Elberth: Højpandede Radikale insisterer på digitale nuancer

”Vi arbejder for et moderne, grønt og åbent Danmark, hvor #DetHandlerOmMennesker // #dkpol #eupol #dkøko #dksocial #dkgreen #dkaid.”

Sådan står der i ”bioteksten” på Radikale Venstres Twitter-profil som en tyk streg under, at Radikale er en kronisk skæv størrelse. De insisterer så meget på at kommunikere blødt, nuanceret og om alle de emner, der er sværest at forklare på 140 Twitter-tegn, at man som digital tilhører for hvert nyt tweet tager et befriende lille skridt væk fra flere andre partiers jagt på viralitet, Facebook-likes, delinger og rækkevidde, men til gengæld kommer et skridt nærmere en verden, der har sin helt egen højpandede digitale aura omkring sig. 

Radikale Venstre var engang partiet, der sagtens kunne tillade sig at være en blanding af nuancerede, komplekse og lange i spyttet på nettet og i deres kommunikation. De havde de frække (og lidt overklasseløgsagtige højpandede) kampagneudtryk, understreget af, at de insisterede på, at præcis deres lyserøde altså var magenta, i en grad, så det nærmere blev designmanualen, der var meddelelsen frem for det politiske budskab.

Lidt ligesom når Jørgen Leth på TV 2 i forrige årtusinde lyrisk beskrev cykelholdet ONCE’s lyserøde trikot som cyklamen-farvet. Han ramte heller ikke tonen hos den jævne jyske cykelfan, der bare så sort og hvidt, lyserødt og gult, men appellerer fortsat til et helt bestemt segment.

Radikale fik også gennem årene presset deres ”Vi Lytter”-kampagneplatform så meget, at det af og til blev parodisk, ligesom Vestager i perioder nærmest excellerede i små Haiku-digte fra sin Twitterprofil. Nu handler det så om mennesker.

Hjemløse Radikale
På den måde lever Radikale fortsat i en helt anden (kommunikations)verden end eksempelvis Dansk Folkeparti, der mest af alt bare klasker kampagnebudskaber på en plakat og bare trykker en stakkels golden retriever sammen i Photoshop, hvis den ikke passer til billedet.

Til gengæld formåede Radikale også før alle andre partier både at finde det mere avancerede data-drevne annoncerings-setup og Twitter. Radikales kampagnekonto blev tilmeldt i april 2008, mere end tre år før Socialdemokraterne. Det lykkedes Radikale at kapre Twitter i en grad, så Vestager stort set ejede platformen, mens Twitter voksede til at indeholde 3.500 journalister/journalistpraktikanter og et hav af meningsdannere, og de andre partier valgte andre veje.

Radikale havde på stort set samme facon patent på dialog-tilgangen og den mere runde ”vi skal lytte til hinanden og finde kompromisser og helst reformer i konsensus”-tilgang helt tilbage fra deres Radikale.net, der vel bedst kan betegnes som et lille mini-Facebook, før Facebook for alvor tog politisk fart i Danmark.

Dialog-tilgangen, som nu i højere grad har Alternativet tegnet ud over sig, og reform-sporet, som flere partier har taget helt ind i deres kommunikation. Og på den måde er Radikale med tiden blevet en smule hjemløse kampagnemæssigt. 

Mangler Radikale føling med vælgerne?
Sammen med Analyse & Tal havde vi (Altinget og jeg på et arrangement på Folkemødet i juni) tal-snablen nede i Facebook og målte og analyserede på 950.000 danskeres adfærd på Facebook.

Der var blandt andet en række interessante tal, der indikerede, at Radikales politikere ganske enkelt skrev om noget andet end det, deres kernesympatisører egentlig likede. Radikale er eksempelvis det parti, der ubetinget poster mest om flygtninge.

