Sundhed skal ud af reservaterne

Af Ninna Thomsen (SF)
Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune

Sundhedspolitik. Det er sådan noget man beskæftiger sig med i Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, sundhedsforskningsinstitutioner, sundhedsforvaltninger og lægekredse.

Sådan har det i hvert fald været hidtil. Men hvis vi virkelig vil løfte folkesundheden, er det på tide, at sundheden kommer ud af sine faste reservater. Sundhed skal ganske enkelt tænkes ind på tværs af en lang række andre politikområder, der ikke i den gammeldags forstand, er en del af det, vi kalder "sundhedsområdet".

Det drejer sig om blandt andet undervisningspolitik, miljøpolitik, planlove, arbejdsmarkedspolitik, forbrugerpolitik, kulturpolitik og socialpolitikken.

Jeg er fuldstændig enig med Det Nationale Forebyggelsesråd, når det anbefaler, at der bliver sat nationale mål for sundheden og indført minimumskrav til udbuddet af sundhedstilbud i kommunerne. Og jeg mener, det bør være et krav, at sundhedseffekten skal tænkes ind i lovforslag - på samme måde som man vurderer miljø- og økonomiske effekter.

Ninna Thomsen (SF)
Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune

Nationale mål for sundhed
På skoleområdet er det for eksempel ikke nok at sætte "sundhed på skoleskemaet" i en fast time om ugen. Det batter simpelthen ikke, hvis madpakken er usund, skolegården er uinspirerende og eleverne sidder stille på deres stole i alle de andre timer. Hele skolen og undervisningen skal i sig selv være sundhedsfremmende i den måde både de fysiske rammer og undervisningen er indrettet på.

Det samme gælder på teknik- og miljøområdet. Når vi vedtager planlove og udvikler de større byer, kan vi ikke bare løfte sundheden ved at bede folk motionere mere. Vi skal have sundhed med i planlægningen af hele byrummet ved for eksempel at sikre cykelstier og flere grønne områder og små oaser - f.eks. "lommeparker", der opfordrer til bevægelse og motion. På arbejdsmarkedsområdet kan man også forestille sig, at nogle af dem, der hænger fast i kanten af jobmarkedet har mere brug for et sundhedsløft end endnu en omgang jobtræning.

Jeg er fuldstændig enig med Det Nationale Forebyggelsesråd, når det anbefaler, at der bliver sat nationale mål for sundheden og indført minimumskrav til udbuddet af sundhedstilbud i kommunerne. Og jeg mener, det bør være et krav, at sundhedseffekten skal tænkes ind i lovforslag - på samme måde som man vurderer miljø- og økonomiske effekter.

Fokus på tilgængeligheden
Når jeg går rundt i København, kan det undre mig, at vi på offentlige plakatsøjler og anlæg markedsfører alkohol i stor stil. Sundhedsfolket i kommunen har med bekymring konstateret, at næsten hver anden mand i byen drikker for meget - og så er det jo nærmest absurd, at kommunen samtidig er med til at markedsføre alkohol. En markedsføring, som vi ved, har betydning for især de unges alkoholvaner. Men de dele af kommunen, der tager sig af plakatsøjler og retningslinier for markedsføring er ikke en del af det traditionelle "sundhedsområde".

Jeg er selv i Politiken blevet fremstillet som en knippelsvingende politimoster i kamp mod alkoholen, fordi jeg har foreslået, at vi skal have tænkt alkoholpolitik ind i byplanlægningen. Tegningen kan jeg sagtens grine med på. Men midt i morskaben rører den ved et ømt punkt; nemlig om vi skal lade stå til eller forsøge at gøre noget med risiko for at blive kaldt bigmother og sundhedsapostle. Jeg vil bestemt ikke fratage folk retten til at bestemme over deres eget liv og sundhed med forbud. Men jeg vil skaber et samfund, der gør det lettere at leve sundt, når det gælder rygning, alkohol, motion og kost. Det gør vi blandt andet ved at kigge på tilgængelighed og muligheder.

Men vi kommer ikke langt nok, hvis vi tror, at sundheden kan styres fra reservaterne.