Dortes kamp for at forene grønlænderne på tværs af ismasserne

Al snak om danske udkanter forstummer, når man for en stund forlader Lolland-Falster og Mors for at fokusere på de udfordringer, der præger hverdagen i resten af Norden.

Men selv om der kan være evigheder mellem husene i Lapland og langs de norske kyster, tåler arbejdet med at forene byerne ingen sammenligning med den opgave, der venter Dorte Bøge Sørensen, når hun hver morgen åbner døren til hjørnekontoret i den grønlandske Digitaliseringsstyrelse.

Geografisk er Grønland mere end 50 gange større end Danmark. Og med kun 56.000 borgere fordelt på 16 byer og 60 bygder er befolkningstætheden helt nede på 0,03 pr. km2 (og dermed verdens laveste). Endvidere er en stor del af byerne kun mulige at nå frem til med lufttransport.

Man skulle derfor mene, at Grønland mere end noget andet land i verden havde brug for stabile, elektroniske kommunikationsveje til at holde samfundet sammen. Men faktum er, at de sidste byer først kom på nettet i 1998, og at øens eneste bånd til omverdenen frem til 2009 var en langsom satellitforbindelse.

Nu er den sydlige del af Grønland forsynet med et søkabel, som løber fra Newfoundland i Canada og ved sin åbning forøgede kapaciteten 5.000 gange. Men internetadgang er stadig en dyr - og sløv - fornøjelse. I hovedstaden Nuuk er 10 Mbit/s stadig den hurtigste forbindelse, og vil man kunne hente op til 200 GB, som er loftet, koster det 1.699 kroner om måneden.

Digital teknologi holder samfundet sammen
“Hvor det i Danmark er veje og togskinner, der knytter samfundet sammen, varetages den rolle her af den digitale kommunikation. Og det er også en af årsagerne til, at jeg tog jobbet heroppe,” siger chef for Digitaliseringsstyrelsen Dorte Bøge Sørensen.

Det var som at træde nogle år tilbage i tiden. Alle de ting, vi diskuterede i Danmark i midten af nullerne, diskuterer man på Grønland i dag. Den store forskel er dog, at hvor vi dengang selv var nødt til at finde svarene, er de i dag allerede fundet.

Dorte Bøge Sørensen
Chef, Grønlands Digitaliseringsstyrelse

Hun er - som hovedparten af akademikerne på Grønland - pæredansk og kommer fra en stilling i Københavns Kommune. I sommeren 2013 flyttede hun til Nuuk for at begynde arbejdet med opbygningen af Digitaliseringsstyrelsen, som gik i luften 1. november 2013.

Målet er ifølge hjemmesiden at “effektivisere og modernisere den offentlige administration, øge produktiviteten og skabe mere sammenhæng i borgernes og virksomhedernes oplevelse af den offentlige service”. I strategien “Digitalisering som drivkraft” har man defineret seks temaer, som præger arbejdet:

• Mere og billigere internet
• Modernisering af grunddata
• Enkel, effektiv og sammenhængende offentlig sektor
• Digital uddannelse og kompetencer
• Sundhed for alle
• Innovation og investeringer

En vision, der ved første øjekast lige så vel kunne have undsluppet læberne på direktøren for den danske pendant. Men så snart man dykker lidt ned i tallene, viser forskellene sig.

77 procent af grønlandske huse på nettet
En frisk undersøgelse viser, at 77 procent af de grønlandske husstande nu har adgang til internet. I Danmark er det tilsvarende tal 93 procent. Og selv om der er tale om en mærkbar stigning i løbet af de fem år, man har målt, så understreger Dorte Bøge Sørensen stadig, at man ikke skal lade sig narre af tallene.

“Der er stor forskel på at sidde i Nuuk og så i en lille østgrønlandsk bygd. Nu bliver der spurgt, om man har adgang til nettet, men det er langt fra det samme, som at man så også bruger det,” siger hun.

Grønlænderne skal altså lære at bruge internettet. Og potentialerne er så mange, at hun dårligt ved, hvor hun skal starte.

“Meget af det handler om at vise folk, hvilke døre teknologien åbner. Tidligere var det besværligt at komme i kontakt med kommunen, som kunne ligge en dagsrejse væk. Nu kan man skrive en besked via borgerportalen Sullissivik, og den slags digitale mødesteder er noget, som vi arbejder en del med,” siger hun.

I den knap så borgerrettede afdeling bruger styrelsen kræfter på at øge gennemsigtigheden af ledelsessystemerne. Grønland har været plaget af en stribe korruptionsskandaler, og håbet er, at bedre administrativ styring kan være med til at forhindre flere af slagsen.

