Danske Fodterapeuter: Ulydige patienter skal motiveres

Af Tina Christensen
Formand for Danske Fodterapeuter

Som direkte udløber af regeringens sundhedsstrategi ”Jo før jo bedre” deltager jeg i den arbejdsgruppe, som sundhedsminister Nick Hækkerup (S) har nedsat til at udarbejde nationale forløbsplaner for landets type-2 diabetikere.

Det er et rigtig godt initiativ, som ministeren har taget, og jeg glæder mig meget til dette arbejde.

I arbejdsgruppen skal vi forsøge at tegne den ideelle patientrejse og sørge for, at alle mennesker med diabetes får den rigtige kontrol og behandling på rette tid og sted.

Sådan er det ikke på nuværende tidspunkt, når det drejer sig om fodsundhed, så det er et stort fremskridt.

Hvad gør vi med ulydige patienter?
Arbejdet har imidlertid også fået mig til at tænke på det paradoks, som vi er mange sundhedsprofessionelle, der dagligt bakser med:

Sundhedsvæsenet mangler redskaber til at møde patienten der, hvor han eller hun er.

Tina Christensen
Formand for Danske Fodterapeuter

Hvad stiller vi op, når patienterne ikke gør, som vi siger?

Man kan som bekendt tvinge hesten hen til truget, men ikke til at drikke. Det problem har jeg bakset med i mange år og fortvivlet set, hvordan personer med diabetes ikke har hørt mine råd, udviklet komplicerede fodsår og til sidste måtte have amputeret foden. 

I mange år forsøgte jeg at opdrage patienterne ved at tude dem ørene fulde med, hvor slemt det kunne gå, hvis de ikke tog fodsundheden alvorligt. Jeg har fortalt dem om risikoen for alvorlige sår og amputerede ben.

Men det virkede ligesom ikke rigtigt.

Budskabet gik ikke ind, og på trods af mine alvorsord kom patienterne tilbage med endnu større sår end sidst, jeg så dem.

Sundhedsvæsenet mangler redskaber
Under min uddannelse lærte jeg meget om sundhed og mit fags specialer.

Jeg lærte, hvorfor det var vigtigt at få hesten til at drikke. Men ikke hvordan jeg fik den til det.

Og gennem mit mangeårige samarbejde med blandt andet sygeplejersker og læger virker det som om, at jeg ikke er den eneste, der ikke fik redskaber til dette som led i min uddannelse.

I efteråret hørte jeg ph. d. Morten Deleuran Therkildsen fra Aarhus Universitet tale om dette emne. Han fremlagde en række narrative metoder til, hvordan man kan drøfte sygdom og compliance med svage patientgrupper. Han bekræftede mig på et teoretisk plan i, hvad jeg i mange år har oplevet på gulvet:

Sundhedsvæsenet mangler redskaber til at møde patienten der, hvor han eller hun er.

Effektive værktøjer vil hjælpe patienten bedre på vej
Som fodterapeuter har vi patienterne i stolen i adskillige timer i løbet af et kalenderår. Det er en oplagt mulighed for at arbejde med sygdomsforståelse og ikke mindst for at møde patienten i øjenhøjde.

Nogle er rigtig gode til dette, mens andre finder det sværere.

Under alle omstændigheder er det ikke noget, vi har fået formelle redskaber til, og vi adresserer derfor ikke problemstillingen på struktureret vis.

Hvis ministerens gode initiativ i forhold til forløbsplaner skal have maksimal effekt, kræver det derfor også, at der fra centralt hold fokuseres på at udvikle effektive værktøjer til at få den ulydige patient til drikke – bare en lille smule - fra truget.  

Fodterapeuter kan spille en central rolle
For flere patientgrupper kan landets fodterapeuter spille en central rolle i en sådan indsats. På grund af de hyppige behandlinger og behandlingens varighed opbygges der ofte et fortroligt rum mellem behandler og patient.

Hvis flere havde kompetencer inden for narrative metoder, kunne vi udnytte dette langt bedre end i dag.

Danske Fodterapeuter har derfor sat den ulydige patient på dagsordenen på Folkemødet, hvor vi sammen med blandt andet KORA og Diabetesforeningen vil perspektivere emnet og komme med forslag til konkret handling.