CARE: Gør udviklingsbistanden omstillingsparat

Af Niels Tofte
Generalsekretær i CARE Danmark

CARE Danmark mener, at Danmark kan og skal tage ansvar for de mange flygtninge i Europa. Mere nødhjælp her og nu er en del af løsningen, men ikke facit. Som vi skrev i et indlæg på Altinget den 1. september 2015, er det afgørende, at vi ikke smider den langsigtede udviklingshjælp ud med badevandet, selvom der er store akutte behov lige nu. Det vil være en fejl!

I Danmark har vi bygget vores statslige støtte til udviklingsbistand op, så der er vandtætte skotter mellem de kortsigtede og langsigtede indsatser. Mellem nødhjælp og langsigtet udviklingsbistand. Lad mig give et helt konkret eksempel på, hvad det betyder.

CARE Danmark har arbejdet med langsigtet udviklingshjælp i Niger i 20 år. Niger ligger i det vestafrikanske Sahel-bælte og har i mange år haft kortere eller længere fødevarekriser hvert eneste år. Fødevarekriser, som klimaforandringerne har forværret. CARE Danmark arbejder på langsigtet at ruste befolkningen til at kunne modstå fødevarekriserne.

Men når det går galt, og befolkningen har brug for mad – for nødhjælp – må CARE Danmark melde fra. For de penge, vi arbejder for, er øremærket til den langsigtede udvikling – og kan ikke bruges til at yde en ekstra indsats for at hjælpe befolkningen i Niger gennem en kortere sultperiode.

Nødhjælp er hjælp, der kommer for sent
I bedste fald kommer en helt ny aktør på banen og deler nødhjælp ud i et område og en virkelighed, de først skal lære at kende. I værste fald kommer der ingen hjælp, og CARE Danmark kan, når den akutte krise er overstået, i begge tilfælde tage fat på at bygge op fra bunden igen.

CARE Danmark mener, at Danmark kan og skal tage ansvar for de mange flygtninge i Europa.

Niels Tofte
Generalsekretær i CARE Danmark

Omkostningerne til nødhjælp stiger drastisk i disse år. Fire lande i Sahel-bæltet fik i 2005 nødhjælp for 132 millioner dollars. Det tal var i 2013 syvdoblet til 927 millioner dollars. Ideen om at man kan reducere de enorme udgifter ved at give et familielandbrug en lille sæk såsæd, som bedre kan klare tørken, i stedet for at dele nødhjælp ud, når først krisen har ramt, indrømmer vi, er forenklet.

Men den indeholder også store elementer af sandhed og sætter fokus på nødvendigheden af at samtænke nødhjælp og langsigtet udviklingbistand? Både af hensyn til de mennesker, vi ønsker at hjælpe, og for at sikre, at de danske skattekroner bruges mest effektivt.

Det nuværende system med adskilte pengekasser for langsigtet bistand og nødhjælp er for stift. Vi har brug for øget fleksibilitet og risikovillighed, så vi hurtigt kan omstille indsatserne til krisesituationer i stedet for, at vi bliver tvunget til at sidde med hænderne i skødet og vente.

Nødhjælp er hjælp, der kommer for sent.