Teksten fortsætter under graferne

Men Radikale støtters likes sidder oftest på andre emner, ligesom deres vælgere heller ikke snakker tilnærmelsesvis lige så meget om emnet, som andre partiers tilhængere: 

Det er blot et enkelt eksempel af mange, der indikerer, at Radikale, inklusive deres politikere, af og til har en tendens til at befinde sig i andre luftlag end vælgerne og endda deres egne vælgere, også selvom de endda hævder at lytte. Til gengæld er flere Radikale politikere helt i top, når det gælder evnen til at tale med Twitterbrugere uden for deres eget parti: folk som Ida Auken, Martin Lidegaard (og tidligere MF’er Lone Loklindt, Liv Holm Andersen og Nadeem Farooq).

Klik dig ind på Analyse & Tals tal og se lignende tal, hvor Radikales tilhængere eksempelvis liker og snakker mere om skattely, end politikerne tilnærmelsesvis skriver om på sociale medier. 

Position lige nu
Meget tyder på, at Radikale ikke længere kan tillade sig at være helt så nuancerede, højpandede og æstetiske, fordi de andre partier har kopieret mange af deres mest virkningsfulde digitale tiltag, og fordi sociale medier har ændret spillereglerne for den politiske kommunikation.

Man skal ganske enkelt i langt højere grad kunne smide designmanualen over bord og kunne kommunikere ukomplekst og meget lidt højpandet, hvis man skal nå langt ud og ramme vælgerne.

Det er voldsomt dilemmafyldt: Vil man lave knæfald for likes og delinger og køre hårdere retorik a la Dansk Folkeparti, Trump og Støjberg (og af og til Zenia Stampe), eller vil man være blød, rund og rar, men bare ikke nå særlig langt ud med sine komplekse budskaber? Genlæs ”Facebooks Algoritmer sender Østergaard under spærregrænsen” - den fuldkommen logiske slutning på det ville være at kommunikere mindre højpandet.

Men Radikale har digitalt haft en anden tilgang til logik end de andre partier og har haft forbandet meget succes med at turde det.

Lige nu tyder meget således også på, at Radikale insisterer på at være højpandede alligevel med de især digitale kampagnetiltag, de udfører – og på den måde er Radikale en kronisk skæv størrelse: De insisterer på at hæve sig op over det, som flere af de andre partier løber efter og får våde drømme over, når de sammenligner visningstal på videoer og Facebook-opslag.

Kommunikationschef David Aurvig har tidligere beskrevet den Radikale tilgang således:

”Det lyder klassisk radikalt højpandet(røvet), men handler ret jordnært om at gøre op med den fastlåste politiske debat, som #dkpol er forstenet i, hvor vi liker og hater pr. automatreaktion, og hvor politikere/partier bevidst som ubevidst mere orienterer sig mod, hvad algoritmerne belønner, end hvad de nødvendigvis mener, eller der reelt er vigtigt.”

Og det betyder, at Radikale indtager positionen som det parti, der digitalt insisterer på at gå andre og som oftest mere kreative veje end de andre partier. Før sommerferien gennemførte Radikale åbent digitalt gruppemøde, ligesom de har haft en række tiltag for at lave brugerinddragelse – genlæs Radikales fornemmelse for borgerinddragelse. I foråret gennemførte de ”Takeovers”, hvor de blandt andet lod Peter Skaarup overtage deres Facebook-side for at gå i clinch med Radikale følgere.

For algoritme-elskende Facebook-aficionados er det en dødssynd at eksperimentere så meget og kvæle sine egne platformes rækkevidde til fordel for skæve tiltag. For Radikale er det en del af deres højpandede DNA. De har simpelthen valgt en anden vej.

Gang i svingdøren og transfervinduet
Én mand er dedikeret til sociale og digitale medier, og det er kommunikationschef David Aurvig selv, der har siddet i maskinrummet hos Radikale siden 2006. På nettet har han tidligere været hjulpet af en række dygtige mennesker, der har forladt Radikale igen, og det er ikke lykkedes at udfylde eksempelvis det tomrum, som Jacob Packert efterlod sig. Senest er Mads Bay, der sad med Radikales sociale medier under Folketingsvalget i 2015, rykket videre til en stilling på Politikens Christiansborg-redaktion.

