DI Byg: Ressourcerne skal række til fremtidens forbrug

Af Elly Kjems Hove
Branchedirektør i DI Byg
I de kommende år vil efterspørgslen efter ressourcer stige markant. Millioner af mennesker vil blive løftet fra fattigdom og op i middelklassen, og verdens befolkning vil ifølge prognoserne stige til 9,5 milliarder inden 2050. De mange mennesker vil få brug for boliger, tøj, elektronik og meget andet.
Bedre udnyttelse af ressourcer
Hvis vi skal være i stand til at møde behovene, skal vi være bedre til at udnytte ressourcerne.
Derfor har regeringen nedsat et advisory board for cirkulær økonomi, som inden længe præsenterer resultatet af en større analyse af potentialet og barriererne for cirkulær økonomi i Danmark. Et af fokusområderne vil være byggeri, fordi næsten 50 % af vores ressourcer går til byggeri.
Send dit indlæg til debat@altinget.dk
I byggeriet er der både fokus på at genanvende gamle bygninger til nye råvarer, og på at genbruge f.eks. mursten eller gulvbrædder. Mængden af brugte produkter er dog beskeden set i forhold til det samlede byggeri.
Brugte mursten udgør eksempelvis under fem procent af den samlede omsætning af mursten, og mulighederne for at skaffe flere brugte mursten er marginale.
Løsningerne er altså mangeartede. De knapper, der blev skruet på for 15 år siden, er ikke de samme, der skrues på i dag. Og om ti år er knapperne nogle helt andre.
Elly Kjems Hove
Branchedirektør i DI Byg
Derfor bør der også være fokus på, hvordan vi optimerer brugen af vores ressourcer – også de nye. Det handler om at bygge, så færrest mulige ressourcer går til spilde. Og om at indrette bygningerne, så ressourcerne får en længere levetid. Det er god cirkulær økonomi.
Virksomhedernes kasse med ressourceoptimerende værktøjer er dyb. Over en kam har virksomhederne fokus på at udvikle produkterne og produktionen, så der bliver brugt færrest mulige ressourcer.
Genbrug og genanvendelse indgår selvfølgelig også. Nogle virksomheder bruger glas fra bilindustrien, andre træaffald fra produktion af køkkenborde. Andre igen tager deres brugte produkter tilbage og laver nye af dem.
Genbrug og genanvendelse er ét af flere værktøjer til at strække ressourcerne. Men genbrug er ikke et mål i sig selv, og det kan ikke stå alene.
Løsningerne er mange
DI Byg anbefaler, at regeringen og organisationerne arbejder for at fjerne de begrænsninger, der er for, at vi udnytter ressourcerne mest muligt. For eksempel gør kommunernes affaldshåndtering ofte genanvendelse kompliceret og uforholdsmæssigt dyr.
Den europæiske indsats bør også prioriteres, så der udarbejdes ensartede internationale definitioner og standarder for bæredygtighed og cirkulær anvendelse. Kun på den måde kan vi opnå den kritiske masse, der er nødvendig til at løfte opgaven.
Løsningerne er altså mangeartede. De knapper, der blev skruet på for 15 år siden, er ikke de samme, der skrues på i dag. Og om ti år er knapperne nogle helt andre.
Så vi gør hverken virksomhederne en tjeneste eller sikrer ressourcerne til fremtidens generationer, hvis vi stirrer os blinde på én løsning.
Omtalte personer
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne


















