S til Løkkegaard: Social søjle er ikke en kniv i ryggen på den danske model

REPLIK: I stedet for at skyde med skarpt mod EU's sociale søjle bør den politiske højrefløj og arbejdsgiverne indse, at et mere socialt Europa er til gavn for alle, skriver Ole Christensen (S).

Af Ole Christensen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Som politiker er det en præmis, at der næsten altid er nogle, der er uenige med dig.

Alligevel var jeg tæt på at miste mælet, da jeg læste Morten Løkkegaards (V) seneste indlæg omkring den sociale søjle. Spalte op og spalte ned beskyldte han mig og mine socialdemokratiske kolleger i Bruxelles for at have stukket en kniv i ryggen på den danske model ved at stemme ja til Europa-Parlamentets betænkning om den sociale søjle.

Morten Løkkegaard gik endda så langt som til at sige, at vi havde opgivet både lønmodtagere og balancen på arbejdsmarkedet for at tækkes vores sydeuropæiske kolleger i Europa-Parlamentet. Det er temmelig hårde beskyldninger at komme med, især når de er ganske grundløse.

Til gavn for alle
Lad mig starte med at slå fast, at viljen til det sociale Europa helt grundlæggende drejer sig om ideologi. Er du for de frie markedskræfters uhæmmede ræs? Eller mener du, at markedskræfterne skal tøjles, så den vækst, de kaster af sig, kommer alle til gode? Jeg er klart på det sidste hold.

Det indre marked har skabt både vækst og arbejdspladser, men der skal regulering til for at forhindre en social slagside. Derfor glæder det mig, at EU-Kommissionen efter næsten 15 års blind tro på sparepolitik og smalhals nu har fået øjnene op for, at vi har brug for en social pendant til de utøjlede markedskræfter.

Det er klart, at den politiske højrefløj og til dels arbejdsgiverne ikke går ind for dén kurs. Drejer man ind på den liberale sidevej, vil ethvert socialt tiltag blive anset for en trussel mod markedets funktionsmåde. En unødvendig udgift uden formål.

Men sandheden er, at der er rigtig gode grunde til, at også mine pendanter på den modsatte fløj bør interessere sig for socialpolitik og for en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Vi har nemlig gang på gang set, at sådanne tiltag højner arbejdskraftens værdi og gør det nemmere for folk at finde arbejde. Med en rask og veluddannet arbejdsstyrke vil også arbejdsgiverne kunne skumme fløden.

Derfor giver det mening at supplere reformer med rettigheder til almindelige lønmodtagere. Og derfor er det uforståeligt, at den politiske højrefløj og arbejdsgiverne plæderer for, at EU’s ledere skal holde sig langt væk fra alt, hvad der kan trække Europa i en social retning.

Ude af proportioner
Det er også vigtigt for mig at slå fast, at debatten på flere punkter har været helt ude af proportioner. Særligt Morten Løkkegaard har kastet diverse eder mod mig og mine socialdemokratiske kolleger, fordi vi stemte for Europa-Parlamentets betænkning om den sociale søjle.

Men betænkningen var kun Europa-Parlamentets forslag til EU-Kommissionen, som den kan bruge i sit kommende lovforslag. Det er ikke lovgivning, og derfor skal betænkningen ses som et overordnet signal til EU-Kommissionen om, at Parlamentet vil et socialt Europa. EU-Kommissionen skal så først da tage stilling til, hvad dens forslag skal indeholde. Og først endnu senere skal Europa-Parlamentet og Ministerrådet i samarbejde forhandle en løsning hjem. Det er klart, at vi på det tidspunkt skal være endnu mere vagtsomme, så vi sikrer, at den sociale søjle går 100 procent i spænd med den danske model.

Som jeg skrev sidst, er min førsteprioritet, at vi får forhandlet et ambitiøst forslag hjem, der både tager hånd om almindelige menneskers rettigheder og respekterer den danske model. Det vil jeg arbejde hårdt for. Modsat hvad Morten Løkkegaard tror, kunne jeg nemlig aldrig finde på at stikke en kniv i ryggen på den danske model.

