Cordua: Arbejdsmarkeds-politikken er en eklatant fiasko

KLUMME: De store regeringspartiers streng af fiaskoer med at få flygtninge og umotiverede arbejdsløse i job får dem til at fremstå impotente. Det er vand på DF's mølle, mener Jarl Cordua.

Der er næppe noget politikområde, der fremstår mere impotent end arbejdsmarkedspolitikken med hensyn til at få flygtninge og de mindst brugbare, eller mindst motiverede arbejdsløse i arbejde. 

Skiftende regeringers stort anlagte tiltag bl.a. med forhenværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens ”akutjob-ordning”, der skulle løfte disse grupper ud af arbejdsløshedskøen og ind i de bidragendes rækker, står som tomme monumenter over manglende evne og vilje til at løse problemerne.

Se nu på Venstre-regeringens tiltag, Integrationsgrunduddannelsen (IGU), som er en treårig praktikordning, der skulle forsøge at skaffe tusindvis af flygtninge i job.

Under store fanfarer fik den daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) sammen med arbejdsmarkedets parter skruet den ordning sammen, hvor flygtninge via en praktikordning i virksomheder kunne få adgang til arbejdsmarkedet. Det sker i øvrigt til elevlønninger på gældende overenskomster. Nu kan Berlingske onsdag gøre boet op. Sølle 157 forløb er blevet aftalt i løbet af et halvt år.

I store dele af landet er der ikke en eneste virksomhed, som er gået med i ordningen. Begrebet 'eklatant fiasko' er ikke engang en dækkende beskrivelse. Det har formentlig kostet skatteborgerne flere penge, end der siden vil komme ind i skatteindtægter, at lade alle mulige bureaukrater udtænke og administrere denne ordning, men med så latterlig marginal effekt til trods for alle de gode intentioner.

Hvad skyldes så fiaskoen? Det kommunale system er generelt ikke gearet til at finde ud af flygtninges gennemgående meget få og lave kompetencer. Man skyder skylden på et computersystem, hvilket jo efterhånden ikke kommer som en overraskelse for nogen.

Det offentlige er simpelthen ude af stand til at købe et computersystem, der virker. Til gengæld er det altid dyrt. Kommunerne er som bekendt verdensmestre i at give alle andre skylden, selv om der også findes kommuner, der faktisk formår at løse opgaven.

Hvad enhver også kunne have sagt sig selv fra starten, så mangler der en interesse hos virksomhederne for at medvirke. Hvorfor? De kan formentlig ikke se nytten i at investere tid og ressourcer i disse IGU-forløb, når det er mere end usikkert, hvad de får ud af det i det lange løb.

Man må formode, at der for virksomhederne findes mere lønsomme alternative investeringer end at udfylde skemaer og søge om tilskud og holde folk i hånden, mens man venter på, at kommunerne kommer i omdrejninger og får deres computersystemer til at virke. Og heldigvis for det, for ellers døde vi vel alle af sult?

Mange i dette land lider af den vrangforestilling, at virksomhederne er sat i verden for at opfylde et andet og højere formål end det umiddelbart banale; nemlig at tjene penge og drive lønsomme virksomheder – men det er de ikke. Det højere formål ER at tjene penge, sådan at der fortsat findes virksomheder i mange år frem. Det er nemlig ingen selvfølge.

Selv nationale virksomhedsikoner som Novo Nordisk og AP Møller Mærsk må i disse ellers relativt gode økonomiske tider erfare, at hvis ikke de har al fokus på lønsomhed, så ender de som glorværdig virksomhedshistorie i løbet af ganske få år.

Naturligvis kan man kræve af virksomhederne, at de også tager noget samfundsansvar, men det gør de vel først og fremmest ved at sørge for at knokle som sindssyge for at være helt sikre på, at virksomhederne er stærke, fastholder arbejdspladser, giver økonomisk afkast til pensionspengetankene, der investerer i dem, og i øvrigt lever op til de i forvejen mange restriktioner og forpligtelser, som man fra politisk side fortsat pålægger dem.

