Elberth: Dansk Folkeparti fra printparti til netparti

De har ubetinget dansk politiks grimmeste hjemmeside (inklusive Fremskridtspartiet og Kristendemokraterne, der ellers notorisk er kendt for at være voldsomt uæstetiske på nettet).

De var det parti, der var mest imod brug af Facebook i Folketingssalen, da det for alvor spirede efter 2008. Deres formand er ikke på Twitter, og han kommer det heller ikke (siger hans nærmeste konsulenter lige nu). De har stadig jævnligt problemer med parti-hangarounds, der ikke kan styre de muligheder, sociale medier tilbyder og tværer landsbytosse-stemplet på partiet, når de poster noget hverdags-racistisk eller har problemer med tonen.

Og alligevel sidder de på så store dele af debatterne på nettet, at det er slut med at beskrive dem som dårlige på nettet eller kategorisere dem som et print-parti, der kun kommunikerer med deres vælgere gennem medlemsblad og i tv.

Dansk Folkeparti er de seneste år gået fra at være ingenting på nettet til at være særdeles konkurrencedygtige. Faktisk i en grad, så især Facebook er Dansk Folkeparti-land på en række nøgledagsordner for partiet. Og i en grad, så de andre politiske partier med jævne mellemrum vakler ekstremt på grund af trykket, når Dansk Folkeparti svinger taktstokken og går i en bestemt retning på nettet.

Dansk Folkeparti er de seneste år gået fra at være ingenting på nettet til at være særdeles konkurrencedygtige.

Benjamin Rud Elberth

Spørg Jeppe Kofod, hvor stort tryk han følte i ”negergate”, hvor Dansk Folkeparti ikke nøjedes med at køre massivt tryk i dagspressen, men også med en række fremtrædende folketingsmedlemmer kørte så meget pres på Twitter og Facebook, at Jeppe Kofod endte i noget, der ligner årets Twitterstorm (Og husk i øvrigt – når du ser en politisk storm på nettet, er der i langt størstedelen en person, der har lavet en fejl, men også et digitalt koordineret tryk, der har til hensigt at få den person til at se endnu dummere ud, end fejlen berettiger til):

I maskinrummet hos Dansk Folkeparti er de efterhånden specialister i at mobilisere tryk, når det behøves og specialister i at få folketingsmedlemmerne til at bruge deres sociale medier til at ramme dagsordenen, så de får presseklippene. Skriver Thulesen Dahl noget om Levakovic på nettet, rydder han mediefladen, skriver han noget om grænsekontrol, sker det samme. Noget, som Messerschmidt i øvrigt har mestret i flere år, og som nu er vandret ind på Christiansborg.

DF ejer Danmark på nettet
Sammen med Analyse & Tal havde vi (Altinget og jeg på et arrangement på Folkemødet) i juni tal-snablen nede i Facebook og målte og analyserede på 950.000 danskeres adfærd på Facebook. Måler man på danskere, der bedømt ud fra alle de ting, de liker, deler og kommenterer, må formodes at stemme Dansk Folkeparti, finder man blandt andet en række entydige tal: Blandt andet at danskere, der formodes at stemme Dansk Folkeparti, konsekvent sidder på hver eneste samtale, hvor ordet ”Danmark” er nævnt.

Det er heller ingen overraskelse, at Dansk Folkeparti sidder tungt på alle samtaler om flygtninge. Både målt på, hvad deres vælgere kommenterer og liker, og hvad deres politikere skriver om på sociale medier.

Klik dig ind på Analyse & Tals tal fra vores fælles Folkemødepræsentation for at se flere mærkværdige og brugbare tal omkring en række politiske emner, som de forskellige partier sidder på. Der vil du faktisk også kunne se, at Radikale skriver langt mere om flygtninge, end deres vælgere egentlig liker eller kommenterer på, mens Dansk Folkeparti generelt har en aktivistisk kæmpebase af mennesker, der også liker og kommenterer inden for de nøgleord, Dansk Folkeparti skriver om og sætter sig på.

Messerschmidt får EU ind til kakkelbordene
EU er et kapitel for sig med MEP’erne Morten Messerschmidt og Anders Vistisen i en liga for sig, så de jævnligt rammer den danske dagsorden. Hvis ellers nettet flytter mediedagsordner og stemmer, var Messerschmidts taktiske webgreb medvirkende til, at afstemningen om retsforbeholdet fik det udfald, den fik. Blandt andet Facebook-begivenheden "Jeg stemmer nej til mere EU", der fik omkring 40.000 deltagere på 4 uger. Med den og Messerschmidts egen Facebook-side havde DF et sted mellem 80-100.000 unikke følgere, hvoraf adskillige debattører, med et venligt koordineret klap i bagdelen, flød ud i debatterne om retsforbeholdet.