Forrige artikel Akademikerne: Den danske model er ikke i fare Akademikerne: Den danske model er ikke i fare Næste artikel Kari om social søjle: Det kan næsten kun gå galt Kari om social søjle: Det kan næsten kun gå galt
  • Anmeld

    A Jakobsen · Studerende

    The golden goose

    Højrefløjen og visse arbejdsgivere er så grådige at de heller vil slagte gåsen end at fodre den korrekt og have gavn af den i lang tid.

    Det er simpel logik men de nægter at se den

  • Anmeld

    Torben Bach Sørensen · Debattør

    Vi vil IKKE MERE EU

    Det er den helt forkerte retning. Tværtimod skal EU sende flere beslutningskompetencer tilbage til nationalstaterne. En social EU søjle vil give de 25000 EU bureaukrater endnu mere magt og "sovse" Danmark og andre EU medlemslande afgørende ind i EUs blækspruttearme.

    Når man har sin gang i EU er der stor risiko for at man mister sine tidligere synspunkter om nationalstaternes interresser. "Hvis vi bare kan bestemme over EUs befolkninger, bliver alt godt", synes det daglige tema at være for Jean-Claude Juncher og Donald Tusk.

    Uanset hvor sympatisk dine øvrige synspunkter kan være, bliver du et nyt eksempel på en centralistisk EU unionist, der vil reducere Danmarks selvstændighed og gøre os til en EU region.


  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Magten til National staterne ?

    Torben B. S
    Hvad vil magten betyde igen for EUs befolkninger ?
    Skal vi have friheden i vore egne lande ?? Ved ikke (mere ,som i allerede har næsten stoppet) at kunne færdes frit som EU medlemmerne og som medlem af Schengen kan .
    Og hvad med VALUTA spekulationerne,som er som at pisse os selv i bukserne IGEN, via devalueringerne, som i tiderne før vi låste dansk valuta til EU s.
    Og siden har gennemlevet den fredeligste valuta i den mest urolige verdensdel der findes på kloden ,, ,som før bla 1945 startede en ny krig HVERT "20 ÅR ,bla grundet i nationalstater og JER U-DEMOKRATISKE nationalister

    Som ALENE var skyld i de læsterlige klø vi fik i 1864 ,og som i også fra df side NU IGEN forsøger at gøre skam ,til en bestandel i 2 VK krigsførsel efter besættelsen i 1940 ,var sket i Danmark.
    SOM Med formålet at frelse den danske befolkning,så vi faktisk mere eller mindre gennemlevede de 5 forbandede år,som FLØDESKUMSFRONTEN,og tak og lov for det.
    Og så jeres evindelige tilbagevendende til spøgelset ,uden effekt for landet Danmark, på andet end stoltheden,som dog er under meget mere LUKSURIØSE forholdmed livskvaliteten, end mange af vore EU medborger, som reelt udtrykker deres misundelse,også på dette område,som vi med vor frihed og velstand ,
    Som efter jeres næsten fuldbyrdede tilbageførsel, til det så kendte KLASSESAMFUND ,bestående af undersåtter og herrefolk.
    Kun IGEN er for de få 10 % af befolkningen,som med fordelingen politisk BEVIDST på verdensplan er reduceret til at VÆRE ::: 8 personer ejer det samme som 3,5 MILLIARDER MENNESKER.
    ALTSÅ SOM CA 50 % af klodens mennesker for kun 8 personer
    Det er DEN lyse fremtid ,, HELDIGVIS I KUN endnu forsøger og skaber for de 10 %,, men på bekostning af 90 % af befolkningen,bare uden at fortælle sandheden,,,som i har det meget svært med i jere DANSK FOLKEBEDRAGS FORENING helt GENERELT.
    OG SOM ER NATURLIG FOR JER DER STØTTER SVINDLERE OG BEDRAGERE.
    SOM bla hele ledelsen af denne forsamling ,også har fjernet det demokratiske i denne forening ,men kun igen FOR MEDLEMMERNE med bla at KÅRINGER og IKKEVALG AF LEDELSEN og FORMANDEN,, jae gæt selv hvilke betegnelser i har og er.