Virksomhederne har det i øvrigt også fint med at give den som ”en del af samfundet”, som en del af deres image og brand. Mange virksomheder har faktisk også folk gående rundt, som ellers ville have svært ved at finde og fastholde et job. Og for nogle virksomheder giver disse ansatte endda også økonomisk mening.

Hvad kan man så gøre for at få ændret på fiaskoen? Det er tydeligt, at kommunerne trænger til et ordentligt spark bag i for at løse de problemer, der åbenbart findes. De kan så prøve at lære af de kommuner, der faktisk kan løse opgaven.

Der skal også gøres noget mere for, at virksomhederne, også på det lidt kortere sigt, kan se idéen i at bruge knappe ressourcer på at oplære disse mennesker frem for at fokusere på andre, mere lønsomme investeringer. Det indebærer naturligvis lavere (indslusnings-)løn og langt mindre bureaukrati.

Ellers giver det for de fleste virksomheder næppe hverken mening eller har interesse uanset, hvor mange skåltaler Dansk Arbejdsgiverforening, LO og Kommunernes Landsforening holder sammen med regeringen om, hvor fantastisk banebrydende deres initiativer er. Hvis ikke den enkelte virksomhed kan få øje på det økonomiske incitament, så kan man bare glemme det.

Vi ved også, at indslusningsløn ses som et løntrykkende element af både fagbevægelsen og deres nye venner i Dansk Folkeparti, som mange af deres medlemmer tyer til ved stemmeurnerne, bl.a. fordi de mener, at protektionisme på arbejdsmarkedet er vejen frem for at beholde deres arbejdsplads og deres høje løn.

Sådan var det også i 70’erne, hvor det i stedet var snævre faggrænser, man gik op i. Derfor skal man nok heller ikke regne med, at indslusningsløn bliver en idé, Socialdemokratiet har tænkt sig at slå på tromme for frem mod et valg, hvor ingen potentiel S-vælger skal skænkes nogen som helst anledning til at stemme på DF.

Adskillige S-borgmestre har senest i marts 2016 opfordret til, at man forsøgte sig med indslusningsløn – det blev naturligvis blankt afvist af Mette Frederiksen.

Når DF skal forholde sig til problematikken, så har svaret været, at der kun findes én måde at løse integrationsproblemerne på, og det er at lukke grænsen. Hvad der så skal ske med dem, der er kommet ind? Ja, der har DF's svar indtil videre været et blankt stykke papir. Integrationspolitik virker nemlig ikke, så der er ingen grund til at bruge penge på det, påstår man.

Så mon ikke at vi går en fremtid i møde med endnu flere uvirksomme projekter, der vil være yderligere vand på DF's mølle, og som vil udstille regeringspartierne på begge sider af midten som politisk impotente?

......

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    liberale friheder for at skabe profit,og modsætningerne fra et demokrati

    Ganske rigtigt konstatere Cordua,at virksomheder uanset, er skabt for en ting uanset "produkt" , at kun genere overskud/profit, uanset om det sker via et stort og billigt "arbejdsudbud" eller via arbejdskraft ,der ikke tør forlange ordnede forhold og betingelser.= DEMOKRATI

    Og alt hvad både politiske " støttegrupper" som bla den tidligere "arbejdsminister " er og var et entydigt desværre også udøvende eks af og på, med alle hans "moderniteter " eller reformer, som sort blå politiske støtter omformulerede skabelsen af større profitter, uanset omkostn. for de der producerer osv disse,men ikke nok med den konkurrenceforvridning udførte bevidste fordeling ,med og via kun, kampen om laveste lønninger og i det hele taget civiliserede vilkår osv.

