Debat

Hjernesagen: Handicappede skal ikke være skydeskive i økonomiforhandlinger

DEBAT: Mennesker med handicap må ikke blive en brik i det kommende spil i økonomiforhandlingerne imellem KL og regeringen. Det skriver Hjernesagens direktør, Lise Beha Erichsen.

I
Hjernesagen undrer vi os over, at Kommunernes Landsforening påpeger, at socialpædagogisk støtte er et problem. Det skriver organisationens direktør Lise Beha Erichsen.
I Hjernesagen undrer vi os over, at Kommunernes Landsforening påpeger, at socialpædagogisk støtte er et problem. Det skriver organisationens direktør Lise Beha Erichsen.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lise Beha Erichsen
Direktør, Hjernesagen

Formanden for Kommunernes Landsforening, KL, Martin Damm, skriver i Altinget, at mennesker med handicap får for meget hjælp. Den konklusion når han frem til, fordi udgifterne ifølge Kommunernes Landsforening er steget med 1,3 milliarder kroner fra 2013 til 2015. KL klager specielt over, at udgifterne til botilbud samt socialpædagogisk støtte er stigende.

For Hjernesagen er det ikke overraskende, at netop disse områder er i vækst, og det burde derfor heller ikke være overraskende for vores politikere – uanset om de befinder sig i en kommune eller på Christiansborg.

Vi er så heldige, at vi bor i et land, hvor mange flere end tidligere overlever kritisk sygdom og får en bedre behandling. Det er godt, men det medfører også, at flere lever længere med kroniske følger efter sygdom.

I Danmark har vi også et ønske om, at folk skal blive længst muligt i eget hjem. I Hjernesagen undrer vi os derfor over, at Kommunernes Landsforening netop påpeger, at socialpædagogisk støtte er et problem.

Lise Beha Erichsen
Direktør, Hjernesagen

Samtidig bliver liggetiderne på hospitalerne kortere og kortere. Og det får selvfølgelig behovet for blandt andet døgntilbud til at stige, da mange efter en udskrivelse fra hospital ikke kan udskrives til eget hjem, fordi de fortsat har behov for omfattende hjælp og støtte. Andre har brug for mere omfattende botilbud i længere perioder eller resten af deres liv, fordi følgerne er komplekse.

Følgerne kan for eksempel være nedsat evne til at tale, læse og skrive, hukommelsesproblemer, problemer med at orientere sig i tid og sted, manglende initiativ, adfærdsændringer med mere.

Mon det er disse borgere, som, KL mener, får for meget hjælp? Lad mig afsløre en hemmelighed. Det får de ikke. I Hjernesagen oplever vi desværre lidt for ofte, at folk er både fortvivlede og desperate, fordi de har vanskeligt ved at fungere med den hjælp, de har fået bevilget.

Botilbud og pædagogisk støtte er ikke for sjov
Borgere med følger efter en hjerneskade har brug for botilbud, hvor personalet har specialviden og særlige kompetencer til at støtte dem til et værdigt liv. Det finder man ikke på almindelige plejecentre, og derfor er botilbuddene vigtige. I Hjernesagen mener vi rent faktisk, at for få tilbydes et botilbud, og at alt for mange kommer på et plejecenter, hvor personalet har svært ved at opfylde de behov, den hjerneskadede har.

I Danmark har vi også et ønske om, at folk skal blive længst muligt i eget hjem. I Hjernesagen undrer vi os derfor over, at Kommunernes Landsforening netop påpeger, at socialpædagogisk støtte er et problem.

Socialpædagogisk støtte er ofte et helt centralt element i rehabiliteringen af mennesker med erhvervet hjerneskade. Socialpædagogisk støtte kan være den støtte, der netop får den hjerneskadede borger til at kunne klare flere ting selvstændigt i eget hjem. Vi har alle sammen vaner og faste systemer i vores dagligdag, men når man pludselig får en hjerneskade, kan det være, at de vaner og systemer, man hidtil har anvendt, ikke længere virker. Det kan være, at den nedsatte hukommelse, evnen til at strukturere de daglige opgaver eller et manglende initiativ betyder, at de hidtidige måder at gøre tingene på ikke længere virker.

Fra Hjernesagens rådgivning ved vi, at den socialpædagogiske støtte netop er medvirkende til at understøtte rehabiliteringen gennem implementering af nye systemer og vaner. Nogle kan efter en periode helt undvære den socialpædagogiske støtte, mens andre vil blive ved med at have behov for støtten på grund af hjerneskadens omfang.

Når der er lavvande i kassen
Martin Damm udtaler også, at man i dag kan klage over en bestemt paragraf, og at Ankestyrelsen ikke ser på summen af hjælp, men kun på den enkelte paragraf.

Hvis det er Martin Damms oplevelse, så peger det vist mere tilbage på den kommunale sagsbehandling end på problemer med det nuværende system og lovgivning.

Som det er i dag, skal kommunen i forbindelse med behandlingen af en ansøgning foretage en helhedsorienteret vurdering på baggrund af en individuel konkret vurdering. Hvis kommunen giver et afslag om en ydelse efter en bestemt paragraf, skal den begrunde afgørelsen. Af begrundelsen skulle det meget gerne fremgå, at borgeren enten ikke har et behov for den konkrete ydelse eller er velkompenseret via andre ydelser. Det er Hjernesagens erfaring, at Ankestyrelsen som regel lægger stor vægt på dette i dens afgørelser.

Ingen er vist i tvivl om, at kommunerne har ondt i økonomien, og at der lige nu pågår økonomiforhandlinger mellem Kommunernes Landsforening og finansministeren. Men det må ikke betyde, at borgere, der er afhængige af hjælp, bliver skydeskive – det er uværdigt i et velfærdssamfund som det danske.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lise Beha Erichsen

Landsformand, Hjernesagen, fhv. direktør, Hjernesagen
cand.jur. (Københavns Uni. 1982)

0:000:00