Arne Rolighed: EU skal afvise dyr medicin

Medicin kan ikke blive for dyr. Konsekvensen af det vil nemlig være, at vi beder lægen sige til patienten, at der ikke er råd til behandling. Det er etisk uforsvarligt.

Frede Olesen
Formand for Kræftens Bekæmpelse, december 2008

Slut med slagsmål i medierne om, hvorvidt danske kræftpatienter skal have adgang til et nyt kostbart kræftlægemiddel, som forlænger livet i nogle uger.

Fremover skal EU i højere grad afvise at godkende salget af dyre kræftlægemidler i hele EU, hvis de ikke er markant livsforlængende i forhold til eksisterende lægemidler.

Det mener direktøren i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, der nu har kastet sig ind i diskussionen om den eksplosive stigning i sygehusenes udgifter til blandt andet kræftlægemidler.

Vil undgå makværk
Medicinudgifterne på sygehusene stiger årligt med en milliard. I dag bruger regionerne 4,8 milliarder kroner på sygehusmedicin.

Eksplosionen i sygehusenes medicinudgifter har blandt andet fået Danske Regioner og eksperter til at pege på behovet for, at politikerne prioriterer blandt lægemidler og patienter eller tilfører flere penge.

Kræftens Bekæmpelses direktør, Arne Rolighed, så helst, at prioriteringsdiskussionen ikke var nødvendig.

"Men der skal være et alternativ til det makværk, som sker i de enkelte lande. England har sat en beløbsgrænse, og i Danmark har vi en kræftstyregruppe, der fortæller lægerne, hvad de må og ikke må," siger Arne Rolighed.

Svært at sætte grænsen
Den overordnede godkendelse af ny medicin sker i dag på EU-plan. Og ifølge Arne Rolighed skal de europæiske myndigheder i langt højere grad end i dag nægte medicinalvirksomheder markedsføringstilladelser til nye medikamenter, som kun forlænger livet for kræftpatienter ganske lidt.

"Om kravet for kræftlægemidler skal være 1 eller 2 måneders ekstra levetid bliver en svær diskussion, men hellere det, end situationen vi ser i dag. Patienten vil kunne få sikkerhed for, at nye lægemidler har en markant bedre virkning, men skal så også kunne stole på, at de godkendte kræftlægemidler vil være tilgængelige i hjemlandet, ellers vil de patienter mere og mere krydse grænser for at blive behandlet," siger Arne Rolighed, der understreger, at det skal være lægelige fagfolk og ikke politikere eller teknokrater, der skal sortere i bunken af nye lægemidler.

Han peger også på, at EU-landene i år skal vedtage et direktiv, som skal gøre det lettere for patienter at blive behandlet på tværs af grænserne - på hjemlandets regning. Det vil øge behovet for fælles koordinering for at mindske patienternes rejseri på tværs af grænserne, vurderer han.

Bent Hansen: Svært at realisere
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, finder Arne Roligheds forslag interessant, selv om han tror, det vil være svært at realisere.

"Jeg er enig i, at patienterne mere og mere tænker på tværs af grænserne, når de leder efter den bedste behandling. Jeg er derfor heller ikke afvisende, hvis man kan oprette en instans, som kun forholder sig til den faglige vurdering af medicinen, uden at politiske eller økonomiske interesser bliver inddraget," siger Bent Hansen, der dog ser en række alvorlige hindringer.

"Der er så stor spredning i EU-landenes velstand og deres sundhedssystemer, at jeg tror, det bliver meget svært at blive enige om, hvor hårdt der skal prioriteres. Men hvis nogen har en model, de mener vil kunne fungere, så er det da spændende," siger Bent Hansen.

Det er ikke realistisk at tro, at vi kan blive ved med at betale for al ny medicin, der bliver udviklet. Vi skal nok gøre, hvad vi kan for at bruge pengene bedst muligt, men vi bliver nødt til at prioritere og erkende, at noget vil vi ikke have råd til.

Bent Hansen
Formand for Danske Regioner, 2008

Men der skal være et alternativ til det makværk, som sker i de enkelte lande. England har sat en beløbsgrænse, og i Danmark har vi en kræftstyregruppe, der fortæller lægerne, hvad de må og ikke må.

Arne Rolighed
Direktør, Kræftens Bekæmpelse

Altinget vil i de kommende dage bringe kommentarer fra aktørerne på sundhedsområdet.