Dyk til ja-siden i kamp om retsforbehold

MÅLING: Tvivlere, modstandere og tilhængere af et opgør med det danske retsforbehold ligger side om side i en ny meningsmåling foretaget for Altinget. Venstre forbereder sig på valggyser.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har annonceret, at der skal stemmes om retsforbeholdet 3. december i år.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har annonceret, at der skal stemmes om retsforbeholdet 3. december i år.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Efter i månedsvis at have haft en lille føring i meningsmålingerne, ligger ja-siden nu skulder ved skulder med tvivlere og nej-sigere forud for afstemningen om det danske retsforbehold.

Det viser en ny måling foretaget af Norstat for Altinget gennemført i kølvandet på statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) udmelding om, at danskerne skal i stemmeboksen 3. december.

Her skal befolkningen tilkendegive, om den vil støtte de EU-positive partiers ønske om at omforme Danmarks gældende forbehold på retsområdet til en tilvalgsordning, der lader Folketinget bestemme fra sag til sag, hvilke dele af EU’s retssamarbejde Danmark skal deltage i.

I undersøgelsen melder 34 procent af de adspurgte danskere, at de vil sige ja til at erstatte det nuværende forbehold med en ny ordning. 33 siger, at de vil stemme nej, mens 32 procent endnu ikke har besluttet sig til, hvad de vil stemme.

Nej-siden får lige nu mindet vælgerne om, at de stemte nej sidste gang, og at de er skeptiske over for EU.

Kasper Møller Hansen
Professor i Statskundskab, Københavns Universitet

Nej-siden i sving
Udviklingen ligner det, der er set ved tidligere folkeafstemninger om dansk tilknytning til Unionen, senest ved afstemningen om deltagelse i EU’s fælles mønt og økonomiske samarbejde i 2000, lyder det fra Kasper Møller Hansen, der er professor i Statskundskab ved Københavns Universitet.

”Vi så også ved afstemningen om euroen, at da valgkampen så småt kom i gang, kom nej-siden styrket ud,” siger Kasper Møller Hansen.

Han peger også på, at danskerne traditionelt er betydeligt mere lunkne ved EU-samarbejdet end flertallet af politikerne på Christiansborg, sådan som det også er kommet til udtryk ved de danske nej’er til henholdsvis euroen og Maastricht-traktaten i 1992.

”Nej-siden får lige nu mindet vælgerne om, at de stemte nej sidste gang, og at de er skeptiske over for EU. Og selv om denne afstemning er noget helt andet end afstemningerne til euroen og Maastricht, så er danskerne på EU-området relativt stabile og traditionsbundne i forhold til, hvad de har stemt tidligere,” siger han.

Men han understreger samtidig, at den store gruppe af tvivlere, der stadig skal have fundet sig en holdning, langtfra entydigt vil gå til nej-siden, og at spillet stadig er meget åbent.

Venstre: den er ikke hjemme
Morten Løkkegaard, der er Venstres EU-ordfører, tager ikke let på situationen.

”Jeg har aldrig været et sekund i tvivl om, at det bliver et tæt løb. Det har den slags afstemninger en klar tendens til, så jeg har aldrig haft nogen illusioner om, at det skulle blive a walk in the park,” siger han og fortsætter:

”Erfaringsmæssigt bliver det 50-50-agtigt, når tvivlerne har gjort deres stemmer op, og det vil det, fordi sådan en kampagne har en dramaturgi, hvor nej-sigerne bruger alle deres kræfter på at lægge røgslør ud for at få skabt tvivl. Og alle erfaringer viser, at hvis det sker, så er der mange flere, der stemmer nej, end der er begrundelse for.”

Peger i forskellige retninger
Morten Løkkegaard gør dog også opmærksom på, at flere andre mediers meningsmålinger tegner et mere positivt billede for ja-siden, sådan som Altinget også tidligere har belyst.

Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen afspejler forskellene i målingerne, at befolkningen kun lige er ved at tune sig ind på emnet og derfor let bliver præget af, hvordan de får præsenteret konsekvenserne ved et ja eller et nej til at melde sig mere ind i EU's retssamarbejde.

”Lige nu er vælgerne lidt i vildrede. Hvis man opprioriterer Europol, kriminalitetsbekæmpelse og retspolitiske emner som fædres rettigheder til deres børn i spørgsmålene, så bliver der et klart ja. Mens hvis man drejer på knappen og spørger mere ind til indvandrere og asyl, så kommer der mere skepsis frem. Så lige nu kan vi godt forvente, at der kommer stor bevægelse frem mod folkeafstemningen,” siger professoren fra Københavns Universitet.

Dokumentation

Undersøgelsen er gennemført på Norstat Danmarks internetpanel

Sådan har vi spurgt
Vælgerne skal i år til folkeafstemning om det danske retsforbehold over for EU. Hvad vil du stemme, hvis afstemningen var i dag?

Jeg vil stemme ja for at få en ny ordning: 34 %
Jeg vil stemme nej og beholde retsforbeholdet i sin nuværende form: 33 %
Ved ikke: 32 %

Kilde: Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1000 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 21. til 24. august 2015.

Se alle tallene her


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

Morten Løkkegaard

Næstformand, Renew Europe, MEP (V), kommunalbestyrelsesmedlem, Gentofte Kommune, fhv. MF (V)
journalist (DJH 1988)

0:000:00