KL-aftale bliver godt modtaget
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerEt varigt løft på 300 millioner til forebyggelse og sundhedsfremme samt et engangsbeløb på 82 millioner kroner. Sådan lyder den kontante del af økonomiaftalen for 2014 mellem regeringen og kommunerne.
Det varige løft på 300 millioner er samme beløb som sidste år. Sundhedsområdet var et af de områder, hvor kommunerne var gået efter flere penge. KL's formand, Erik Nielsen (S), erklærede sig dog alligevel tilfreds med aftalen.
"Det er nok mig, der er meget utålmodig med den sag, men jeg er sikker på, at det her er et godt skub i den rigtige retning. Men med de præmisser, der ligger for dansk økonomi, så er jeg tilfreds med endnu engang at kunne præsentere 300 millioner," sagde Erik Nielsen, da aftalen blev præsenteret på Bornholm under Folkemødet.
Kommunal sundhed
Et stigende antal ældre og en fortsat vækst i antallet af borgere med kroniske sygdomme vil i de kommende år udfordre det danske sundhedsvæsen. Regeringen og KL er derfor enige om at prioritere sundhedsområdet højt og at sikre mest mulig sundhed for pengene.
Samarbejdet mellem de forskellige sektorer er afgørende for at sikre gode, sammenhængende patientforløb, hvor indsatsen leveres så tæt på borgeren, som det er fagligt hensigtsmæssigt.
KL er enig i visionerne i regeringens sundhedspolitiske udspil, der skal understøtte mere sammenhæng og lighed i sundhedsvæsenet. I udspillet er der afsat 328 millioner kroner i perioden 2014-2017 til en styrkelse af den kommunale indsats på sundhedsområdet.
Regeringen og KL er desuden enige om at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne med 300 millioner kroner. Midlerne skal understøtte indsatsområderne i de fem nye sundhedsaftaler og anvendes med fokus på den patientrettede forebyggelse samt i forhold til patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. Dermed skal midlerne samtidig understøtte samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og praksissektoren. Der er enighed om, at anvendelsen af midlerne drøftes i regi af sundhedsaftalerne, hvor der ligeledes følges op på resultater og erfaringer. Erfaringerne drøftes med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i foråret 2015.
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om følgende mål for den patientrettede forebyggelsesindsats:
- Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser.
- Færre forebyggelige indlæggelser.
- Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser.
- Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene.
I lyset af disse mål opstiller kommuner og regioner som led i sundhedsaftalerne fælles målsætninger for den patientrettede forebyggelsesindsats.
Der er enighed om, at der er behov for en række tiltag, der kan medvirke til at styrke sammenhængen i sundhedsvæsenet:
- 5 sundhedsaftaler frem for 98. Sundhedsaftalerne skal i højere grad understøtte sammenhængende patientforløb, og der igangsættes et arbejde med at nytænke og styrke sundhedsaftalerne.
- Styrket almen praksis. Der er behov for i højere grad at sammentænke kommunale sundhedsopgaver med opgaverne i almen praksis. Derfor er der blandt andet lagt op til at sikre kommunerne større indflydelse på praksisplanlægningen.
- Synlighed om resultater. Der gennemføres en synlighedsreform baseret på principper om relevant dokumentation af hele sundhedsvæsenet, åbenhed om resultater og forbedring af indsatser.
- Kommunernes indsats på det psykiatriske område. Regeringen og KL er enige om, at indførelsen af en ny udrednings- og behandlingsret i psykiatrien skal følges af en fortsat faglig velbegrundet henvisningspraksis i kommunerne og et fortsat fokus på forebyggelse og støtte til borgeren. Parterne er enige om at følge op på kommunernes indsats.
Regeringen og KL er herudover enige om, at der i regi af psykiatriudvalget identificeres udfordringer i forhold til at tilrettelægge en hensigtsmæssig indsats for borgere med psykiske lidelser med det formål at understøtte en tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Regeringen har i sit sundhedsudspil Mere borger, mindre patient afsat 20 millioner kroner til projektet Patientsikker Kommune. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne afsætter i alt 8 millioner kroner til projektet i 2014-2016.
Sundhed
