter København er faldet – og exitprogrammer bør være et af dem.