Et tredje punkt er arbejdet med velfærdsteknologiske løsninger. Her har Grønlands administration levet et meget tilbagetrukket liv. Når man spørger ind til mængden og kvaliteten af grønlandske projekter, får man at vide, at der så godt som intet findes, og at det, der trods alt findes, ikke har fungeret i praksis.

Fordomme om fejlslagne grønlandske projekter
Men det er ikke korrekt, anfører Dorte Bøge Sørensen.

“Vi er i fuld gang med at indføre en fælles elektronisk patientjournal (EPJ) for hele landet, så journalen følger patientens vej i sundhedssystemet. Et sådant system har man eksempelvis ikke i Danmark, hvor hver region bruger sit eget system. Og så arbejder vi med at bruge videokommunikation i sygehusvæsenets behandling,” siger hun.

I digitaliseringsstrategien har man beskrevet en række tiltag, som man sigter efter at føre ud i livet:

• Bedre overblik i sygdomsforløb
• Bedre patientoplysninger
• Effektiv sundhedsadministration
• Sundhedsportal
• Udbredelse af telemedicin

Hvorfra stammer historierne om, at der ikke sker noget på Grønland, tror du?

“Det er et udtryk for en gammeldags indstilling til det grønlandske samfund. Der er en masse familier, som de seneste år er blevet introduceret til teknologien blandt andet gennem deres børn, og jeg fornemmer en stærk vilje til at gribe de digitale muligheder.”

“En anden forklaring er også, at vi ikke har været gode nok til at fortælle om det arbejde, som vi rent faktisk laver heroppe. Her har vi nok været lidt for nørdede og fokuserede på at få sat gang i projekterne,” siger hun.

Trådte tilbage i tid
Da Dorte Bøge Sørensen ankom til Grønland, var der ellers masser af indtryk at formidle. Både de personlige, som fulgte af mødet med en ny kultur, men i høj grad også de faglige.

“Det var som at træde nogle år tilbage i tiden. Alle de ting, vi diskuterede i Danmark i midten af nullerne, diskuterer man på Grønland i dag. Den store forskel er dog, at hvor vi dengang selv var nødt til at finde svarene, er de i dag allerede fundet,” siger hun.

En ting er, at der ligger en teknologisk løsning klar. En anden er at omsætte den til praksis. Eksempelvis er det for Dorte Bøge Sørensen åbenlyst, at Grønlands vej ud af den økonomiske krise er bedre uddannelse.

“Når den lille gruppe af grønlandske unge, der vælger gymnasiet, er færdige og skal videre i uddannelsessystemet, rejser de til Canada eller Danmark, og så kommer de fleste ikke tilbage. Her er svaret naturligvis, at vi skal få flere uddannelser til Grønland. Meget af det kan nås via hjemmeundervisning ved computeren, mens de sidste skridt tages ved, at man fysisk flytter flere uddannelser til Grønland.”

Mønstereksemplet er Danmarks Tekniske Universitets (DTU) uddannelse til arktisk ingeniør, som er delt mellem Lyngby ved København og så Grønlands næststørste by Sisimiut cirka 300 kilometer nord for Nuuk.

“Mange af dem bliver og arbejder efter uddannelsen, og det er præcis den model, som vi forsøger at kopiere på det digitale område.”

Ny strategi for erhvervsudvikling
Hun kan dog ikke løfte sløret for konkrete projekter, men siger, at der er flere initiativer undervejs.

“Tidligere har den grønlandske erhvervsstrategi primært haft fokus på fiskeri. Nu har man så udvidet den til også at omfatte minedrift. Men jeg tror, at man er nødt til at spille på flere strenge.”

“Turisme er et oplagt indsatsområde, men det kræver store investeringer i infrastruktur. Jeg tror, at et stærkt fokus på it-kompetencer kan være vejen frem for det grønlandske samfund. Det er en sådan, vi skal samle landet,” siger hun.

Hun er dog godt klar over, at hendes visioner er store. Og måske for store til, hvad der kan lade sig gøre på den korte bane. Og at hun derfor har været nødt til et par gange at bremse sig selv for ikke at presse for hårdt på.

“I strategien sætter vi ikke mål for, hvor stor en del af befolkning der skal være i stand til at servicere sig selv via digitale services. Jeg var i begyndelsen meget opsat på at lave konkrete mål, men kunne godt se, at det var for tidligt.”

“Vi er nødt til først at se løsningerne gøre en konkret forskel for borgerne. Og derefter kan vi så begynde at lave planer for, hvordan vi får de sidste med.”