Debat

KL: De nære sundhedstilbud skal op i gear

STAFET: Mens vi har styr på den langsigtede sygehusplanlægning, er der også brug for en plan for de nære tilbud, skriver KL's Erik Nielsen (S). Sundhedsvæsenet skal op i gear, så vi sikrer borgerne overalt i landet sundhedstilbud af høj kvalitet. Og KL samarbejder gerne.

<span>KL har gennemført en analyse, som ifølge Erik Nielsen viser, at 1,5 millioner danskere i 2020 vil få mere end 30 kilometer til et sygehus med akutmodtagelse<span>.<br></span></span>
KL har gennemført en analyse, som ifølge Erik Nielsen viser, at 1,5 millioner danskere i 2020 vil få mere end 30 kilometer til et sygehus med akutmodtagelse.
Foto: Rødovre Kommune
Camilla Kamstrup
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Erik Nielsen (S)
Næstformand i KL

Kære Sophie,

Ligesom Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, ser vi i KL frem til det kommende udvalgsarbejde, som skal se på en plan for udbygning af det nære sundhedsvæsen.

Målet er at sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet, og det skal vi gøre sammen.

Fakta
Bland dig i debatten!
Vil du også give sundhedsministeren råd? Så skriv til [email protected]

For os er det vigtigt, at man har den rette viden med omkring bordet. Eksperter og fagpersoner skal høres, hvis vi skal nå frem til et resultat, som et samlet sundhedsvæsen kan stå bag.

Afstandene udfordrer
Fra KL’s side ønsker vi et gearskifte i forhold til de sundhedsopgaver, der udføres uden for sygehusene, så vi sikrer forebyggelse, behandling, pleje og rehabilitering af høj kvalitet tæt på borgerne i alle dele af landet. For med den nye sygehusstruktur får mange borgere længere til et sygehus.

Det specialiserede sygehusvæsen og det nære sundhedsvæsen er forbundne kar, og hvis man ikke politisk fokuserer lige meget på begge dele, ødelægger man drivkraften i det samlede sundhedsvæsen.

Erik Nielsen (S)
Næstformand i KL

Faktisk viser en analyse, som KL har gennemført, at hele 1,5 millioner danskere – og især de ældre borgere på øerne og i yderområderne – i 2020 vil få mere end 30 kilometer til et sygehus med akutmodtagelse.

KL bakker helhjertet op om den nye sygehusstruktur.

Men afstandene udfordrer også. Ikke mindst for dem, som løbende kommer på hospitalet for eksempel i forbindelse med kontrol for kronisk sygdom eller ældre medicinske patienter. Her er der tale om lidelser, som varer mange år – ja måske endda resten af livet – og borgeren lever således det meste af tiden med sin sygdom derhjemme i kommunen, langt væk fra sygehuset.

Et sundhedsvæsen er først i verdensklasse, når det kan hjælpe borgerne tilbage til deres hverdag og mestre deres liv, og så de for eksempel kan komme tilbage i uddannelse og beskæftigelse.

Sundhedsvæsenet skal være bedre gearet til at støtte disse borgere.

Kommunerne vil samarbejdet
I kommunerne er vi klar til at samarbejde.

Med hinanden, med regionerne, med praksissektoren, med patientforeninger og private aktører.

På den måde sikrer vi, at alle borgere får et sundhedstilbud af høj kvalitet. Og i løbet af de kommende måneder kommer KL med et samlet bud på, hvordan kommunerne kan skabe bedre tilbud, samtidig med at vi skaber et tættere samspil mellem de regionale og kommunale sundhedstilbud.

Det specialiserede sygehusvæsen og det nære sundhedsvæsen er forbundne kar, og hvis man ikke politisk fokuserer lige meget på begge dele, ødelægger man drivkraften i det samlede sundhedsvæsen.

Derfor har vi brug for også at investere i det nære sundhedsvæsen, som over en årrække har fået flere opgaver.

Vi skal have en plan
På samme måde som man har lagt en langsigtet sygehusplanlægning, så skal vi have en plan for de nære tilbud.

Hvad skal der for eksempel ske med de ambulatoriepatienter, der fremover vil få meget langt til et sygehus? Hvem skal sikre, at skrøbelige ældre mennesker ikke skal transporteres mange kilometer til det nærmeste sygehus alene for at få taget blodprøver, der i stedet kunne være taget lokalt?

Og hvordan undgår vi, at ældre medicinske patienter ikke bliver indlagt unødvendigt, fordi deres tilstand bliver lidt ustabil?

Det store sundhedspolitiske spørgsmål i de kommende år handler om alt det, der foregår uden for sygehusene. Det kræver selvstændig prioritering som del af en offensiv sundhedspolitik.

KL sender stafetten videre til Danske Regioner.

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Nielsen

Fhv. borgmester 1994-2020, Rødovre (S) og formand for KL 2012-14
Udlært maskinarbejder 1973

0:000:00