Til gengæld har Radikale traditionelt opmandet i kampagneperioder og haft stærke bureauer til at hjælpe sig, hvorfor de er struktureret anderledes end de andre partier som eksempelvis Socialdemokraterne, der har for vane først at få bureau på til allersidst i valgkampene. Svend Roald Thorhauge har været Landsformand siden 2015 og falder med god, solid rod i Højskolebevægelsen naturligt ind i den radikale Grundtvigianske lingo.

Og så forstår han sociale medier og nettet generelt fra sine egne valgkampe som blandt andet regionrådskandidat (jeg har faktisk haft æren af at rådgive manden i 2013). Det kan betyde endnu mere digitalt tryk med tiden.

Hvilke partimedlemmer går forrest?
Vestager spøger stadig hos Radikale som ”Twitterdronningen”, og det får Morten Østergaard til at se ud, som om han ikke har fundet formen, selvom han har trappet op på både Facebook og Twitter.

Til gengæld har Radikale en række dygtige politikere på sociale medier. Ida Auken er, og har været det i en årrække, en af de klart dygtigste politikere all round til sociale medier med sin evne til brugerinddragelse, debatlyst og tekniske kunnen.

Ida Auken er nok det bedste eksempel på den radikale insisteren på at tage den lidt sværere vej: Hun kunne have valgt at tone sine holdninger om omskæring ned under Folketingsvalget, da hun blev udfordret af liberale på sin Facebook-side. Hun valgte at tage stormen, og red den faktisk af.

Der findes rigtig mange folketingsmedlemmer, der havde taget den anden og lettere vej midt i valgkampen. Sofie Carsten Nielsen er fremragende på især Twitter. Zenia Stampe har modsat sit parti en evne til at sætte hele Facebook i brand og gå viralt, når hun har lyst.

Martin Lidegaard har ligefrem demonstreret Reddit-skills under valgkampen i 2015. De er få hos Radikale, men de er digitalt blandt de bedste.

Strategi fremadrettet
Radikale er også et af de partier, hvor pengene ikke er mange, og der skal tænkes mere kreativt, når partistøtten følger mandattallet nedad. Til gengæld er de netop kreative – og går andre veje end de andre partier.

Radikale har længe haft en chat-funktion på deres website, hvor man kan stille spørgsmål til dem. Det lyder ikke som noget, der umiddelbart vælter en ned af stolen, men det er endnu et godt eksempel på, at de langsomt digitalt masserer ind i hovedet på deres støtter, at det er partiet, hvor man kan blive inddraget digitalt, hvor der er skæve tiltag, og hvor de tør lave noget kommunikation, der ikke satser på at gå viralt for at virke.

I øjeblikket er kommunikationschefen i gang med at massere græsrødder og organisationsfolk til at tage ”the higher road” og ikke bare falde for Facebook-like-hunting.

Hvad skal du holde øje med?
Endnu flere dialog-tiltag. Radikale har fået blod på tanden efter deres digitale gruppemøde, hvor flere af politikerne synes, at det var et sjovt tiltag. Og så er den radikale ungdomsformand, Victor Boysen, lidt af et stjerneskud, der ganske vist med Radikal Ungdom gled lidt uheldigt ind i kampagnen om retsforbeholdet, men som tør mene noget kombineret med fine digitale skills.

Har du en ledig stund, så prøv lige engang at hoppe ind i et af de utallige inddragende formater, som Radikale eller Radikales politikere tilbyder – du risikerer at få svar og som oftest også et, hvor politikeren bag kommunikerer langt og nuanceret, uden at gøre det for likes eller delinger.

---
Benjamin Rud Elberth rådgiver om digitale og sociale medier og er fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef i Geelmuyden Kiese og digital chef for Socialdemokraterne. Han har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver tirsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.