    Fuldstændigt er og bliver tilsidesat bevidst ,med resultater af enten kæmpe overskud,men kun for og til ejerne, og/eller aktionærerne ,undtagen for de virksomheder,der kæmper på viden og udvikling ,og også således bliver ramt af den gyldne undskyldning og manipulation,om at det er via både meget brugt, som den globale "forklaring" ( som altid har været tilstede ),men netop er blevet FORBEDRET af de og den større samt de større "frihandler" nu dækkende hele kloden. UDEN REGULERINGER TIL BESKYTTELSE AF BÅDE MENNESKENE OG ALT LEVENDE PÅ KLODEN.

    Og derfor af samme liberale frihed kræfters frie spil i demokratierne og reelt under deres bevidste forvandlinger til "handels friheder uden sociale hensyn/forpligtigelser eller for små " eller så få som overhovedet mulige for det friheds elskende erhvervsliv,som netop ikke kan og slet ikke vil ,eller er skabt til og for at skabe velstand, velfærd for os alle, undtagen på et punkt som er det demokratierne nu ikke længere,eller for lang tid siden tabte og derfor ikke kan styre bare med humane viljer , som skal ske og fordre via og med afgivelse af " overskuds størrelsernes volumens mulighder " .

    Og som derfor som nu ses med deres virkelige formål,at være uden sociale økonomiske politiske begrænsninger ,"for at kunne klare den globale frie konkurrence ".

    Som er det nutidens eneste virkelige og fungernde konkurrenceparameter,.

    Og dette kæmper alle styreformer mod,og især de demokratiske,,da de både forlanger "udviklinger kommende fra og af erhvervslivets dygtighed for at skabe overskud til og i befolkningens levevilkår.

    Hvor så manipuleringen fra og af sortblå egoismer,er at dette sker uden befolkningens medvirken og derfor søger og tager så meget af overskuddene , således at deres egne livliner efterhånden dræbes ,og af deres ( ejerne og aktionærene) egoer og begærligheder.

    Og efterhånden kun består ,af en egen skabt klasse ,grundet af de demokratiske produktions betingelser og tidliger forhold for,at være udviklende og fremadsynede .

    Men nu med fuld bevidsthed om slut resultatet,overvindes altid af deres ego og begær nu og her,kun for endnu flere penge og reelt mere magt ,

    Da demokratiets grundbetingelser ,mere og mere bortelimineres af dette "begær" uanset konsekvenserne, både for erhvervene selv og dets ejere/aktionærer,samt derfor også hele befolkningen/erne, for at kun presse for større overskud,og udlade mere af det der forbandt erhvervene til demokratiets forpligtelser og dermed samfundne.

    Og til de der vil protestere og påstå at dette er et kommunistisk fata morgana,som bla kommunismen selv HELDIGVIS faldt med for nylig .

    Og som de vestlige demokratier også beviser og består i vore nuv. samfund med de fordelinger der fremavler, at indtil nu bare ,eksistere forhold der frembringer at 8 PERSONER på kloden ejer og har ligeså meget tilsammen som halvdelen af jordens befolkning altså 8 contra 3,5 MILLIARDER mennesker,og dette er bare hvad der officielt er fremkommet som ejer og bosiddende i demokratier eller flygtet til diktaturer for at kunne bevare sine formuer skabt på og med disse demokratiske betingelser ,og nu uden ansvar på og for klodens befolkninger
    .
    Samt at kloden demokratiske politikere slet ikke selv er eller vil være forstående ,eller retter er forlangt at REFORMERE sådanne fuldstændigt vanvittige politiske fordelinger,uanset på og med hvilke betingelser de er skabt .

    Og her hele er problematikken ,som heller ikke Cordua tør anfægte overhovedet ,som et liberalt "friheds "menneske vil se, eller påstår ikke er skabte af de politiske valg/fordelinger , der er sket og foretaget.

    For en sådan fordeling ,som kun på et givet tidspunkt som tidligere i historien ALENE skabt af menneskene og har medført MÅLELIGE, endnu større lidelser af og for flertallet og hele jordens befolkninger,samt alle de skabelser der ikke kan formidle egne behov og livsbetingelser,til vi menneskes forståelser .

