Leo Innovation Lab: Manglende skatteincitamanter spænder ben for fremtidens Medicon Valley

Danmark og Sverige har i flere år været blandt de førende på life-science.

Med Novo Nordisk i førertrøjen har Danmark og Sverige flere globalt konkurrencedygtige spillere på life-science-området, mens der samtidig figurerer syv dansk-svenske universiteter blandt de 100 bedste universiteter på life science-området.

Kulturen for life-science-ventures på tværs af sundet har skabt det såkaldte Medicon Valley. Vi har strukturen, virksomhederne, idelysten og ambitionen til at udvikle Medicon Valley til at blive Europas svar på Silicon Valley. Men noget står i vejen for at udfolde ambitionen til virkelighed – især på den danske side af sundet.

Processen for udvikling af nye produkter er forbundet med store omkostninger, langsommelighed samt ekstreme risici, hvilket stiller krav til kapitalmarkedet.

Kapitalmarkedets risikovillighed samt effektivitet spiller en essentiel rolle i opretholdelsen af denne life-science venture-kultur i Medicon Valley.

Derfor er det også altafgørende, at virksomhederne omfavnes af optimale rammevilkår i form af en markant styrkelse af skatteincitamenterne samt bedre muligheder for at tiltrække risikovillig kapital.

Vi står med flere danske life-science-ventures, der besidder massivt potentiale, men har utilstrækkelige rammevilkår for at ekspandere deres forretning i Danmark og derfor ser mod udlandet

Anne Fleischer
Direktør i Leo Innovation Lab og næstformand for Partnerskab for sundhedsdata

Overdreven forsigtighed

På nuværende tidspunkt har lave skatteincitamenter medført en overdreven forsigtighed blandt danske institutionelle investorer, der primært investerer kapitalen i større og mere sikre investeringer end ventures.

En undersøgelse fra Industriens Fond viser, at vi kun har set tre børsnoteringer på life-science-området siden 2010, mens der siden 2015 har været 59 i Sverige.

13 af disse 59 life-science-ventures, der børsnoteres i Sverige, har været danske ventures, som har valgt at lade sig børsnotere i Sverige frem for Danmark. Hvis udviklingen i Medicon Valley skal forbedres og sammenlignes med Silicon Valley, er dette en farlig udvikling.

Vi står med flere danske life-science-ventures, der besidder massivt potentiale, men har utilstrækkelige rammevilkår for at ekspandere deres forretning i Danmark og derfor ser mod udlandet.

Samtidig kæmper danske virksomheder med at få adgang til testfaciliteter, brug af sundhedsdata – og det danske sundhedssystem generelt til validering af løsningerne i udvikling.

Det er en kompleks proces at få adgang til optimale valideringsmuligheder som eksempelvis testfaciliteter og data, men helt afgørende at simplificere både virksomhedernes godkendelsesproces for produkter samt løsninger til fremtidig udbredelse.

Kig mod den tyske model

Den tyske model for hurtig godkendelse, Diga, er her langt mere imødekommende og omstillingsparat, blandt andet fordi slutmålet, nemlig størrelse på det afgørende tilskud ved brug af produkterne/løsninger, er vurderet i godkendelse.

Det har gjort det langt lettere for tyske virksomheder at få adgang til testfaciliteter og dermed sikret bedre og hurtige vilkår for godkendelse.

Særligt inden for healthtech er adgangen til testfaciliteter i Tyskland favorable. Her kunne man i Danmark godt tænke mere i incitamenter fra de offentlige hospitaler og behandlingssteder i Danmark til at afprøve nye, innovative sundhedsteknologiske løsninger.

Lige nu løbes Danmark unødvendigt over ende af Tyskland og Sverige. Hvis Medicon Valley skal kunne blive et Silicon Valley, kræver det en ændring i strukturerne på skatteområdet samt testfaciliterne og incitamenter for afprøvning af ny teknologi i offentlige institutioner, hospitaler og behandlingssteder i Danmark.

Vi har haft flere runder med life-science-strategier fra skiftende regeringer i Danmark. Min vurdering er, at vi godt kan klare en runde til.