Behandlingsgaranti for psykiatriske patienter?

Jens Buchhave, ledende overlæge, og Per HoveThomsen, professor og overlæge,
Børne- og ungdomspsykiatrisk Hospital Risskov

Selv om partierne bag satspuljeaftalen 27. oktober 2006 indgik en aftale på sundhedsområdet vedrørende psykiatri, så finder vi det stadig relevant med en faglig kommentar vedrørende vilkårene for en behandlingsgaranti inden for børne- og ungdomspsykiatri.

I børne- og ungdomspsykiatrien har der længe - alt for længe - været for lang ventetid for alt for mange af de henviste børn og unge og deres familier.

Kortere ventetid
Der er ingen grund til, at satspuljepartierne ikke nu sikrer de nødvendige varige ressourcer til samme korte ventetider indenfor børne- og ungdomspsykiatrien som Folketinget ønsker skal gælde indenfor andre områder af det offentlige danske sundhedsvæsen.

Hvorfor er der brug for en behandlingsgaranti? I dag er der intet loft over, hvor længe psykisk syge børn og unge må stå på venteliste. På de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger landet over gør vi alt, hvad vi kan for at forkorte ventetiden mest muligt - og vi behandler naturligvis uden ventetid alle patienter, som er livstruende syge eller har akut opståede alvorlige symptomer. Men vi har ikke kapacitet og ressourcer nok til inden for få måneder at hjælpe alle de børn og unge, der har brug for vores hjælp.

Der henvises for få - ikke for mange
Der henvises årligt knap 10.000 børn og unge til de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Alene fra 2005 til 2006 skete der en stigning i antallet af henvisninger på 15 procent. Der har ikke kunnet gives nogen entydig forklaringer på stigningen. Og stigningen ligger ud over, hvad ændringer i demografien tilsiger.

Et oplagt spørgsmål er derfor, om stigningen er udtryk for, at læger og psykologer er begyndt at henvise børn og unge, som egentlig ikke har brug for psykiatrisk behandling, og om det er disse tilsyneladende "fejlhenviste", som fylder op i ventelisterne. Svaret er nej.

Rent faktisk konkluderede Sundhedsstyrelsen tidligere på året, at der er brug for, at der henvises endnu flere børn og unge - ikke færre. På landsplan blev i 2005 cirka 0,8 procent af den aldersgruppe, som børne- og ungdomspsykiatrien har ansvaret for, henvist. Sundhedsstyrelsen angiver i Statusnotat 2006, at der bør stiles mod en kapacitetsopbygning svarende til, at 1-2 procent af børne- og ungepopulationen kan få et tilbud i børne- og ungdomspsykiatrien.

Langsigtet planlægning - snuptagsløsninger løser ingen ting
Det helt afgørende er, at behandlingsgarantien skal være realistisk.
BÅDE for patienterne og de pårørende OG for medarbejderne på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger.

En realistisk plan kræver, at man følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2001 og fremefter. Så sent som i år har Sundhedsstyrelsen understreget, at det er både "...vigtigt og nødvendigt at fastholde og intensivere den målrettede indsats og udbygning i den kommende årrække...". Samtidig pointerer styrelsen, at der "...ikke er nemme eller hurtige snuptagsløsninger på problemerne, men at den målrettede kontinuerlige kapacitetsudbygning over en årrække fortsat er vejen frem for at få løst kapacitetsproblemerne i børne- og ungdomspsykiatrien" (2006).

Hvis politikerne har vilje til målrettet, planlagt og gradvis at sikre varige ressourcetilførsler til den "overmåde store udvidelse af aktiviteten og kapaciteten" (2001), så vil det også være realistisk at kunne leve op til en behandlingsgaranti inden for børne- og ungdomspsykiatrien.

Behandlingsgarantien forudsætter en varig og væsentlig ressourcetilførsel - gradvis over en kort årrække. Der er således brug for samlet at tilføre et tre-cifret millionbeløb. Der er derimod ikke brug for flere midlertidige puljemidler til disse almindelige driftsopgaver.

Permanent indsats
Politikerne har heldigvis tidligere vist både forståelse for og vilje til at imødekomme sådanne behov for varige budgettilførsler. Senest ved den sats-puljeaftale, der blev indgået på sundhedsområdet den 24. november 2004, hvor det vedrørende patienter med spiseforstyrrelser blev besluttet, at "..styrke behandlingsindsatsen for patienter med spiseforstyrrelser ved et permanent træk på satspuljen på 30 millioner kroner årligt fra 2005". Baggrunden var, at patienter, pårørende og behandlere mente, at der var for lille behandlingskapacitet.

I samme forbindelse tilkendegav forligspartierne, at "parterne er enige om fortsat at prioritere børne- og ungdomspsykiatrien efter udløbet af psykiatriaftalen for 2003-2006 og vil drøfte finansieringen heraf, herunder et permanent træk på satspuljen".

På denne måde - med "et permanent træk på satspuljen" - vil der også være mulighed for at sikre en væsentlig større ressourcetilførsel til ALLE patientgrupperne inden for børne- og ungdomspsykiatrien over en kortere årrække.

Men... Det vil tage en vis tid - der er ingen hurtige snuptagsløsninger - hvis det skal være realistisk.