Psykiatrifonden: Hvert kvarter får en dansker angst eller depression. Hvor længe skal vi vente på handling?

Det er næppe gået nogens næse forbi, at det politiske Danmark virkelig har fået øjnene op for de psykiske sygdomme. Bedre sent end aldrig, fristes man til at sige.

Tilbage i september sidste år vedtog Folketinget en 10-årsplan for psykiatrien, der var så letbenet, at ikke engang de politikere, der skrev under på den, virkede rigtig tilfreds med den. Og når man ser tallene i Sundhedsstyrelsens nye rapport ”Sygdomsbyrden i Danmark 2022” så forstår man virkelig godt hvorfor.

Konsekvenserne af danskernes dårlige mentale helbred er så astronomiske, at depression nu ligger på førstepladsen over de sygdomme, der er skyld i flest sygedage ved langtidssygefravær. 3.123.953 ekstra sygedage svarende til 14,4 procent af alle sygedage eller 13.000 fuldtidsstillinger, kan føres tilbage til depression.

Med depression som højdespringeren fører depression, angst og skizofreni tilsammen til 8.660 dødsfald, 4 millioner sygedage og lige knap 40 milliarder kroner i ekstra omkostninger

Marianne Skjold Larsen
Direktør, Psykiatrifonden

Og det er bare økonomien. Så er der menneskeskæbnerne.

Mere end 8.000 dødsfald
Depression har nemlig indtaget førstepladsen over de sygdomme, der forårsager flest ”ekstra dødsfald”. Med sine 6.700 dødsfald, svarende til hver ottende dødsfald, er depression højere på listen end både lungekræft og KOL.

Det koster, at psykiatrien er i knæ. Det koster hænder på arbejdsmarkedet, og det koster liv. Med depression som højdespringeren fører de tre psykiske sygdomme depression, angst og skizofreni tilsammen til 8.660 dødsfald, 4 millioner sygedage og lige knap 40 milliarder kroner i ekstra omkostninger til tabt produktion. Hvert år.

Det understreger, hvor akut et alvorligt løft af området er. Politikerne har vedtaget en plan, men før den kommer ud at virke, er den ikke mere værd end det papir, den er skrevet på.  

60 ugers ventetid
Vi ved, at den tidlige indsats er helt afgørende. Alligevel hører vi dagligt fra mennesker, at de ikke får den hjælp, de har brug for. Vi hører om ødelagte liv og familier, der smuldrer i afmagt. Vi hører om børn, der ikke har været i skole i flere år, og om forældre, der ikke har været på arbejde af samme årsag. Det bør afkræve handling, og hellere i dag end i morgen.

Hvert år få 34.400 nye personer enten angst eller depression. Det svarer godt og vel til en hvert kvarter

Marianne Skjold Larsen
Direktør, Psykiatrifonden

Psykisk sygdom og mistrivsel er desværre i hastig fremmarch. Hvert år få 34.400 nye personer enten angst eller depression. Det svarer godt og vel til en hvert kvarter. Samtidig kom det frem så sent som i januar i år, at ventetiden på at komme til hos en privatpraktiserende psykiater er steget til 60 uger. Altså mere end et år.

Alt i alt er Sundhedsstyrelsens nye rapport fyldt med særdeles alvorlige tal, som dækker over en masse svære skæbner. Det gør det meget svært at forstå, at vi stadig er i en situation i Danmark, hvor psykiatrien er så langt bagud, som den er.

Selvom det er sørgmodigt, så kan det måske medføre, at alle nu kan se helt klart og uden trang til at forsvare eller bortforklare, at den psykiatriske del af sundhedssystemet har brug for et massivt løft.