Debat

Danske Patienter: Christiansborg skal finde den store tegnedreng frem til psykiatriplan

Der er brug for politisk vilje og milliardinvesteringer, hvis årtiers efterslæb skal indhentes og patienter og pårørende mærke forbedringer, skriver Klaus Lunding.

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en tiårsplan, som netop er offentliggjort, er et godt skridt på vejen, men der er behov for handling og massive investeringer, hvis psykiatrien skal få det nødvendige løft, skriver Klaus Lunding.
Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en tiårsplan, som netop er offentliggjort, er et godt skridt på vejen, men der er behov for handling og massive investeringer, hvis psykiatrien skal få det nødvendige løft, skriver Klaus Lunding.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Klaus Lunding
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hver anden dansker har psykiske lidelser tæt inde på livet, så en velfungerende psykiatri er noget, der optager mange af os. Men danskernes tiltro til behandlingen i psykiatrien er skræmmende lav.

Det viser ny repræsentativ måling fra Danske Patienter, som Voxmeter har gennemført blandt 1.022 danskere. Målingen sætter en tyk streg under det, vi allerede ved: At der er brug for politisk vilje til massive investeringer, hvis patienter og pårørende skal mærke forbedring.

Kun tre procent af danskerne mener, at vi kan være stolte af behandlingen i psykiatrien, og mere end halvdelen mener ikke, vi som samfund kan være tilfredse med den behandling, vi tilbyder mennesker med psykiske lidelser i dag. De danskere, der har erfaring med psykiatrien som patient eller pårørende er generelt mere kritiske i deres svar end den øvrige befolkning.

Der er brug for politisk vilje til massive investeringer, hvis patienter og pårørende skal mærke forbedring.

Klaus Lunding
Formand, Danske Patienter

Det vidner om, at den lave tiltro til psykiatrien ikke alene skyldes negativ omtale, men at problemerne er reelle. Der er råbt vagt i gevær meget længe, og det præger folks generelle opfattelse af psykiatrien – men de dårlige oplevelser er også virkeligheden for de mange, mange tusinde danskere, der er i berøring med både behandlings- og socialpsykiatrien hver eneste dag.

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en tiårsplan, som netop er offentliggjort, er et godt skridt på vejen, men der er behov for handling og massive investeringer, hvis psykiatrien skal få det nødvendige løft. Oplægget har vi i Danske Patienter, ligesom mange andre organisationer, ventet længe på, og forhåbentligt bliver det begyndelsen på enden af psykiatriens mange udfordringer.

Der skal fokus på det hele menneske og de pårørende

Problemerne er efterhånden velkendte, og der er mange anbefalinger at tage fat på. Foruden de 37 anbefalinger i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg er seneste skud på stammen vores egne anbefalinger i Danske Patienter. I samarbejde med vores medlemsforeninger, har vi peget på seks centrale indsatsområder, som skal løses, for at fremtidens psykiatri kan få et markant løft.

Et af dem er at der skal sættes fokus på det hele menneske på tværs af psykiatri og somatik.

Det giver nemlig ikke mening, at somatik og psykiatri i dag fungerer som to parallelle systemer, som ikke taler sammen, for vi ved, at menneskers psykiske og fysiske tilstand er tæt forbundne. Derfor skal samspillet mellem krop og psyke fylde mere på de sundhedsfaglige uddannelser, personalet skal løbende have efteruddannelse heri, og der skal være bedre samarbejde mellem de somatiske og psykiatriske institutioner.

Et andet centralt indsatsområde er de pårørende, som i dag ikke bliver inddraget i tilstrækkelig grad, og som ikke bliver støttet til at håndtere de belastninger, der hører med til at være pårørende til en person med psykisk lidelse.

De udfordringer, der har tårnet sig op efter mange års underfinansiering, kan ikke løses med gode anbefalinger. Det vil kræve massive investeringer og forpligtende målsætninger at få løst

Klaus Lunding
Formand, Danske Patienter

Det er et stort problem, at der ikke bliver taget ordentligt hånd om de pårørende, både fordi de kan være en vigtig ressource, som kan hjælpe patienten til at komme sig eller blive hurtigere rask, men også fordi pårørende selv kan blive syge af det store pres, de bærer på deres skuldre. Derfor skal systematisk pårørendeinddragelse gøres obligatorisk, og alle pårørende, der har behov, skal tilbydes den tilstrækkelige støtte.

Det sidste indsatsområde, jeg vil nævne her, er en kapacitetsudvidelse på tværs af behandlingspsykiatrien og de kommunale indsatser.

Kapacitetsudvidelsen er en fællesnævner under alle vores indsatsområder, for hvis ikke kapaciteten udvides, er det utopisk at forvente, at psykiatrien får det fornødne løft over de næste ti år. Det er der talrige andre aktører, som også har råbt op omkring, og et kapacitetsløft er fremhævet som den vigtigste forudsætning i det faglige oplæg, som politikerne nu skal til at forhandle ud fra.

Læs også

Kræver milliardinvesteringer

Selvom vi i Danske Patienter overordnet set er positive over for anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg, som er i tråd med vores egne forslag, så kan de ikke stå alene. De udfordringer, der har tårnet sig op efter mange års underfinansiering, kan ikke løses med gode anbefalinger.

Det vil kræve massive investeringer og forpligtende målsætninger at få løst. Førende eksperter på området anslår en pris på over fire milliarder kroner alene til behandlingspsykiatrien. Viden og anbefalinger har vi. Nu skal der handles.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Klaus Lunding

Formand, Danske Patienter
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1984)

0:000:00