HK & S: Det er arbejdsløsheden, der skal bekæmpes - ikke de arbejdsløse

Af Verner Sand Kirk og Christian Grønnemark
Hhv. folketingskandidat for S og formand for HK Hovedstaden

Reglerne for den aktive beskæftigelsesindsats i kommunerne har efterhånden fået status som uforpligtende hensigtserklæringer. Det er ikke længere en pligt at give de arbejdsløse reelle og meningsfulde aktiviteter.

Justér indsatsen
Kommunerne kan gøre, hvad de vil. Den progressive aktiveringsindsats er skrumpet, fordi det er økonomien, der taler. I deres iver for at få refusion er kommunerne mere optagede af en kortsigtet, meningsløs aktivering i stedet for en langsigtet strategi, der svarer på arbejdsmarkedets behov. Vi slap ganske vist af med de formålsløse pipfuglekurser, men de er blevet erstattet af varm luft og ingenting.

Efteruddannelsessystemet er et andet godt eksempel på, at beskæftigelsesindsatsen er skrumpet. Som det er i dag, er systemet kaotisk. Ingen kan orientere sig i det. Den arbejdsløse kan ikke finde rundt i uddannelserne. Arbejdsgiverne finder ikke tilbuddene brugbare. Jobcentermedarbejderne er forhindrede i at tildele kurser på grund af manglende tid eller manglende ressourcer. Skolerne er tvunget til at være profit-orienterede på grund af den nuværende finansieringsmodel, og det går ud over udbuddet.

Det er uholdbart, og beskæftigelsesindsatsen bør blive justeret, så vejen mod det næste job bliver meningsfuld.

Vis vejen i stedet for blind styring
Beskæftigelsesreformens første to år har gjort, at medarbejderne i jobcentre og a-kasser har fundet sammen om at skabe den bedst mulige indsats for de arbejdsløse. Det tættere samarbejde har været en succes. Man anerkender hinanden for at bidrage aktivt til at give de arbejdsløse den rette bistand. Men det kan gøres endnu bedre og endnu mere fokuseret.

Det er trist og beskæmmende at opleve, at lovgivningen er indrettet efter en formodning om, at nogen kunne blive fristet til at snyde, i stedet for at være skrevet til alle dem, der gerne vil yde.

Verner Sand Kirk og Christian Grønnemark
Hhv. folketingskandidat for S og formand for HK Hovedstaden

Beskæftigelsesindsatsen skal være meningsfuld, nyttig og afbalanceret i forhold til det, som arbejdsmarkedet har brug for. Meningsfuld aktivering leder til varig beskæftigelse og selvforsørgelse. Og vejen frem mod det er at fokusere på den arbejdsmæssige identitet. Det er vigtigt at få den i spil i aktiveringen.

De arbejdsløse higer efter at få et arbejde og genfinde deres identitet. Mange er endt i en beskæftigelsescyklus, der dræner mennesket for energi og slukker den indre ild og den faglige stolthed. Det er trist og beskæmmende at opleve, at lovgivningen er indrettet efter en formodning om, at nogen kunne blive fristet til at snyde, i stedet for at være skrevet til alle dem, der gerne vil yde.

Vi skal forme et beskæftigelsessystem, hvor den arbejdsløse får mulighed for at udnytte egne ressourcer til at finde et nyt job. Der skal naturligvis være mulighed for at søge råd og vejledning fra professionelle i beskæftigelsessystemet, der kender til arbejdsmarkedet og udviklingen inden for de forskellige brancher. Den sparring og vejledningsforpligtelse kunne passende ligge i a-kasserne.

Lykkes det ikke for den arbejdsløse inden for for eksempel det første halve år at finde et job – eller vurderer den arbejdsløse og a-kassen, at der er brug for en mere håndholdt og opkvalificerende indsats tidligt i ledighedsforløbet – overdrager a-kassen indsatsen til jobcenteret. Jobcenteret kan så vurdere, hvordan den arbejdsløse bedst bliver hjulpet videre. Er det opkvalificering, et meningsfuldt aktiveringstilbud eller noget helt tredje, den arbejdsløse har brug for?

Aktivering har brug for et eftersyn
Og her er der også god grund til at give aktiveringstilbuddene et serviceeftersyn. Vi efterspørger kvalitet frem for kvantitet. Det bringer ikke nogen i arbejde at oprette en række virksomhedspraktikker, så arbejdsgiverne kan tage det ene stykke gratis arbejdskraft efter det andet uden at skulle forholde sig til, om den arbejdsløse efterfølgende er kommet tættere på et reelt job. Det er ikke det, som svarer på arbejdsmarkedets behov.

Og for dem, som har været ledige i over et år, skal der sættes anderledes ind. De skal enten have tilbudt relevant uddannelse eller blive tilbudt arbejdsopgaver på en arbejdsplads i et meningsfuldt forløb. Det er kun et spørgsmål om politisk vilje at give rum for opkvalificerende tilbud, som de arbejdsløse kan få, indtil de finder et helt ordinært arbejde.

For nogle år siden arbejdede nogle a-kasser med et projekt, der blev kaldt ”Den gode samtale”. Udgangspunktet var, at de arbejdsløse gerne vil i arbejde igen. Jobkonsulentens første spørgsmål til de arbejdsløse lød typisk: Hvordan kan jeg hjælpe dig? Hvor ser du dig selv henne? Hvad er dine realistiske jobmål?

Vi er nu nået til det punkt, hvor der er et behov for en diskussion af det værdimæssige. Det er helt galt, når udgangspunktet for indsatsen nu er blevet, at de arbejdsløse nok helst vil være fri for at komme i arbejde. Og når de over en kam bliver mistænkeliggjort og skal udsættes for screening, tests og personlighedsafklaringer.

Det er arbejdsløsheden, der skal bekæmpes, ikke de arbejdsløse.

Behov for afbureaukratisering
I bund og grund er bureaukrati en god ting. Det er vores garant for, at vi lever i et civiliseret samfund og ikke i en bananrepublik. Problemet opstår, når vi overbureaukratiserer. Så bliver systemet rigidt og gumpetungt og kan ikke betjene borgerne. Samtidig lægger det tunge byrder på skuldrene af de ansatte rundt om i landets jobcentre, der må stå for skud, hver gang systemet bliver opfattet som modvilligt af borgerne.

I beskæftigelsesindsatsen er bureaukratiet desværre gået helt amok. Arbejdsløshedslovgivningen tæller ikke mindre en 22.000 siders regler. Det er ikke bare meningsløst, det er absurd, når tre fjerdedele af det, som medarbejderne i jobcentrene laver, er registrering og decideret papirnusseri. Det efterlader blot en fjerdedel til at hjælpe de arbejdsløse. Det burde være omvendt.

Alt handler om at måle på, om motivationen af de arbejdsløse øger arbejdsudbuddet. Hvorvidt folk reelt kommer i arbejde, forekommer ikke relevant i udformningen af reglerne.

Lad nu de arbejdsløse få en chance for at udnytte deres potentiale til selv at finde et job eller få relevant opkvalificering. Det er det, der skaber den ægte motivation og den sande arbejdsidentitet.

...

*Indlægget er opdateret mandag 11. september kl. 09.30. Det fremgik tidligere, at Verner Sand Kirk var afsender på indlægget i sin funktion som direktør i Danske A-Kasser. Det er dog som folketingskandidat for Socialdemokratiet, at Verner Sand Kirk er afsender. Altinget beklager fejlen.