Tony Blair beskrev forleden, hvad han mente havde fået briterne til at stemme ”leave” – og fremhævede sociale medier som en af faktorerne - på dansk grund har vi nu både set en retsforbeholds- og en patentdomstolsafstemning, der har haft et heftigt net-debat-tryk. Tjekker du tallene efter ovenfor hos Analyse & Tal, vil du imidlertid også se, at Dansk Folkeparti indiskutabelt er ”Største ekkokammerparti” – altså der, hvor vælgerne sidder i deres egne nicher og snakker med hinanden, men det gør ikke helt så meget, når vælgerbasen er så stor, som den er. Men tallene viser, at der er basis for at lære Dansk Folkepartis debattører at tage nogle slag uden for deres egne Facebook-vægge.

Selvom Messerschmidt generelt fylder meget, har han dog holdt særdeles lav profil efter fokus på Meld & Feld-problematikkerne, hvor Messerschmidt i store perioder af de sager skød så aggressivt, at analytikere ligefrem mente, at han var ved at begå politisk harakiri. Men han rejser sig igen på nettet i efteråret, hvor de kommer til at bruge blandt andet Facebooks live-funktioner til at ”få EU helt ind ved kakkelbordene”, som de selv udtrykker det.

Position lige nu
Dansk Folkeparti er debatstærke. Og klar til at gå ind i et efterår, hvor de kan skabe rigtig meget tryk, når vi skal diskutere EU i lyset af Brexit, med Messerschmidt som hovedmotor og Liberal Alliances topskattelettelser med Dansk Folkepartis MF’er som hovedmotor. Læs lige hvor markant Liberal Alliance melder ud på, at Løkke må gå, hvis han ikke leverer dem, og læs hvor markant Thulesen Dahl udelukker de lettelser. Hvis Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er de stærkeste debat-partier på nettet, bliver de sociale medier en voldsom kampplads, når politikerne vender tilbage fra sommerferie, med Venstre i en regulær knibtangsmanøvre.

Dansk Folkeparti er som beskrevet i høj grad det parti på nettet, der styrer debatterne omkring de nøgleområder, der flugter med deres kommunikation, når de vil sidde på mediefladen, eller når de har en sag, hvor en anden politiker skal trykkes ekstra hårdt, eller en sag skal trykkes ekstra hårdt.

Søren Espersen og Peter Skaarup styrer primært Twitter, mens samme Skaarup, Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard for alvor sender bølger af sted fra deres Facebook-sider. Men af og til, når politiske partier som Liberal Alliance, Venstre og Socialdemokraterne virkelig mobiliserer, mangler Dansk Folkeparti stadig grundteknikkerne til at modstå presset (Genlæs indlægget om Sossernes løftebrudsframing, hvor de får Thulesen Dahl på glatis).

På samme måde er der stadig rigtig meget rum for at forbedre den tekniske kunnen. En af Peter Skaarups konsulenter, der manglede et emne at skrive om fik i 2014 leveret en halv-sviner til undertegnede for at tage patent på, at de gør tingene ”rent” og ikke bruger sådan noget som fokusgrupper eller data, hvorefter de hoppede lige ud i en valgkamp og brugte Facebooks data til at målrette til folk, der var interesserede i Socialdemokraterne.

Hos Dansk Folkeparti har de måske succes med at få tryk på deres debat om nøgleord, men det er også nøgleord, der ægger Faceboooks algoritmer, så det er nemt at få tryk på og af og til viralt tryk, men de halter stadig voldsomt efter partier som Venstre og Socialdemokraterne, der forstår at bruge nichemarkedsføring og alle de tekniske elementer, nettet tilbyder.

Gang i svingdøren og transfervinduet
Hos Dansk Folkeparti sidder Danmarks mest garvede pressechef, Søren Søndergaard. Den mand holder så fast en hånd på rattet, at Dansk Folkeparti altid lander på benene, og han er både respekteret i lobbybranchen og hos store dele af pressekorpset.

Til gengæld er det digitale og kampagne-sporet en anelse mere mudret. Det er altid svært at gennemskue spin, bagtanker, og hvad der egentlig er meningen for at få os andre til at tale om det, men den der Golden Retriever, der blev smidt ind i deres nyeste kampagne før sommeren, vidner enten om, at Dansk Folkeparti er dybt udspekulerede eller bare stadig mangler nogle grundværktøjer grafisk, æstetisk og kampagnemæssigt.

