Syg og farlig?

Per Jørgensen
Cheflæge i psykiatrien i Region Midtjylland 

Borgere med psykisk sygdom er som udgangspunkt ikke farlige; men det er bekymrende, at antallet af psykisk syge med dom for kriminalitet er steget overalt i den vestlige verden.

Her i landet har der således været en femdobling på 25 år. Kun få drab begås imidlertid af en psykisk syg person sammenlignet med det antal, der begås af borgere uden psykisk sygdom. I Danmark bliver mindre end ti mennesker årligt slået ihjel af psykisk syge. Hver for sig er disse dødsfald dybt ulykkelige, og bør føre til debat og overvejelser om forebyggelsesmuligheder.

Men det er misvisende og med til at vedligeholde de mange myter og fordomme om psykiske sygdomme og psykisk syge, hvis man med baggrund i de nævnte tal generelt forbinder psykisk sygdom med farlighed. Samlet peger internationale undersøgelser på, at risikoen for at blive myrdet af en psykisk syg person ikke er steget over de seneste mange år; det store antal domme skyldes derfor anden kriminalitet end mord.

Stort arbejde med forebyggelse
Der udfoldes allerede i dag et stort arbejde for at forebygge kriminalitet hos psykisk syge, men den foruroligende udvikling i antallet er en påmindelse om, at forhold i samfundet og i psykiatrien ikke fungerer godt nok. Spørgsmålet er derfor, hvad denne stigning skyldes, og hvad der skal gøres?

Det har været hævdet, at nedlæggelsen af en række psykiatriske sengepladser er den vigtigste årsag. Problemet er dog mere komplekst, og det er nok snarere sådan, at den samlede behandlingskapacitet inklusiv den ambulante kapacitet er utilstrækkelig.

Hovedparten af psykisk syge modtager i dag ambulant behandling på lige fod med somatisk syge borgere, og det er godt for det store flertal. Men for en række svært syge har omlægningen fra langvarige hospitalsophold til behandling i eget hjem ført til uregelmæssig behandling, og basale fysiske og sociale behov er ikke imødekommet.

Opsøgende arbejde
Pointen er, at velbehandlede psykisk syge begår langt mindre kriminalitet end ubehandlede. Det understreger, at forebyggelse af kriminalitet handler om at fastholde den syge person i behandling, sådan som der har været faglig enighed om i mange år.

Den offentlige indsats har ikke i tilstrækkelig grad taget højde for den lille personkreds, som ikke selv henvender sig - ja, ofte ligefrem undgår kontakt. Det er her, at behandlingstilbud med opsøgende tilgang kommer ind i billedet for at fastholde behandlingen.

Når de (få) svært syge og potentielt farlige personer har brug for indlæggelse, må man til gengæld sikre dem behandling i særlige retspsykiatriske afdelinger, så de adskilles fra psykisk syge med anden sygdom. Med særlige sengeafsnit og specialiserede ambulante tilbud er det muligt at sikre denne lille personkreds en anstændig behandling samt borgernes retssikkerhed. Folketingets satspuljeforlig giver økonomisk tilskud til at få løst nogle af problemerne.