Regler skal ikke strammes vedr. test af pesticider

Spørgsmål S 40: Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det i Danmark i dag er muligt at teste pesticider på forsøgspersoner, samt redegøre for, hvorvidt der på baggrund af den konkrete sag er behov for en opstramning af de danske regler?

Svar fra ministeren: Spørgsmålet om forsøg med pesticider på mennesker er omfattet af flere ministeriers lovgivning. Således hører godkendelse af bekæmpelsesmidler, herunder pesticider, ifølge kemikalieloven under Miljøministeriet. Godkendelse af biomedicinske forsøg med lægemidler eller andre produkter til helbredende formål skal derimod gives af den regionale videnskabsetiske komité i henhold til lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter, som hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Komitésystemets opgaver er defineret i komitélovens § 1, stk. 3, hvoraf det blandt andet fremgår, at systemet skal sikre, at biomedicinske forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt, og at forsøgspersoner i biomedicinske forskningsprojekter beskyttes med hensyn til rettigheder, sikkerhed og velfærd.

I bekendtgørelse nr. 806 af 12. juli 2004 om information og samtykke ved inddragelse af forsøgspersoner i biomedicinske forskningsprojekter defineres et biomedicinsk forskningsprojekt i § 3 som en virksomhed, der er tilrettelagt efter videnskabelig metode, og som tilsigter at frembringe ny, værdifuld viden om menneskets biologiske og psykologiske processer enten i forhold til raske mennesker eller til at forebygge, erkende lindre, behandle eller helbrede sygdom, sygdomssymptomer og smerter, herunder påvirke legemsfunktioner.

Dette sammenfattes i Den Centrale Videnskabsetiske Komités vejledning om anmeldelse af biomedicinske forsøg til, at biomedicinsk forskning primært omhandler forskning inden for de lægevidenskabelige fag samt den kliniske og den socialmedicinsk-epidimiologiske forskning. Endvidere nævnes psykologisk, odontologisk og farmaceutisk forskning.

På denne baggrund kan jeg oplyse, at biomedicinske forsøg på mennesker, lidt forenklet sagt, som udgangspunkt skal have til formål at undersøge processer eller udvikle medicin m.v., som på længere sigt bidrager til sundhed og helbredelse.

De omtalte pesticidforsøg har tilsyneladende til formål at undersøge hvor kraftig en påvirkning, mennesker kan udsættes for, før de bliver syge – altså noget nær den omvendte situation.

De nævnte pesticidforsøg på mennesker falder uden for komitélovens formål og dermed uden for komitésystemets kompetence.

Miljøstyrelsen har oplyst, at hvis et humant forsøg indsendes i forbindelse med ansøgning om godkendelse af et pesticid, vil forsøget ikke blive brugt til at lempe godkendelsesproceduren.

Jeg finder på denne baggrund ikke grundlag for at stramme reglerne på området, men skal henvise til min besvarelse af spm. S 42.

Spørgsmål S 42: Vil ministeren arbejde for et EU-forbud mod at teste pesticider på forsøgspersoner?

Svar fra ministeren: Der pågår i europæisk regi allerede en del forhandlinger herom – både på miljø- og sundhedsområdet.

På sundhedsområdet har det været drøftet, hvor vidt regulering af afprøvning af kemikalier på mennesker (exposure research) er omfattet af Europarådets bioetikkonvention med tilhørende protokoller. Danmark har tilsluttet sig denne konvention, som er juridisk bindende, og som tager sigte på at beskytte menneskerettigheder og menneskelig værdighed i forbindelse med anvendelse af biologi og lægevidenskab.

Der er ingen tvivl om, at konventionen dækker bi omedicinske forsøg på mennesker, men når det kommer til forsøg med kemikalier på mennesker, har Steering Committee on Bioethics (CDBI) under Europarådet i september 2004 udsendt en forespørgsel til medlemsstaterne om, hvorvidt bioetikkonventionen med tilhørende protokoller skulle udvides til endvidere at omfatte ”exposure research”. Exposure research defineres i forespørgslen som forsøg, der involverer raske frivillige forsøgspersoners reaktioner på udsættelse for ikke-medicinske stoffer som for eksempel kosmetik, tilsætningsstoffer i mad, insektbekæmpelsesmidler, sæbe- og rensningsprodukter, maling, m.v.

I et mødereferat af 30. september 2005 fra CDBI fremgår det af punkt VI, at et udsendt spørgeskema om exposure research var blevet udsendt til medlemslandene, men da kun 10 lande havde svaret, og svarene var meget forskellige, ligesom det blev anført, at spørgsmål om forskningens formål og defintionen på ”sundhedsrelateret” (health related) ikke var afklaret, blev det fundet for tidligt at forberede en eventuel inddragelse af exposure research under bioetikkonventionen.

På nuværende tidspunkt anses forsøg på mennesker med kemikalier således ikke fra europæisk hold for en sundhedsrelateret problemstilling.

På miljøområdet skal brugen af bekæmpelsesmidler godkendes af Miljøstyrelsen og EU. Ifølge Miljøstyrelsen pågår der en revurdering i EU-regi af alle eksisterende pesticider.

På baggrund af de skitserede allerede verserende undersøgelser af problemstillingen, finder jeg ikke grundlag for på nuværende tidspunkt at arbejde for et EU-forbud mod forsøg med pesticider på mennesker. Problemstillingen er kompleks og omfatter langt flere potentielt farlige kemikalier end lige pesticider, hvorfor jeg mener, at Danmark som medlem af såvel Europarådet som EU bør afvente resultatet af de undersøgelser, som er iværksat af disse internationale fora.