Ny departementschef med smag for rampelyset

PORTRÆT: Beskæftigelsesministeriets nye departementschef har en fortid på de skrå brædder, brænder for samfundets svageste og mener, at en god embedsmand skal turde have holdninger og visioner for sit område. 

Trods en fortid som amatørskuespiller i barndomsbyens lokalrevyer og et omdømme som festens midtpunkt fra universitetstiden er det en tydeligt forsigtig og ydmyg Jakob Jensen, der tager imod på sit nye kontor. 

Tirsdag blev han udnævnt som ny departementschef i Beskæftigelsesministeriet. Et job han overtager fra Peter Stensgaard Mørch, der i november stemplede ud for at blive direktør i økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. 

"Det er et kæmpe ansvar at være departementschef i et hus, der løfter så stor og væsentlig en opgave," siger Jakob Jensen.

Vil ikke bare være en grå kiks
Beskæftigelsesministeriets nye førstemand startede karrieren som fuldmægtig i Socialministeriet i 2001. Bortset fra en enkelt afstikker som ministerråd ved EU-repræsentationen i Bruxelles, har han siden hængt fast på Slotsholmen.

Her har han blandt andet været ministersekretær i Socialministeriet, direktør i Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og afdelingschef i først Klima- og Energiministeriet, Ligestillings- og Kirkeministeriet samt senest Beskæftigelsesministeriet.

Efter 16 år på ministergangene er han ikke i tvivl om, hvad der kendetegner en god embedsmand. Det er en, der gør sit ypperste for at realisere de ønsker og visioner, som politikerne har. Men også en, der selv har tanker og visioner for området og tør stå ved dem. Man skal ikke bare være en grå kiks, som han tidligere har udtalt til Altinget.

"Som embedsmand skal man turde melde ud, hvad man selv tror på, der er den stærkest faglige vej at gå," siger Jakob Jensen.

Festens midtpunkt
Det har længe været åbenlyst, at Jakob Jensen skulle til tops. Som en af få udvalgte deltog han i 2014 og 2015 i 'SPOT'-programmet, som er statens første udviklingsprogram for embedsmænd med særligt potentiale for at blive topledere i staten.

Under opvæksten i Nordjylland lå det dog ikke i kortene, at Jakob Jensen havde kurs mod en toppost på Slotsholmen. Begge forældre var ansat i banksektoren, og politik lå sjældent højt på dagsordenen ved middagsbordet.

Det ændrede sig, da han startede på Hjørring Gymnasium. Her mødte han Morten Albæk, den senere filosof, forfatter og erhvervsmand, som i dag hører til blandt hans nærmeste venner. 

Morten Albæks far, den nu afdøde Ole Albæk, der var viceborgmester i Hirtshals (uden partipolitisk tilhørsforhold), pirrede Jakob Jensens politiske interesse og nysgerrighed.

Ifølge Morten Albæk er nysgerrighed overfor det, han ikke kender til, et særligt karaktertræk ved vennen Jakob Jensen.

"Jakob er usædvanligt nysgerrig på livet og på det ukendte. Det gør, at han suger viden til sig," siger Morten Albæk.

Den nyvakte politiske interesse førte Jakob Jensen til statskundskabsstudiet i Aarhus.

Udover åbenlyse faglige evner var han en kæmpe social begavelse, fortæller hans medstuderende Kenneth Thue Nielsen, tidligere kommunikationschef i LO og nu ejer af analysevirksomheden methods.dk.

"Han var altid festens midtpunkt. Han var en entertainer, som alle havde lyst til at være sammen med," fortæller han.

Smag for rampelyset
Den sociale begavelse har holdt ved. Jakob Jensen beskrives stadig som humoristisk og fyldt med liv. Karakteristika man normalt ikke forbinder med topembedsmænd i gråt jakkesæt og slips. Men Jakob Jensen repræsenterer en ny generation af topembedsmænd, lyder det fra Kenneth Thue.

"Han er eksponent for en type topleder, der naturligvis er hård og fagligt dygtig, men også er en leder med et menneskeligt ansigt."

Selv vil Jakob Jensen hellere kalde sig en affiliativ leder. Det er en, der er god til at knytte mennesker til sig og få dem til at gå i samme retning. En leder, der kan motivere og engagere folk.

Talentet for at engagere folk stammer fra ungdomsårene, hvor han spillede med i byens teaterforening og troligt stillede op, når der skulle findes skuespillere til den lokale revy. Selvom han valgte ikke at forfølge drømmen om de skrå brædder, elsker han stadig at være på.

Om det er i privaten, hvor han i festligt lag imiterer kendte personligheder, eller om det er, når han holder spontane ølkassetaler for sine medarbejdere, lyser det ud af ham, at han nyder rampelyset.

"Hvis ikke han var blevet embedsmand, var han blevet vores generations Ulf Pilgaard," siger Morten Albæk.

Det talent vil Jakob Jensen gerne stå ved. Det er essentielt for jobbet som departementchef, at man tør stille sig frem i rampelyset.

"Som departementschef står man altid i skyggen af sin minister, men samtidig er man chef for hundredevis af ansatte, der har brug for at høre, hvad man tænker. Så det er et job, hvor man skal turde træde frem på scenen," siger han.

Brænder for samfundets svageste
Det er næppe tilfældigt, at Jakob Jensen endte til tops i netop Beskæftigelsesministeriet. Han har altid interesseret sig for at gøre en forskel for samfundets svageste. Det var det, han skrev speciale om på universitetet, og det er det, han gang på gang er vendt tilbage til i sin embedsmandskarriere. For Jakob Jensen er en embedsmand, der vil gøre en forskel.

"Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at realisere deres livspotentiale. Og noget af det mest afgørende for, hvordan mennesker trives, er deres tilknytning til arbejdsmarkedet," siger han.

Udover nysgerrigheden og den sociale begavelse beskrives den nye departementchef af sine venner som utrættelig. Det kræver da også en arbejdskapacitet udover det sædvandlige at holde hovedet oven vande som far til fire piger - hvor den mindste kun er 11 uger gammel, og samtidig være topembedsmand i et magtfuldt ministerium.

Ifølge Jakob Jensen handler det helt banalt om kedelige, benhårde prioriteringer i hverdagen.

"Mit liv består af arbejde, familie og få meget gode venner. Alt andet er skåret fra," siger han.

Forrige artikel Gulerod til ledige får bred opbakning i Folketinget Gulerod til ledige får bred opbakning i Folketinget Næste artikel Kun 18 EU-borgere har fået hurtigere adgang til dagpenge Kun 18 EU-borgere har fået hurtigere adgang til dagpenge