Debat

Debat: Ny ferielov tvinger iværksættere og små virksomheder i knæ

DEBAT: Forslaget til en ny ferielov fastlåser folk i et gammelt feriemønster, som ikke er tidssvarende. Samtidig giver forslaget problemer for nye virksomheder, skriver Frants Moraitis, administrerende direktør i Gratisal.

Foto: Colourbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Frants Moraitis
Administrerende direktør i Gratisal

Ferielovsudvalgets forslag til en ny ferielov kommer på et kærkomment tidspunkt. Den nuværende lov, der stammer helt tilbage fra 1938, er for længst blevet forældet.

Dengang indeholdt loven kun 10 paragraffer, men over årene er den vokset til 52 paragraffer. Det er alt for mange, og derfor er det på tide, at ferieloven forenkles.

Forslaget er på mange måder positivt. Det er mere simpelt end den gamle, og nyuddannede skal ikke vente 16 måneder på at holde ferie. Så langt så godt. Alligevel er der en række punkter, som i min optik, ikke er fordelagtige for hverken arbejdsgiver eller -tager.

Fakta
Deltag i debatten

Ferielovsudvalget bør afskaffe kongstanken om ferieåret og i stedet indsætte en regel, hvor man månedligt sparer 2.08 dage op til ferie, men når man rammer et maksimum på 25-30 dage, skal man afholde ferie.

Frants Moraitis
Administrerende direktør i Gratisal

Ferie skal ikke være fastlagt
Grundtanken om ferieåret er blandt andet et stort problem. Den kategoriske måde man forsøger at inddele afholdelse af ferie på, skærer alle over én kam. Den tvinger folk til at holde ferie efter det klassiske feriemønster med tre ugers ferie i sommeren, en uges ferie i jule- og vinterferien og en uge til sporadisk brug.

Problemet er bare, at mange personer ikke holde ferie på denne måde længere. Jeg kender flere, der vælger at tage en måned til Thailand i starten af året. Hvis man gør det under den nye model, bliver man nødt til selv at betale for den.

Fakta
Gratisal er udbyder af it-lønsystemer.

Ferielovsudvalget bør afskaffe kongstanken om ferieåret og i stedet indsætte en regel, hvor man månedligt sparer 2.08 dage op til ferie, men når man rammer et maksimum på 25-30 dage, skal man afholde ferie. Det vil ikke bare gøre systemet mere simpelt, men også mere fleksibelt.

Ny ferielov bliver en udfordring for iværksættere
Ferielovsudvalgets opgave om at skabe en ny ferielov har uden tvivl været en svær opgave. Og når det samtidig heller ikke må koste samfundet noget, bliver det unægteligt sværere.

Det har udvalget forsøgt at imødekomme med en overgangsperiode, så arbejdsgiver ikke skal administrere to regelsæt. I overgangsperioden skal der derfor indefryses 85 milliarder kroner, og det, mener jeg, har et par store svagheder.

Det væsentligste problem er, at den ekstra rentefri kredit, som er i den nuværende lovgivning, forsvinder med forslaget. For eksisterende virksomheder uden vækst vil den foreslåede overgangsordning neutralisere ændringen, men de virksomheder, som skal bære væksten, vil blive ramt særligt hårdt.

Det betyder, at især iværksættervirksomheder og vækstvirksomheder, som ikke har reelle finansieringsmuligheder i bankerne, får nogle store likviditetsmæssige udfordringer.

Eksempelvis vil en løntung virksomhed skulle finde en ekstrakredit på op til 50 procent af månedens omsætning eller vælge at reducere væksten, fordi der mangler likviditet.

Den nye ferielov vil også trække 85 milliarder kroner ud af virksomhedernes normale arbejdskapital. Det betyder, at mange af landets iværksættere og små virksomheder vil være nødsaget til at dreje nøglen om.

Vi taler beløb så store, at det svarer til 50 procent af et års indkomstskatter eller 1,5 års selskabsskatter. Det er for mange virksomheder et års overskud, der skal trækkes ud.

Virksomheder skal altså finde op til to tredjedele af en måneds cashflow til løbende kapitalbinding. Det er hård kost og vil indirekte give svære betingelser for iværksættere og vækstvirksomheder, som i forvejen har svært ved at få et lån i banken.

Ferieordning skal ikke stå i vejen for nye virksomheder
En løsning kunne være at tilbyde længere kredit på A-skatter eller hæve personskatter fra 0-10 dage til 60-90 dage Hvis man samtidig fjerner fonden og indefrysningen på de 85 milliarder kroner, vil staten får en højere indtægt, som vil finansiere den forlængede kredit på personskatterne og bevare lidt finansiering til vækstvirksomhederne.

Staten vil endda kunne give virksomhederne mulighed for at vælge mellem at betale personskatterne uforandret med nuværende kredittid på 0-10 dage eller med en markedsrente ved 60-90 dages kredittid.

Det er helt korrekt og glædeligt, at man endelig kigger på den forældede ferielov, og mange af tankerne er gode, men man skal passe på, at man i al sin iver ikke ender med at gøre det svært for dem, der skal skabe Danmarks næste store virksomhed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frants Moraitis

Adm. direktør og medstifter, Intect
cand.merc.

0:000:00