  • Anmeld

    Mogens Sommer Madsen · Forstander Brande Højskole

    Brande Højskole giver aldrig op

    Må jeg i al fredsommelighed indskyde at højskolerne kan det der med integration til arbejdsmarkedet. På Brande Højskole er cirka 20 af 72 elever tosprogede, de får træning i dansk adfærd og sprog 24/7, lærer at leve op til de krav arbejdsmarkedet stiller både i forhold til arbejdsfunktionen og til samtalen i frokostpausen. Mange tosprogede tager danskprøver under opholdet afviklet på Vejle Sprogcenter. Og de kommer videre i job og uddannelse.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Videns formidlingen af skolerne

    Dejligt hvis det lykkes enkelte steder.
    Men det store billede af hvordan vi inddrager både to og etsprogede i vort land, til arbejdsmarkedet har og er meget dårlig,som det bekræftes fra nærmest alle vinkler i Danmark.
    Og som især for de aktive udmøntes med alle forringelserne, selv med forsøgene og oplæringen på arbejdspladserne som selv, for vore etsprogede nye deltagere på og i arbejdsmarkedet, via deres åbenlyse mangler af forståelsen for og af arbejdsmarkedets krav og rettigheder, også at de aftalte ér med, visse krav og rettigheder for begge parter.
    Og som jeg også i indlægget af og fra underviseren, ikke ser nævnt, men med håbet om, at disse også er medtaget i undervisningen.
    Hvor både tallene og fakta taler for At dette netop ikke sker, og måske endda politisk bevidst, er udelukket fra og i al undervisning for både to og etsprogede,helt uanset herkomst.
    Men desværre aldrig er relt påpeget eller forsøgt rettet, af nogen af parterne som repræsentere begge sider,.
    Derfor vil jeg tillade mig at spørge om underviseren tør, oplyse om dette er sandt, da det er skabt fra og af de erfaringer, som alle undersøgelserne,tallene og effekterne i sig bekræfter selv, sort på hvidt og beviser dét helt kontant.

  • Anmeld

    Ib Grønvaldt · virksomhedsrådgiver, civilingeniør, pensioneret

    Brandes 24/7-opmærksomhed er vigtig

    Når sprogundervisningen kommer så langsomt i gang mange steder, skyldes det nok alt det andet, der først skal på plads. Midlertidig bolig, samtale hos kommunen med tolk, samtale i Udlændingestyrelsen, bankkonto, pendlerkort fra bopæl til sprogskole, forståelse for at lægge budget på grundlag af et uanstændigt lavt indkomstniveau. Og så møder man en moderne sprogundervisning, som man kun selv kan bruge effektivt, hvis man til fuld rådighed har en opkoblet computer og password til det program, som skolen bruger - og det har de ikke på værelset, kun den lille mobiltelefon med et beskedent mobildata-abonnement, hvor man hurtigt løber sur i lektielæsning og udtaletræning.
    Hvis skolen så tilmed ikke har forbindelse med kommunen og ikke forklarer eleverne, hvor vigtigt det er, at de selv gearer "studiet"op, og måske heller ikke fortæller, at man kan komme på aftenhold, mens man er i praktik eller løntilskudsjob, så oplever praktikstederne, at praktikanterne er for dårlige til dansk. Så bruger de engelsk i stedet for, så de midlertidigt ansatte ikke får mere dansk med hjem fra arbejdsstedet. Mange fra f. eks. Eritrea har 12 års skolegang og dermed en hæderlig basis på engelsk. og ofte også arabisk, foruden modersmålet Tigrinnya.
    Jobcentrets "opdatering af planer" er også ofte helt hen i vejret. Hvorfor foreslår man f. eks. en lastvognsmekaniker gartnerlære, fordi han har klippet græs i tre måneder i en dansk fodboldklub?
    Nogle steder er det stort set kun frivillig indsats fra selvudråbte mentorer, der bringer den enkelte videre, Skyd ikke på "dovne flygtninge". De siger stort set alle, at de er trætte af at få penge fra kommunen, og at det har de aldrig prøvet, hvor de kom fra.