Medlem af strukturkommission: Måske er der for mange regionsrådsmedlemmer

Regionerne vil overtage kommunernes sundhedsopgaver. Men medlem af sundhedsstrukturkommissionen, Dorthe Crüger, er skeptisk. Men mener hun virkelig, at det vil være ulykkeligt for de syge ældre, hvis sygehusene fik ansvaret for dem? Det taler vi om i Politisk Stuegang, hvor vi også dykker ned i en næsten ukendt del af kræft-sagen fra Aarhus.

Dagens gæst, Dorthe Gylling Crüger, er medlem af Sundhedsstrukturkommissionen.  Hun er tidligere sygehusdirektør, topembedsmand i Region Hovedstaden og formand for Kræftens Bekæmpelse. Hun har i mange år været en markant stemme omkring ledelse og omstillingen af sundhedsvæsenet. Vært er Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Møbjerg Toft.
Dagens gæst, Dorthe Gylling Crüger, er medlem af Sundhedsstrukturkommissionen.  Hun er tidligere sygehusdirektør, topembedsmand i Region Hovedstaden og formand for Kræftens Bekæmpelse. Hun har i mange år været en markant stemme omkring ledelse og omstillingen af sundhedsvæsenet. Vært er Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Møbjerg Toft.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Ole Nikolaj Møbjerg ToftEmma Agner Carstensen

Hvem skal have ansvaret for fremtidens kronikerne og syge ældre i fremtiden?

Og skal man gribe Danske Regioners forslag om at overtage de kommunale sundhedsopgaver?  

Det vender vi i denne udgave af Politisk Stuegang, hvor også en overset problematik i kræftsagen fra Aarhus kommer under kærlig behandling.  

Dagens gæst er lægeuddannede Dorthe Gylling Crüger. Hun er tidligere sygehusdirektør og koncerndirektør i Region Hovedstaden, formand for Kræftens Bekæmpelse og medlem af Ledelseskommissionen.

Dorthe Crüger er nu medlem i Sundhedsstrukturkommissionen.

I foråret 2023 skal kommissionen komme med forslag til det, der ventes at blive den største reform af sundhedsvæsenet i 20 år.  

  • Vært: Ole Toft, Sundhedspolitisk analytiker på Altinget 
  • Redigering: Emma Agner Carstensen, Altinget

 

De siger dagens gæst blandt andet:

 Hun har fået stor respekt for regionsrådene, men:
"Men det er et kæmpe stort regionsråd. Nogle gange tænker jeg; 'Er der kød nok i suppen til alle medlemmer?'"

Hvorfor er er det et problem, at sundhedsområdet er spredt ud på sundhedslov og servicelov?
"Hovedproblemet er lovgivningsmæssigt, og der er det vigtigt at kigge på serviceloven og sundhedsloven. Og omkring hjælpemidler til patienter, der har det været virkelig idiotisk. Medarbejdere har ikke kunnet gøre det rigtige for patienten, fordi lovgivninger står i vejen. Der er en masse af den type problemstillinger, vi ser i dag." 

Læs også

Hvem har i sidste ende ansvaret for patientforløbet? 
”Der er ingen tvivl om, at der mangler noget lægedækning, også 24/7 ude i forhold til akutpladser og andet. Så kan man diskutere, om regionerne skal passe det. Det er i mit hoved noget, almen praksis skal passe. For lægerne på hospitalerne er uddannede til det specialiserede. Så vi kommer nemt til at overbehandle og overdiagnosticere. Hvis det handler om almen sygdom, så er de praktiserende læger verdensmestre.”

Om at overlade ældrepleje til sygehusene:
”Sygehusene er blevet super specialiserede. Vi er bedst til patienter, der kun fejler én ting. Så er det bedre at have almene og brede kompetencer. Det er vi ikke særligt gode til. Og det er rigtig synd for nogle af de ældste borgere, hvis de bliver udsat for os på sygehusene.

Om almen praksis betydning for en sundhedsreform:
”Der er for mig ingen tvivl om, at de praktiserende læger er fuldstændig afgørende. Deres samspil med de gode folk i kommunerne er fuldstændig afgørende for, at vi løser sundhedsvæsenets udfordringer.

Om omfordeling af ansvarsområder og ressourcer ud af sygehusene:
”Vi kan ikke blive ved med at fylde ekstra mange penge i sundhedsvæsenet. Det skal omfordeles. Der er i hvert fald 20-30 procent af det, der foregår på hospitalerne, som ikke skaber værdi. Vi kan bygge et andet system op, hvor sygehusene får færre ressourcer. 

Om kræftsagen på AUH:
"Det blev kaldt et wake-up call til Sundhedsstyrelsen. Og et wake-up call til de lægevidenskabelige selskaber. Og Danske Regioner kunne også interessere sig for det. Det, vi taler om, er i virkeligheden, hvordan vi laver vejledninger og standarder og i det hele taget, hvem der har ansvaret for at komme med guidance for den bedste behandling. Det er ikke entydigt i Danmark. Det kan tænkes at være en myndighedsopgave (at få skabt klarhed over, red)."


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00