Opgøret med det store tabu - alkoholen

Jeg vidste godt, at det ikke ville være populært, da jeg i sommer forsøgte at tage hul på debatten om et problematisk højt alkoholforbrug i København.

Alligevel kom de kraftige reaktioner bag på mig. På grund af et mindre indlæg i en mindre avis blev jeg i en stor del af landets medier nærmest fremstillet som en gammel tante, der ville fratage folk deres frihedsrettigheder og fjerne alt liv i København. Intet mindre.   

Landet skal ikke tørlægges
Egentligt var mit budskab forholdsvist harmløst. Nøjagtigt som når kommunen sætter rammer for, hvor der må ligge malerværksteder, småindustrier og lignende, foreslog jeg, at man også ville tænke placeringer af alkoholbevillinger ind i fremtidens byplanlægning.  Mit synspunkt er bestemt ikke at landet skal tørlægges. Alkohol er en del af Danmark, det sociale liv - og alt alkoholforbrug er ikke misbrug. Men det bør ikke være et sundhedstabu at debattere, hvordan vi fremmer et sundere alkoholforbrug. 

Vi ved, at næsten hver anden københavnske mand har et alkoholforbrug, der er risikabelt for hans helbred. Og når vi kan se, at dobbelt så mange 15-årige danskere drikker som i eksempelvis Tyskland, Norge og Sverige - så burde det være helt oplagt, at vi spørger os selv: Hvad skal vi gøre anderledes? Ingen af de mange, der skød mit indlæg ned, havde et eneste bud på det spørgsmål. Alkoholen skulle bare ikke røres - og slet ikke de unges adgang.

Jeg tror på, at tiden arbejder for os - omend langsomt. Det tog flere årtier med oplysning og kampagner at modne Danmark til et opgør med tobakkens plads i det danske hverdagsliv.

Ninna Thomsen (S)
Sundheds- og omsorgsborgsmester i Københavns Kommune

Kampagner nytter
For nylig var Sundhedsstyrelsen ude at opfordre de helt unge til at drikke betydeligt mindre. Det blev flere steder latterliggjort. Forebyggelseskommissionen har tidligere prøvet det samme, da de forslog en begrænsning i antallet af beværtninger og en yderligere indskrænkning i unges adgang til alkohol. Og netop i disse dage forsøger vi i Københavns Kommune at få opmærksomhed omkring særligt de unges alkoholvaner. Også med den indbyggede risiko at blive ignoreret - ikke bare af de unge, men af en masse stemmer, der mener, at alkoholen skal flyde frit.

Og man fristes til at spørge, om de skattekroner, der bruges på kampagner, er spildte, når den umiddelbare respons er så negativ. For hvad nytter det at råbe for så mange døve ører - igen og igen? Og hvad nytter det at fortælle, at alkohol er medvirkende årsag til 60 forskellige sygdomme, øger risikoen for flere kræftformer, svækker de unges indlæring ved selv begrænset indtag og er den største dødsårsag blandt unge mænd?

Men jeg tror på, at kampagner, oplysning og debat nytter. Det er bare ikke de unge selv, der er nøglen til de deres egen alkoholadfærd.

Forældrene er ligeglade
I København er vi i øjeblikket ved at gå en masse tal igennem om 15-åriges alkoholadfærd. Og særligt to tal viser mig, hvorfor det er så svært. Vi har blandt meget andet spurgt 4.000 15-årige, hvordan deres forældre ser på deres børns alkoholvaner. Størstedelen af børnene oplever enten, at deres forældre synes, det er fint, at de drikker. At de er ligeglade. Eller også ved de slet ikke, hvad deres forældre synes.

En meget stor del af de største børn i folkeskolen, vi forsøger at nå med kampagner, går altså rundt med en følelse af, at deres forældre enten stiltiende eller åbent accepterer, at de drikker. En del af dem har været i gang i flere år. Og når de som 15-16-årige starter på offentlige videregående uddannelser, kommer de til skolefester, hvor de voksne ansvarlige også tillader massiv druk.

Når de voksne omkring dem  og samfundet så klart signalerer, at alkohol og fuldskab er en accepteret del af det at være ung, så er det nærmest indlysende, at offentlige institutioner ikke kan nå de unge med løftede pegefingre og kampagner.

15-årige køber alkohol
Et andet tal, der forskrækkede mig endnu mere, var antallet af 15-årige, der indenfor den seneste måned har købt alkohol i eksempelvis kiosker og supermarkeder. På trods af, at loven faktisk forbyder det, har 84 procent (!) købt alkohol. Det er derfor tydeligt, at loven ikke håndhæves af politiet og ignoreres af de handlende.

Det sender det samme signal til de unge, som mange forældre gør: "Vi synes faktisk, det er ok, at I drikker. Vi mener det ikke rigtigt, hvis vi siger noget andet".

Og så længe det er det budskab, vi reelt sender til vores børn, ændrer kampagner rettet direkte mod de unge naturligvis meget lidt.

Der er derfor flere andre veje, vi må gå.

Forskellige indsatser
En ændring af unges alkoholvaner går i høj grad gennem forældrene og det omgivende samfund. Vores fremtidige indsats skal derfor i meget højere grad rettes mod de voksne. Vi må forsøge at oplyse og hjælpe forældrene til at forstå budskaberne. Jeg vil konkret i København lave arrangementer til forældre til unge teenagere for at drøfte udfordringer og muligheder. Vi ved, at forældres accept af alkoholindtaget betyder overordentligt meget for omfanget af deres børns alkoholforbrug. 

 Vi bør også have en snak med gymnasierektorerne om en ansvarlig alkohol- og udskænkningspolitik. 

Og sidst, men ikke mindst bør vi som politikere også kigge på samfundets strukturer. Blandt andet ved, som jeg tidligere har foreslået, at få lavet ansvarlig udskænkningspolitik i forbindelse med arrangementer og justere vores politik vedrørende alkoholbevillinger. 

De voksne skal tage ansvar
Derudover tror jeg på, at tiden arbejder for os - omend langsomt. Det tog flere årtier med oplysning og kampagner at modne Danmark til et opgør med tobakkens plads i det danske hverdagsliv. Det er ikke mange år siden, at det var ikke-rygerne, der til fester og sammenkomster måtte ud på balkonen for at trække frisk luft. I dag er det helt utænkeligt, at rygere kommer ind i et ikke-ryger hjem og spørger efter et askebæger.

En så stor ændring er vi fortsat meget langt fra, når det gælder alkohol. Men jeg tror på, at vi med kampagner og oplysning er i starten af en proces, der skal modne Danmark til en sundere alkoholadfærd. Det vil især gavne de unge.

Det er bare ikke de unge selv, der skal bære ansvaret for en alkoholkultur, vi voksne har opbygget.