Efter udflytning: Patienter risikerer forlænget ventetid på klagesager i tre år

Ophobede sager, stigende sagsbehandlingstider og øgede udgifter.

Regeringens udflytning af arbejdspladser sætter sine tydelige spor i Styrelsen for Patientklager, der blev oprettet som en selvstændig styrelse i sommeren 2018. 

Styrelsen har levet op til et ud af fire resultatkrav for, hvor lang tid behandlingen af patientklager i gennemsnit må tage, viser en årsrapport for 2018.

For eksempel tog det i snit 13,7 måneder at behandle disciplinærnævnssager mod en målsætning på 11 måneder, og det tog 12,8 måneder at behandle såkaldte styrelsessager, hvor målsætningen ellers lød på ni måneder.

Hvis det kræver yderligere ekstraressourcer, kommer vi også til at se på det, for sagspuklen skal selvsagt nedbringes.

Ellen Trane Nørby (V)
Sundhedsminister

“Resultaterne i 2018 har i stort omfang været påvirket af udflytningen i forbindelse med Bedre Balance II,” skriver styrelsen i årsrapporten.

Krænker retsfølelsen
Som overordnet ambition stiler Styrelsen for Patientklager nu mod, at man “senest i 2022” har skabt et flow i produktionen, som sikrer en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ni måneder.

Det er dybt krænkende over for den enkelte patients retsfølelse, at de så også skal vente så længe på at få lukket det her kapitel i livet.

Morten Freil
Direktør, Danske Patienter

Men det er langtfra godt nok, mener organisationen Danske Patienter.

“Om udflytning skal koste samfundet penge, er et politisk valg, som vi overhovedet ikke vil blande os i, men vi mener, det er dybt bekymrende, at det er nuværende og fremtidige patienter, der skal betale for det,” siger direktør Morten Freil.

Han henviser til, at klagesagerne ofte handler om patienter, der allerede har følt sig dårligt behandlet i systemet.