Værn om efterværn

Af Kirsten Nissen
Formand for Socialpædagogernes Landsforbund

Et socialcenter i Københavns Kommune meldte for nyligt ud, at "Efterværn kan som hovedregel ikke foranstaltes". Og det er åbenbart godkendt af kommunens socialudvalg. Det er ikke bare en overraskende melding, synes jeg. Den er også deprimerende og i øvrigt stik imod formålet med efterværn i Serviceloven.

Efterværn er den støtte, kommunerne kan tilbyde unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet, når de fylder 18 år. Konkret handler det om at forlænge den sociale indsats, så de unge får støtte og hjælp til en glidende overgang til et selvstændigt voksenliv. Efterværn kan være at blive boende på anbringelsesstedet, at få en udslusningsordning, at få tilknyttet en personlig rådgiver eller fast kontaktperson.

Hjælpe fra de voksne er vigtigt
Det handler blandt andet om, at der er et netværk med voksne, der hjælper og støtter, når den unge skal finde et sted at bo, vælge uddannelse, søge et arbejde eller bare har brug for rådgivning i almindelighed. Det er den støtte, Københavns Kommune vil skære væk. Og det giver altså ikke mening!

Danske børn, der bor hjemme, bliver ikke bliver smidt ud, når de fylder 18 år. Så hvorfor skal unge, der i forvejen er bagud på point, stilles ringere. De har i endnu højere grad brug for faste rammer og tryghed.

Kirsten Nissen
Formand for Socialpædagogernes Landsforbund

Alle unge - utilpassede eller ej - har brug for voksne, der bekymrer sig om dem og hjælper og støtter dem. Og unge, der har været anbragt uden for hjemmet har jo i endnu højere grad brug for at blive fulgt og støttet på vej mod voksenlivet.

Ville vi gøre det her med vores egne børn, måske? Ville vi smide dem ud på et lille klubværelse uden fast kontakt til voksne. Ja, jeg ville i hvert fald ikke.

Skal de anbragte børn stille ringere?
Hos mig kommer min store søn stadig og åbner køleskabet, når han er på besøg for at se, hvad mor har af lækkerier, ligesom han ringer og spørger mig til råds, når han for eksempel skal forhandle kontrakt.

Undersøgelser viser også, at danske børn, der bor hjemme, ikke bliver smidt ud, når de fylder 18 år. Så hvorfor skal unge, der i forvejen er bagud på point stilles ringere. De har i endnu højere grad brug for faste rammer og tryghed og én de kan spørge til råds om forsikringer, jobansøgninger, uddannelsesvalg - stort og småt.

Social indsats smadret
Som en ung pige sagde, da hun fik at vide, at hun skulle bo på eget værelse i stedet for at blive på sit anbringelsessted. "Det kan jeg ikke - hvad skal der blive af mig?" Efter en elendig barndom og et begyndende stofmisbrug var hun omsider som teenager blevet anbragt. Og efterhånden på vej til en anden og bedre tilværelse. Skulle det nu smadres?

Jeg mener faktisk, at efterværn skal være en ret for de unge, der har været anbragt og en pligt for kommunerne at tilbyde. Noget de unge har krav på. Og der skal følges op med handleplaner, der holder begge parter fast på retningen for efterværnet.

Så jeg håber, Københavns Kommune tager planer om at sløjfe efterværn op til revision.

Alt andet vil være uanstændigt.