Meget dyrt at spare på høreapparater

Af Søren Hougaard
Generalsekretær i den europæiske sammenslutning af høreapparatproducenter, EHIMA

En krone sparet er ikke altid en krone tjent. Det kommer vi danskere desværre nok til at sande efter de netop overståede finanslovsforhandlinger, hvor regeringen sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance fandt 131 millioner kroner til at finansiere forskning med ved bl.a. at skære i tilskuddet til høreapparater gennem lovforslag L 59.

Siden forliget har både jeg selv, ledende overlæger, Danske Regioner og senest Copenhagen Health Network været ude for at advare om nogle af følgevirkningerne - deriblandt længere ventelister, øget brugerbetaling og en skævvridning mellem det offentlige og de private høreklinikker.

Men selv om de største tabere i denne sag ubetinget er de 300.000 danskere, der i dag benytter et høreapparat, og de mange, der formentlig kommer til det inden for de næste år, er der en anden meget kedelig sideeffekt af lovforslaget: Det bliver rigtigt dyrt for det offentlige at spare de 131 millioner kroner, for udgiften kommer mangfoldigt igen i andre kasser.

Det bliver rigtigt dyrt for det offentlige at spare de 131 millioner kroner, for udgiften kommer mangfoldigt igen i andre kasser.

Søren Hougaard
Generalsekretær i den europæiske sammenslutning af høreapparatproducenter, EHIMA

Tre forskellige undersøgelser
Ubehandlet høretab koster EU-landene et samlet beløb på 168 milliarder Euro, har Bridget Shield, South Bank University regnet sig frem til i 2006. Heraf løber Danmarks "andel" op i 2 milliarder Euro - altså cirka 15 mia. kr. om året (se www.hear-it.org).

Alene i aldersgruppen 50 - 64 år koster ubehandlet høretab den danske stat 2,7 mia. kr. om året, konkluderer Socialforskningsinstituttet i 2006 i rapporten "Uhørt". Tallet er aldrig blevet anfægtet.

Skulle nogen mene, at det er "gamle tal", kan man studere en nylig undersøgelse fra Holland (Healthy Ageing, University Medical Center, Groningen, 2011) der konkluderer, at ubehandlet høretab koster det hollandske samfund syv mia. kr. om året.

Tallene er voldsomme og skyldes, at ubehandlet høretab (eksempelvis som følge af lange ventelister) fører til nedsat arbejdsevne, langtidssygemeldinger, tidlig tildeling af invalidepension, følgesygdomme osv. Så her skal der altså graves dybt i andre offentlige kasser for at erstatte det tab en besparelse vil medføre.

Dyr besparelse for staten
Med det nuværende forslag, der kraftigt beskærer tilskuddet til privat behandling, forventer alle aktører på høreområdet, offentlige som private, at tilstrømningen til de offentlige klinikker vil stige. Og også her lurer en merudgift for staten.

For den 7. februar i år offentliggjorde Region Midtjylland beregninger, der viste at offentlige høreklinikker er dyrere for staten end private. Man havde fundet, at en offentlig behandling i gennemsnit kostede regionen 8.755 kr, mens en privat behandling kostede tilskuddets pris på 5.607 kr (inkl. moms).

Senest har Professor Troels Troelsen fra Copenhagen Business School d. 19. november i år fastslået, at det allerede i dag er 52 % dyrere at få et høreapparat fra det offentlige end fra en privat klinik. Den nye lov vil altså gøre det 81 % dyrere samlet set for det offentlige. Altså er vi langt fra den besparelse, som regeringen har noteret sig.

Nej til regeringens besparelser
Sundhedsminister Astrid Krag fremhæver gang på gang, at hun nægter at medvirke til en "overbetaling" af de private forhandlere. Hun ignorerer flot, at det allerede i 2011 blev væsentlig sværere for de private forhandlere at få god økonomi i butikken.

Efter at tilskuddet til privatanskaffede høreapparater blev sænket med 10 %, faldt antallet af udleverede apparater fra 136.000 i 2010 til 122.000 i 2011. Danmark er formentlig det eneste land i verden, hvor tallet falder (lidt foruroligende samfundsøkonomisk set). Og skulle der være tale om "overbetaling," må det undre såre, at de tre største kæder inden for privat høreapparatsalg i Danmark havde et samlet underskud på 25,7 millioner kr. i 2011.

Ergo ender vi med tre store tabere i dette spil: Samfundsøkonomisk vil det blive rigtig dyrt for staten igen at nedsætte tilskuddet til høreapparater. De private høreklinikker forventer igen at skulle notere sig et dundrende underskud - og absolut værst af alt: Regeringen svigter igen de mere end 300.000 danskere med høreproblemer uden at tænke længere frem end at få en finanslov til at gå op her og nu.

Jeg er tidligere blevet citeret for at kalde forligsdagen for en 'sort dag for 300.000 danskere'. Men reelt er det tal for lavt sat. For statskassen - og dermed os alle - ender også som Sorteper fra næste år og frem, når lovforslaget og besparelserne træder i kraft.