Tandsrensnings-penge skal bekæmpe social ulighed

Af Birgitte Sindrup
Formand for De Offentlige Tandlæger

Regeringens flertal for finansieringen af flere fængselspladser skal blandt andet, forlyder det, finansieres ved at mindske tilskuddet til tandrensninger.

Umiddelbart er der ikke tandsundhedsmæssige risici forbundet med nedskæring på antallet af rutinemæssige tandrensninger til patienter uden parodontosesygdomme, men det er bekymrende, at der føres midler bort fra tandsundhedsområdet. Penge, der kunne bruges til at forbedre udsatte gruppers tandsundhed. En forbedring, der er stadig mere tiltrængt, og som både vil skabe mere lighed i sundhed og mere tandsundhed for pengene.

Man ville hjælpe paradontosepatienter, men...
Den oprindelige idé med at omprioritere tilskudsmidler fra tandrensninger til forøget tilskud til parodontose-behandlinger skaber mere ulighed i sundhed og ikke nødvendigvis mere sundhed for pengene.

En landsdækkende ordning ville kunne finansieres inden for de midler, der nu foreslås flyttet fra Sundhedsområdet til Kriminalforsorgen. Politikerne bør tænke denne mulighed ind, så tandplejemidlerne bruges til at skabe mere lighed i sundhed og mere tandsundhed for de bevilligede penge.

Birgitte Sindrup
Formand for De Offentlige Tandlæger

Dette skyldes, at de socialt svagest stillede borgere kun i meget begrænset omfang benytter sig af det eksisterende tandplejetilbud.

Dette vil ikke ændres ved at øge tilskuddet til parodontosebehandlinger. De socialt svageste borgere har brug for tandpleje på deres præmisser i form af et opsøgende sundhedsfremmende og behandlende tandplejetilbud.

De Offentlige Tandlæger har derfor gennem flere år foreslået, at Sundhedsloven blev ændret, så kommunerne kunne tilbyde målrettet tandpleje til udsatte grupper i voksentandplejen, hvilket blandt andet ville betyde et væsentligt løft af tandsundheden hos kontanthjælpsmodtagere og de økonomisk dårligst stillede pensionister, som i dag er berettiget til kommunalt betalt tandpleje.

Forslaget skal ses på baggrund af erfaringerne fra en mangeårig forsøgsordning i Herlev kommune, hvor det gennem et opsøgende sundhedsfremmende og behandlende tandplejetilbud er lykkedes at skabe både mere lighed i sundhed og mere sundhed for pengene.

Forsøgsordning i Herlev viser vejen
Forsøgsordningen i Herlev kommune viser, at kommunen gennem en aktiv opsøgende indsats får op mod 75 procent af de udsatte voksne til at benytte sig af et regelmæssigt tandplejetilbud. I landets øvrige kommuner er det blot 30 procent eller færre af denne gruppe, der får regelmæssig tandpleje.

En række kommuner har et ønske om at kunne udvide det kommunale tilbud til de svageste af borgerne, men det forhindres dels af Sundhedsloven, dels af manglende finansiering af de merudgifter, der er ved at øge tilslutningen til regelmæssig tandpleje fra under 30 procent til op mod 75 procent.
En landsdækkende ordning ville kunne finansieres inden for de midler, der nu foreslås flyttet fra Sundhedsområdet til Kriminalforsorgen. Politikerne bør tænke denne mulighed ind, så tandplejemidlerne bruges til at skabe mere lighed i sundhed og mere tandsundhed for de bevilligede penge.