Hudsagen: Underprioritering af hudområdet koster dyrt

Det er på høje tid, at vi gør op med den misopfattelse, at sygdomme i huden ikke er "rigtige" sygdomme.

Hudsygdomme giver ikke alene fysiske gener som kroniske smerter, intens kløe og tilbagevendende betændelser i huden. De fører også til en lang række følgesygdomme og psykiske lidelser, der har store konsekvenser for både det enkelte menneske og samfundet.

Desværre er hudsygdomme i dag stærkt underprioriteret, og det er ikke lykkedes at etableret en struktur i vores sundhedsvæsen, der gør, at vi kan skabe helhedsorienteret og sammenhængende behandlingsforløb – nu må vi have alle aktører på banen, så vi sammen kan finde en løsning.

Store konsekvenser for uddannelse og sygefravær

Hudsygdomme øger markant risikoen for social marginalisering. Det viser et studie af Tove Agner, der er professor og overlæge ved Bispebjerg Hospital.

Hendes undersøgelse viser, at mennesker med atopisk eksem og håndeksem har fem gange så høj risiko for at ende på førtidspension, markant højere sygdomsfravær – og at berørte børn og unge har en øget risiko for ikke at gennemføre en uddannelse. Alt sammen noget, der har store menneskelige konsekvenser og koster samfundet millioner.

Vi skal sikre, at vores unge med hudsygdomme har de bedste forudsætninger for at gennemføre en uddannelse på lige fod med resten af befolkningen. Samtidig skal vi i højere grad investere i at få personer med kroniske hudsygdomme på arbejdsmarkedet og fastholde dem, der allerede er på arbejdsmarkedet. Med den rette indsats kan vi holde folk væk fra overførselsindkomster.

Vi skal forbedre fokus på patientens samlede situation og tage højde for både de fysiske, psykiske, sociale og arbejdsmæssige aspekter af sygdomme. Vi ved, at alene det, at behandleren italesætter disse udfordringer, har stor betydning for patienterne. Det er det første skridt til at finde løsninger, der understøtter, at patienten kan håndtere daglige udfordringer på eksempelvis arbejdet eller uddannelsen.

Patienterne bliver kastebold mellem sektorer

Et af de steder, hvor det ofte går galt i behandlingen af mennesker med hudsygdomme, er i overgange mellem sektorer.

Mennesker med hudsygdomme har nemlig ofte lange behandlingsforløb, hvor de bliver behandlet i etaper og krydser mange forskellige sektorer. Både patienter og klinikere oplever dog langt fra, at behandlingsforløbene foregår optimalt.

En undersøgelse blandt patienter med Hidrosadenitis (HS) og psoriasis viser, at 52 procent har oplevet samarbejdsproblemer mellem lægerne, og at de selv skal videreformidle viden om deres sygdomsforløb mellem deres behandlere. 45 procent oplevede også, at deres diagnosticering trak ud og hele 19 procent fik slet ikke den ønskede behandling.

Vi skal have skabt bedre kontakt mellem behandlerne, så de slår ring om patienten, og ikke spiller sig ud mod hinanden

Anne Skov Vastrup og Gregor Jemec
Formand for Atopisk Eksem Forening og professor og overlæge ved Dermatologisk afdeling ved Sjællands Universitetshospital på vegne af Hudsagen

Et af de steder, hvor udfordringen ligger, er i forhold til henvisninger, der er patientens adgangsbillet til næste led i sundhedsvæsenet. Lægerne oplever, at de er uklare, og det betyder, at patienterne enten bliver unødvendigt afvist eller unødvendigt henvist. Derudover er der også et helt overordnet behov for, at vi får kigget på, hvordan vi kan skabe en mere fleksibel tilgang til henvisninger mellem primær- og sekundærsektoren.

Vi skal løse den udfordring, for god og rettidig behandling er nemlig med til at understøtte, at patienterne ikke risikerer at udvikle komplikationer og følgesygdomme.

Det er vigtigt, at vi får kigget på, hvordan vi kan få styrket sammenhængen i form af kommunikation og vidensdeling på tværs af de forskellige specialer. Det gælder både almen praksis, speciallægerne, dermatologiske hospitalsafdelinger og kommunerne. Vi skal have skabt bedre kontakt mellem behandlerne, så de slår ring om patienten og ikke spiller sig ud mod hinanden.

Løsningerne kræver investeringer

Der findes ikke et quickfix til at skabe sammenhængende og helhedsorienterede behandlingsforløb for patienter med hudsygdomme. Hvis vi vil have fat ved nældens rod, skal vi uden om de letbenede løsninger i form af applikationer og deslige, da den slags ikke løser det fundamentale problem.

De løsninger, der reelt vil gøre en forskel, kræver større investeringer

Anne Skov Vastrup og Gregor Jemec
Formand for Atopisk Eksem Forening og professor og overlæge ved Dermatologisk afdeling ved Sjællands Universitetshospital på vegne af Hudsagen

De løsninger, der reelt vil gøre en forskel, kræver større investeringer. En oplagt løsning er at etablere et setup, hvor vi kan få alle de specialer, som er ind over behandlingen til at være i samme rum.

Kan vi eksempelvis få en dermatolog, gigtlæge og plastikkirurg til at vurdere patienten sammen – og tilmed inddrage diætister, socialrådgivere, fysioterapeuter og psykologer, når det er relevant, så vil vi virkelig kunne understøtte patienternes forløb hele vejen rundt.

Udfordringen er, at der skal afsættes ressourcer i et i forvejen presset sundhedssystem, men i sidste ende vil det spare samfundet for penge og mindske elendigheden for patienterne.