Ulykkespatienter: Hvor længe skal handicappede diskrimineres i Danmark?

Af Janus Tarp
Formand for PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen

I denne måned kan vi fejre 10-års fødselsdag for FN’s Handicapkonvention. 13. december 2006 vedtog FN’s medlemsstater nemlig konventionen om rettigheder for personer med handicap. 

Konventionen skrev sig ind i historien som den niende i rækken af FN’s menneskerettighedskonventioner. Men også som den hurtigst vedtagne; blot fem år tog det fra, at beslutningen om at indlede arbejdet blev taget, til den blev vedtaget. 

Processen var heldigvis præget af samhørighed og opbakning til projektet. Helt unikt var det ydermere, at repræsentanter fra de frivillige organisationer var indbudt til at deltage i det formelle arbejde i den såkaldte Ad Hoc-Komité.

Det gav på forbilledlig vis den afspejling af handicappedes behov og situation, konventionen skulle adressere, og dermed virkeliggørelsen af handicapbevægelsens mantra: “Nothing about us without us”.

Foregangsland med hængepartier
Det var den dygtige FN-ambassadør fra New Zealand, Don Mackays, snilde og store diplomatiske evner, der skabte fremdrift og enighed om konventionsteksten. Men også tidligere formand for UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen (dengang PTU), den nu afdøde landsdommer Holger Kallehauge, spillede en central figur med sin skarpe analytiske og juridiske kunnen. Vi kan med stolthed og uden overdrivelse sige, at Kallehauge var en af fædrene til konventionen.

I dag er handicappede kun beskyttet mod diskrimination på arbejdsmarkedet. Det er således muligt i dag at afvise en boligsøgende eller en diskoteksgæst i kørestol med den blotte begrundelse, at de har et handicap. 

Janus Tarp
Formand for PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen

Danmark var blandt de første til at underskrive konventionen ved en åbningsceremoni 30. marts 2007. Siden har Danmark ratificeret, og altså bekræftet, konventionen 13. juli 2009, hvorefter den for Danmarks vedkommende trådte i kraft 23. august samme år. Lidt tid skulle der desværre gå, men så ratificerede Danmark også den valgfri tillægsprotokol til konventionen, der trådte i kraft i Danmark 23. september 2014. 

Med tillægsprotokollen har danskerne naturligt fået mulighed for at klage til FN’s Handicapkomité over påståede overtrædelser af handicapkonventionen. I den 18 mand store komité sidder i øvrigt blandt andre den tidligere formand for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad.

Det enkelte land er forpligtet til jævnligt at lade sin gennemførelse og opfyldelse af konventionen pådømme af handicapkomiteen. Første gang, Danmark blev eksamineret, var i slutningen af september 2014. Som grundlag herfor havde Danske Handicaporganisationer stået i spidsen for en såkaldt skyggerapport, som beskrev situationen for mennesker med handicap i Danmark set med vores øjne. 

Vi mente og mener stadig, at Danmark har et efterslæb på rettighedsområdet. 

Det skal være helt slut med diskrimination
Med rapporten og via et møde med komiteen i foråret 2014, hvor jeg som repræsentant for UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen deltog, var handicaporganisationerne med til at præge de spørgsmål, Danmark skulle eksamineres i. 

Efterfølgende udarbejdede komiteen en række anbefalinger til Danmark til at styrke sin overholdelse af konventionen. Anbefalinger, der lå tæt op ad skyggerapportens kritikpunkter.

En af disse anbefalinger var at indføre et generelt forbud mod diskrimination af mennesker med handicap. I dag er handicappede kun beskyttet mod diskrimination på arbejdsmarkedet. Det er således muligt i dag at afvise en boligsøgende eller en diskoteksgæst i kørestol med den blotte begrundelse, at de har et handicap. 

Det er ikke rimeligt, og derfor er der et åbenlyst behov for at udvide beskyttelsen til at omfatte alle samfundsområder. 

Det var således også glædeligt, at daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V) under Danmarks universelle menneskerettighedsevaluering i Geneve i december sidste år udtalte, at Danmark ville se på, hvordan en generel beskyttelse mod diskrimination af mennesker med handicap kunne sikres. Vi venter nu at se et konkret udspil fra den nye regering, der så vidt vides ikke har ændret stilling på området.

Er der grund til at tvivle?
I UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen er vi stærkt opsatte på at få indført det generelle diskriminationsforbud. Men lige så vigtigt er det, at det løfte, Danmark afgav ved underskrivelsen i 2007, om fra da af at leve op til konventionens ånd og bogstav, holdes. 

Vi fik konventionen i en opgangstid, men konventioner er universelle og tidsløse. Det samme er rettigheder. Det er derfor bekymrende, når vi oplever forringelser på handicapområdet, som giver anledning til at betvivle, om beslutningstagerne på lokalt og nationalt niveau stadig ønsker at leve op til det løfte, de afgav dengang.

Så lad os i anledning af handicapkonventionens første 10-års fødselsdag love hinanden, at vi vil fejre mange flere heraf. Fordi mennesker med handicap er mennesker som alle andre og med samme behov for og ret til at deltage i samfundet. Det er handicapkonventionen udtryk for. Og det fortjener den og mennesker med handicap at blive respekteret for.

God fødselsdag!