Jeg tror på, at det sidste er tilfældet. Hunden blev faktisk startskuddet til "negergate", da Søren Espersen replicerede på kritikken med ”Vi kunne da sagtens have sat en neger ind". Det er i øvrigt Søren Espersens bedre halvdel, der i mange år har stået for en del af kampagneudtrykkene. Jeg er stødt på synspunktet flere gange om, at Søren Espersen valgte at sige de berømte ord, da Dansk Folkeparti var presset på nogle andre sager, de gerne ville have fjernet fokus fra (Det vil jeg undlade at spekulere videre i her, for det ved kun Espersen og DF).

På medarbejdersiden er det social medie-redaktør Karina Schultz, der med hjælp fra forskellige pressemedarbejdere styrer slagets gang, sammen med Thulesen Dahls højre hånd Martin Arnoldus, der har blik for de små tryk-muligheder på nettet. Det har hjulpet ekstremt meget på partitoppens net-forståelse, at Arnoldus har fået den organisatoriske placering, han har. I EU er det Messerschmidts sidekick Kristian Wederkinck, der fordeler boldene, men der er endnu ikke for alvor skabt bro mellem de ting Wederkinck kan i Bruxelles, og de ting DF’erne mangler på Borgen. Patentdomstolsstuntet ”Verner Viking” var næppe blevet skabt i den form, hvis Wederkinck havde hånden på rattet og mandat til at dreje på det.

Hvilke partimedlemmer går forrest?
Flere og flere med pil op. Som beskrevet er Søren Espersen og Peter Skaarup de mest effektive på Twitter på de rigtige tidspunkter, mens Thulesen Dahl huserer på Facebook sammen med Peter Skaarup, Pia Kjærsgaard, Martin Henriksen og selvfølgelig Morten Messerschmidt med Anders Vistisen som stadig tydeligere EU-makker på nettet.

Også unge Peter Kofod Poulsen, Lise Bech, Kenneth Kristensen Berth, Hans Kristian Skibby, Liselott Blixt og en række andre både DF-folketingsmedlemmer og –kandidater er aktive og er ved at finde noget debatform, der lover godt for DF i fremtiden.

Og så er det altid et stilstudie værd at se på Folketingskandidat Kristian Tørning, der ugentligt har en ny Twitterfejde med meningsdannerland - Hvis der som i Tour De France var en trøje for mest angrebsivrige, ville Tørning med stor sandsynlighed kunne tage patent på den. Men det er ikke nødvendigvis synonymt med, at man bidrager til holdkonkurrencen.

Strategi fremadrettet
Lige nu er DF i gang med at fokusere på de politiske resultater, de har opnået siden valget med video, Gocards med videre, der primært skal bruges på Facebook. Og så er de fuldt ud bevidste om, at det er værdipolitiske sager, der tænder Facebook-folket og går ”viralt”.

I sommervarmen skal man se to sekunder på Dansk Folkepartis Facebook-side for at finde velkendte emner som grænsekontrol, flygtninge/udlændinge/asylansøgere, menneskerettigheder, smykkelov og så Tyrkiets kup i forhold til, om de er EU-modne. Den strategi holder Dansk Folkeparti på toppen af danskernes net-samtaler, fordi det ganske enkelt er de emner, der deles mest. Og det er ”koordinerede dagsordner”, som social media-redaktøren skyder af sted fra Christiansborg.

Messerschmidt vågner om lidt og tager styring på EU-diskussionen, som vil blomstre op igen i efteråret, når vi skal diskutere eftervirkninger af #Brexit og en række af de ændringer, det medfører for EU. Dansk Folkeparti skal nok sørge for, at det emne bliver smidt ind i regeringens 2025-lanceringer, finanslov, skattelettelser og meget andet. Nettet er også med til at sikre, at danskerne taler værdipolitisk, når andre partier forsøger at tale økonomiske nøgletal.

Hvad skal du holde øje med?
Get ready for war. Værdipolitisk. Hvis efteråret bliver et politisk pres-spil med Løkke og regeringen i midten, kan Dansk Folkeparti profitere af deres debatstyrke på nettet og sikre konkrete politiske resultater eller måske motivere et sammenbrud. Og hold så øje med om Dansk Folkeparti får styr på deres lokale kandidater i kommunal- og regionsvalget frem mod efteråret 2017 og rent faktisk har topstyring nok til, at der ikke er kandidater, der får skrevet noget, der er over grænsen på Facebook og Twitter.

---
Benjamin Rud Elberth rådgiver om digitale og sociale medier og er fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef i Geelmuyden Kiese og digital chef for Socialdemokraterne. Han har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver tirsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.