Fejlbehandlinger skal undgås ved øget tilsyn

Spørgsmål S 3195: Er ministeren, bl.a. i lyset af det seneste eksempel med en øre-, næse- og halslæges gentagne katastrofale fejlbehandlinger af patienter, enig med tidligere sundhedsminister Carsten Koch, der i 1999 i svaret på spørgsmål nr. S 2558 angav, at der ikke var »anledning til at overveje skærpelser i relation til det tilsyn og den kontrol med lægers virksomhed, der allerede findes i de eksisterende bestemmelser«, eller er ministeren tværtimod enig i, at loven bør strammes, så der fremover i langt højere grad idømmes ubetingede fængselsstraffe, og lægeautorisationen inddrages i tilfælde af alvorlige fejl og forsømmelser, og vil ministeren endvidere i samarbejde med indenrigs- og sundhedsministeren tage initiativ til at pålægge alle læger at indberette kendskab til kollegers fejlbehandlinger til Sundhedsstyrelsen?

Svar fra ministeren: Jeg kan oplyse, at der siden 1999 er sket flere stramninger af tilsynssystemet med sundhedspersonalet. Dette er sket dels ved en ændring i 2000 af centralstyrelsesloven bl.a. med indførelse af mulighed for, at Sundhedsstyrelsen kan give påbud om ændring af sundhedspersoners erhvervsudøvelse samt direkte indskrænkninger heraf. Dels ved ændringer af den sundhedslov og den klage- og erstatningslov indenfor sundhedsvæsenet, som blev vedtaget her i juni 2005 som led i kommunalreformen.

Herefter blev der i sundhedsloven, § 215,stk.2, indført et såkaldt skærpet tilsyn for Sundhedsstyrelsen, hvor sundhedspersoners fortsatte virksomhedsudøvelse kan udgøre en forringet sikkerhed for patienter. Endvidere blev der i klage- og erstatningsloven, § 17, indført en ordning med offentli g- gørelse af iværksat skærpet tilsyn og af afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn m.fl. , hvor sundhedspersoner er tildelt kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse eller kritik i forbindelse med kosmetiske indgreb. Begge bestemmelser træder i kraft 1. januar 2006.

Endelig vil jeg i den forestående folketingssamling fremsætte lovforslag om yderligere stramninger af tilsyns- og kontrolbestemmelser vedr. kosmetiske operationer, samt vedr. indgriben overfor sundhedspersoner i påtrængende tilfælde, hvor den fortsatte erhvervsudøvelse skønnes at frembyde overhængende fare for patienter.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at idømmelse af ubetingede fængselsstraffe af sundhedspersoner allerede ligger indenfor flere af de straffebestemmelser, der dækker tilsynsområdet samt straffelovens almindelige bestemmelser om forbrydelser mod liv og legeme.

Sundhedsstyrelsen har i øvrigt oplyst over for ministeriet, at styrelsen i november 2004 satte den pågældende læge i skærpet tilsyn (som dette tilsyn allerede er taget i brug i en foreløbig form) på grundlag af en afgørelse fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, hvor nævnet fandt, at lægen havde udvist kritisabel adfærd. Sundhedsstyrelsen vurderede, at den kritisable adfærd var af en sådan karakter, at en gentagelse ville kunne medføre et påbud om ændring af den pågældende læges faglige adfærd.

Til spørgsmålet om at pålægge læger en pligt til at indberette kendskab til en kollegas fejlbehandlinger til Sundhedsstyrelsen bemærkes, at afdækning og opsamling på sundhedspersonalets faglige kvalifikationer grundlæggende må varetages lokalt på sygehus, i praksis mv. Dette er også kommet til udtryk i det patientsikkerhedssystem vedr. fejl og utilsigtede hændelser, som blev etableret 1. januar 2004, hvorefter indberetninger sker anonymt til den lokale amtslige kvalitetsenhed og til Sundhedsstyrelsen til brug for generelle tilsynsopgaver. I øvrigt har lægerne efter deres kollegiale regler en bestemmelse, hvorefter en kollega i disse situationer - sædvanligvis efter kontakt til vedkommende læge selv - bør rette henvendelse til sundhedsmyndighederne (embedslægen eller Sundhedsstyrelsen), hvor der foreligger en klart uforsvarlig lægegerning.