De Radikale vil skærpe sundhedsdirektiv

EU: Mens Danske Regioner og sundhedsministeren taler om at udvande sundhedsdirektivet, vil De Radikales spidskandiat skærpe det.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Danske Regioner ser ud til at få opbakning fra både Socialdemokraterne og regeringen til at begrænse EU-Kommissionens forslag til grænseoverskridende sundhedsydelser væsentligt (se artikel i linkboks).  

Direktivet bliver med stor sandsynlighed først endeligt vedtaget efter sommerens Europa-Parlamentsvalg. Men den radikale spidskandidat til Europaparlamentsvalget, Sofie Carsten Nielsen, erklærer sig lodret uenig med både sundhedsministeren og Socialdemokraterne.  

"Jeg forstår slet ikke den negative holdning til patientrettigheder, som flere politikere giver udtryk for i artiklen. Direktivet giver borgerne nogle fantastiske muligheder for at vælge behandling i udlandet. Det er faktisk en ret, vi allerede har, men alt for få patienter kender den, fordi myndighederne ikke er interesseret i at oplyse os om det." siger Sofie Carsten Nielsen.

0:000:00