Trads: DF taber terræn på hård terror-retorik

De voldsomme udfald, hvor en stribe fra andet geled i Dansk Folkeparti i kølvandet på terroren i København anklagede stort set alle andre for medansvar, har åbenlyst svækket partiet. 

Dansk Folkeparti, som lige siden oprettelsen i 1995 har profiteret vælgermæssigt hver eneste gang, udlændingedebatten har været i centrum, oplever denne gang det stik modsatte. Tilbagegang.

Voxmeter, der ugentligt leverer meningsmålinger til Ritzaus Bureau, har i ugerne efter terroren konstateret sivende opbakning til Dansk Folkeparti – fra 19,6 procent for en måned siden til i dag 17,1 procent. Stemmerne ser ud til at gå mest til Venstre.

Politisk logik, defineret af de forløbne to årtiers erfaring, ville sige, at Kristian Thulesen Dahl burde have høstet vælgerfremgang efter terroren.

Hårde udfald
Det modsatte er sket – og årsagen kan meget vel findes i den stribe af meget hårde udfald, som kendte DF’ere kom med i dagene efter attentaterne:

Dansk Folkeparti, som lige siden oprettelsen i 1995 har profiteret vælgermæssigt hver eneste gang, udlændingedebatten har været i centrum, oplever denne gang det stik modsatte. Tilbagegang.

David Trads
Klummeskribent, Altinget.

Mogens Camre, fadder til partiets principprogram, angreb omgående alle andre partier end sit eget for at være medansvarlige for de to mord i København:

”Jeg vil sige det på den måde: Alle, der har sagt nej til vores krav om at lukke grænserne, er medskyldige. Sagen er den – meget enkelt – at de ting, vi ser, har vi set i hundrede år i Mellemøsten. Vi har også set dem i stigende grad i de sidste 30-40 år, og så tror man, at man kan lukke den kultur ind, og så sker der ingenting. Så er man bare historisk analfabet,” fastslog Camre i Berlingske.

Aia Fog, næstformand i Trykkeselskabet og central i baglandet, var mere specifik, da hun i Politiken gik direkte efter et enkelt parti:

”Jeg mener, at Radikale Venstre bærer et stort ansvar for, at det kan lade sig gøre. At det her terrorangreb kan finde sted (...) De Radikale har været primus motor i hele den udlændingelovgivning, der har ligget til grund for den massive indvandring siden 1983, hvor udlændingeloven blev vedtaget, og som De Radikale var pennefører for.”

Frank Nørgaard, byrådsmedlem og formand for Miljø- og Teknikudvalget i Randers Kommune, gik også til den på Facebook:

”Jeg mangler ord for den lands- og kulturskadelige politik, som føres af regeringen, nu har kostet et uskyldigt menneskeliv og flere sårede (...) Jeg brækker mig over venstrefløjens og Radikales landsskadelige politik!”

Skaden er sket
Camre, Fog og Nørgaard blev alle sammen forsøgt sat på plads af partitoppen, som fastholdt standard-svaret om, at terrorhandlingen alene var terroristens ansvar. Skaden var imidlertid sket.

De nye vælgere, som DF i udstrakt grad havde høstet fra Venstre, bryder sig givet ikke om at være i selskab med folk, der giver ansvaret for en terrorhandling videre til eksempelvis Uffe Ellemann-Jensen, Poul Schlüter og Anders Fogh Rasmussen. Det er for langt ude.

Der er dog trøst at hente for Dansk Folkeparti i dagens Norstat-måling her på Altinget:

Når man spørger folk om, hvilket parti, de næsthelst ville stemme på, ja, så står DF næstbedst. Godt hver syvende vælger, som i dag stemmer på et andet parti, har DF som nummer to. Hele 41 procent af Venstres vælgere har i øvrigt Thulesen-Dahls parti som anden prioritet.

DF-formand testes
For Dansk Folkeparti, der hidtil har ramt stort set alle udlændingediskussioner på en vælgergunstig måde, må den forløbne måneds vælgervandring vække bekymring – af mindst to årsager:

For det første – og overordnet set – er der en risiko for, at partiet måske har mistet dets førsteret til at sætte dagsordenen i enhver udlændingediskussion. En del tyder på, at den trods alt mere afdæmpede retorik fra alle andre partier, herunder Venstre, netop nu appellerer til flere end DF’s sædvanlige hårdere udfald.

For det andet – og helt konkret – står det klart, at selv udtalelser fra andet og tredje geled i partihierarkiet kan være svære at slå ned, hvis nye vælgere føler sig i dårligt selskab. Det er altid frustrerende for partiledelser, når de ikke kan banke lokale ’oprørere’ på plads, fordi deres udsagn opfattes som dækkende for en vis del af baglandet.

Kristian Thulesen Dahl, partiets åbenlyst dygtige formand, står derfor lige nu over for sin første rigtige test som formand. Hidtil har han kunnet gå på vandet, men nu skal han bevise, at han kan bremse den langsomme sivning af vælgere op til valget. Det ville ikke overraske, hvis han lykkes med også den opgave. 

---
David Trads skriver hver mandag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.