Et sundhedspolitisk udspil med huller

Af Birgitte Sindrup
Formand for De Offentlige Tandlæger

Regeringens sundhedspolitiske udspil indeholder rigtig mange fine elementer. Specielt er det positivt, at regeringen lægger vægt på at bekæmpe den voksende ulighed i sundhed. Det er imidlertid helt uacceptabelt, at 400 millioner kr. fra tandsundhedsområdet nu skal overflyttes til finansiering af andre områder. I forbindelse med finanslov 2013 blev der flyttet 180 millioner kr. fra tandsundhedsområdet til fængselsvæsnet, så samlet set er der fjernet mere end en halv milliard kr. 

Der blev tilført 180 millioner kr. med finanslov 2013 til tandpleje til socialt udsatte. Beklageligvis sker det i et system, hvor det er vanskeligt at se, om pengene anvendes efter hensigten. På trods af denne bevilling efterlades tandsundhedsområdet med et nettounderskud på mindst 400 millioner kroner.

Regeringen kan ikke kritiseres for at ville foretage omprioritering af den måde, hvorpå tandsundhedsmidlerne anvendes. Det er der gode grunde til, når målet dels er mere lighed i sundhed og mere sundhed for pengene, dels når prioriteringen er sundhedsfremme og forebyggelse frem for behandling. 

Det er derfor helt urimeligt at fjerne mere end en halv milliard fra tandsundhedsområdet, når den halve milliard kunne være omprioriteret internt på tandsundhedsområdet for at skabe mere lighed i tandsundhed og mere tandsundhed for de samme penge.

Birgitte Sindrup
Formand for De Offentlige Tandlæger

På tandsundhedsområdet er der mere ulighed end på noget andet sundhedsområde. De socialt udsatte grupper får ikke en tilstrækkelig tandpleje til at vedligeholde et funktionsdygtigt tandsæt. Dette skyldes primært tilbuddets karakter sekundært egenbetalingens størrelse. Det er derfor helt urimeligt at fjerne mere end en halv milliard fra tandsundhedsområdet, når den halve milliard kunne være omprioriteret internt på tandsundhedsområdet for at skabe mere lighed i tandsundhed og mere tandsundhed for de samme penge.

Vejen til mere lighed på tandsundhedsområdet
Der er tre primære indsatsområder, hvis det skal lykkes at skabe mere lighed i tandsundhed og mere sundhed for pengene:

1. Et opsøgende, sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende tandplejetilbud til de socialt udsatte voksne i et offentligt - privat samarbejde. Modellen kendes som den såkaldte Herlevordning - en forsøgsordning, der har bestået i mere end 20 år - og som anvender de eksisterende tilskudssystemer beskrevet i sundhedsloven og sociallovgivningen. På landsplan er det ca. 20 procent af de socialt udsatte, der får deres tandsæt vedligeholdt. Gennem den opsøgende indsats er det lykkedes Herlev Kommune at få mere end 70 procent af denne gruppe til at vedligeholde deres tandsæt. 2/3 af denne gruppe benytter en privat praktiserende tandlæge, medens 1/3 benytter den kommunale tandpleje. Det er de ansvarliges vurdering, at tandplejens sundhedsfremmende indsats betyder, at der trækkes mindre på andre sundhedsydelser, ligesom der sker en social rehabilitering af mange af de borgere, der benytter tilbuddet, hvilket fører til mindre træk på sociale ydelser i øvrigt samt forbedrede beskæftigelsesmuligheder for en del af gruppen.

2. Voksentandplejeoverenskomstens incitamentstruktur bør afspejle den politiske sundhedsprioritering - sundhedsfremme og forebyggelse før behandling ligesom tilskudsberettigede ydelser skal være baseret på faglig evidens. I den forbindelse er der i Sverige udformet nationale retningslinjer baseret på en gennemgang af tilgængelig videnskabelig litteratur - retningslinjer, som uden problemer kunne anvendes i Danmark.

3. En mindre rigid overgang fra børne- og ungdomstandplejen til voksentandplejen for de ca. 20 procent unge, der befinder sig i den socialt belastede gruppe, og som med overvejende sandsynlighed ikke vil benytte voksentandplejetilbuddet, men udgør den største del af den gruppe, der dropper ud.

Udbredelse af Herlevordningen til at dække alle landets kommuner koster ifølge KL mindre end de 400 millioner kr., der nu føres væk fra tandsundhedsområdet. Merudgiften skyldes, at antallet af personer, der benytter sig af tandplejetilbuddet, vokser fra knap 20 procent af gruppen af socialt udsatte til over 70 procent. Det er netop denne øgede tilslutning, som skaber mere lighed i sundhed og mere sundhed for pengene.

Derfor skal De Offentlige Tandlæger opfordre regeringen og Sundhedsministeren til at lade tandplejemidlerne blive på tandsundhedsområdet og åbne sundhedsloven, så vi kan få det opsøgende, sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende tandplejetilbud til de socialt udsatte, som bl.a. WHO forsøger at inspirere andre lande til at interessere sig for ved at informere om Herlevordningen. Vi skal endvidere opfordre til at se på incitamentstrukturen i voksentandplejen, herunder brugen af de svenske nationale retningslinjer, som en del af grundlaget for evidensbaserede tilskud til tandplejeydelser i voksentandplejen.